Politiet rykker ud til uro i Vollsmose
Siden fredag eftermiddag har politiet været til stede i Odense-bydelen. Det oplyser ikke, hvad der er sket.

Siden fredag eftermiddag har politiet været til stede i Odense-bydelen. Det oplyser ikke, hvad der er sket.

Fyns Politi har siden fredag eftermiddag med egne ord været »massivt til stede« i Odense-bydelen Vollsmose.
I en kortfattet pressemeddelelse fredag aften oplyser politiet, at man rykkede ud efter meldinger om uro i bydelen. Det fremgår ikke, hvad uroen skulle gå ud på.
Ekstra Bladet erfarer dog, at to personer skulle være kommet til skade i et knivstikkeri i forbindelse med en bandekonflikt i området.
Fyns Politi skriver i pressemeddelelsen, at man er til stede med både efterforskere og tryghedsskabende patruljer.
Politiet regner med at være til stede i området det meste af natten.
/ritzau/