Overblik over artikelserien »Skimmelsvamp på Rigshospitalet«

Kom med ind bag Rigshospitalets mure, hvor skimmelsvamp ikke blot har sat sig i mure, skakter og sengestuer, men også har angrebet de indlagte patienter.

Det er svampen Aspergillus flavus, som her ses i en petriskål, man ved har angrebet patienterne på Rigshospitalet. Svampen kommer fra hospitalets egne bygninger. Mindst ét barn er med al sandsynlighed død på grund af svampen Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Kræftsyge børn, som ud over deres alvorlige sygdom også skal kæmpe mod livstruende skimmelsvamp.

Talrige og vedvarende fund af en særlig svampetype, som Rigshospitalet ikke kan slå ned.

Patienter, som har fået alvorlige svampeinfektioner fra Rigshospitalets bygninger, men aldrig er blevet oplyst om, hvorfor de blev syge.

De seneste måneder har Berlingske sat fokus på, hvordan skimmelangreb igen og igen de senere år har plaget Danmarks førende hospital, Rigshospitalet i København. Forløbet har haft store konsekvenser for nogle af patienterne.

I udgangen af januar 2024 kunne Berlingske afsløre, at det var Rigshospitalets egne bygninger, som smittede indlagte patienter med svampeinfektioner.

Vil du have hurtig indsigt i artikelserien, kan du læse med her, hvor vi har linket til nogle af artikelseriens vigtigste historier.

  • Først kunne Berlingske fortælle, at en gruppe kræftsyge børn indlagt på Rigshospitalet fik skimmelinfektioner, fordi den forebyggende behandling ikke dækkede en type skimmelsvamp, som havde ramt børnene. Et hold forældre troede, at de selv var skyld i, at deres søn havde fået infektion. Forældrene var aldrig blevet informeret om hospitalets medansvar. Rigshospitalet udlagde det som en sag, der var foregået tilbage i 2017-2019 og omtalte kritikken fra eksperter som misforstået. Det kan du læse om her.

  • Herefter kom det frem, at Rigshospitalet havde været langt hårdere ramt af skimmelangreb, end offentligheden havde fået at vide. Mindst 110 gange havde man registreret skimmelangreb siden 2018. I mere end halvdelen af de 110 tilfælde var der endda tale om udbrud på stuer og gange med sårbare patienter med nedsat immunforsvar. Det viste en systematisk gennemgang af data, som du kan læse her.

Berlingske har også søgt aktindsigt i plantegninger over Rigshospitalet. Kombineret med numre på de lokaler og afdelinger, som har været ramt af skimmelsvamp, har det således været muligt at bygge et helt præcist kort over, hvor skimmelsvampen har ramt. Se for eksempel denne 3D-grafik. Ved at kombinere oplysninger om lokalenumre med plantegninger har det også været muligt at skaffe ny viden, for eksempel at det ikke var rigtigt, at det kun var ydremure, som var ramt.
  • Det blev afsløret, at Rigshospitalet og Region Hovedstaden havde kendt til de omfattende problemer med skimmelsvamp i årevis. Mindst 26 forskellige slags skimmelsvampe var fundet på Rigshospitalet over fem år. Det kan du læse her.

  • Ved at krydse de numre på lokaler, som var angrebet af skimmelsvamp, med Rigshospitalets plantegninger, kunne Berlingske få detaljeret indsigt i, præcist hvor Rigshospitalet var blevet ramt af skimmeludbrud. Tag med ind på Rigshospitalet og se den udførlige grafik her.

En del af artikelserien om skimmelsvamp på Rigshospitalet bygger på aktindsigt i registrerede fund af svampeudbrud siden 2018. I begyndelsen gav Region Hovedstaden indtryk af, at der var langt færre skimmelfund, end tilfældet var. Her første dataark sendt fra Region Hovedstaden i en aktindsigt, hvor det fremstod, som om man blot havde gjort 23 fund siden 2018. Man forsøgte også at give det indtryk, at der nærmest ikke var fundet skimmelsvamp i 2022 og 2023. Virkeligheden skulle vise sig at være anderledes.
  • Det viste sig også, at Rigshospitalet havde betydelig større problemer med skimmelramte patienter sammenlignet med andre hospitaler i Region Hovedstaden, som du kan læse her.

