Der er gået inflation i mange ting, også begrebet historisk. Men for først gang i mands minde er Socialdemokratiet i København ikke med i en aftale om næste års budget for landets største kommune.
Til trods for at Socialdemokratiet har overborgmesterposten med Sophie Hæstorp Andersen som forhandlingsleder fra start, havnede hun og partiet uden for døren og indflydelse, da budgetaftalen blev lukket fredag formiddag på Københavns Rådhus.