  • 11-årige Viktor Lund-Vogensen og hans mor fortalte om at være indlagt i Rigshospitalets slidte og skimmelramte bygninger, som du kan læse her.

Mette Byskov Lund-Vogensen og Viktor Lund-Vogensen. Viktor var indlagt på Rigshospitalet hvor klimasystemet ikke virkede korrekt. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
  • Selvom Rigshospitalet forsøgte at italesætte skimmelsvampen som et ældre fænomen, viste det sig, at hospitalets børnekræftafdeling så sent som i 2023 to gange blev ramt af vandskader med efterfølgende skimmelsvamp. Det kan du læse om her.

  • Faktisk viste det sig, at Rigshospitalet alene det forgangne år var ramt af 39 tilfælde af skimmelsvamp, som du kan læse her.

  • Efter omfattende research kunne Berlingske fortælle, at det var Rigshospitalets egne bygninger, som var årsag til, at en række patienter blev smittet med skimmelsvamp de senere år. Rigshospitalet var selv smittekilden. Det vakte især kritik fra eksperter i sundhedsjura, at man aldrig havde informeret de smittede patienter om sammenhængen. Rigshospitalet forsvarede sig med, at der var tale om ældre forskningsdata. Det kan du læse her.

  • Vil du med helt ind i det journalistiske maskinrum og se, hvordan afsløringen blev til, kan du læse her.

Offentlighedslovens paragraf 28 om, at myndigheder skal ekstrahere en sags faktuelle oplysninger, har spillet en stor rolle for Berlingskes research under forløbet. Her er et notat blevet undtaget for aktindsigt, fordi det er et internt notat. Men ovenstående tekst er alligevel blevet udleveret efter § 28 og endte med at have afgørende betydning for, at Berlingske fandt ud af, at en række patienter var blevet smittet af Rigshospitalets egne bygninger.
  • Rigshospitalets – og i øvrigt Danmarks – førende forsker i skimmelsvamp trådte offentligt frem og betegnede forløbet om skimmelsvampe på Rigshospitalet som dybt problematisk. Det kan du læse her.

  • En gennemgang af talrige e-mail udvekslet mellem forskere og ledende medarbejdere afslørede, at Rigshospitalet også den seneste tid igen og igen kæmpede med talrige skimmeludbrud, at forskerne var dybt bekymrende, og at man ligefrem havde diskuteret, om de ramte patienter burde få erstatning. Det stod i skarp kontrast til, hvad Rigshospitalet udadtil havde fortalt om sagen, som man kan læse her.

  • Myndigheden Patienterstatningen greb ind i forløbet og bad Rigshospitalet om en redegørelse for hele forløbet. Myndigheden vurderede, at de smittede patienter skulle have haft besked; Rigshospitalet fastholdt, at man ikke havde hjemmel til at række ud. Det kan du læse her.

Her kan man se, hvordan det ser ud, når data over skimmelramte lokalenumre er blevet flettet med plantegninger over Rigshospitalet.
  • Rigshospitalet har erkendt over for regionsrådet i Region Hovedstaden, at forløbet om skimmelsvamp kan have medført »alvorlige komplikationer«, og at enkelte patienterne kan være døde af skimmelinfektioner efter ophold på hospitalet. Det kan du læse her.

  • I et skriftligt svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet lød det, at intet forhindrede Rigshospitalet i at oplyse skimmelinficerede patienter om, at patienterne var blevet smittet fra hospitalets bygninger. Denne melding gik stik imod, hvad Rigshospitalet havde oplyst ad flere omgange. Det kan du læse her.

  • Herefter kunne Berlingske afsløre, hvordan de orienteringer, som regionsrådets politikere havde modtaget var så kryptiske, at de ansvarlige politikere ikke forstod alvoren af de infektioner, som blandt andet kræftsyge børn var ramt af fra hospitalets mure. Det kan du læse her.

  • Efter længe at have styret uden om hospitalets mulige andel i skimmelinfektioner erkendte Rigshospitalet først, at en række kræftsyge børn med al sandsynligvis var smittet fra hospitalet selv. Hospitalet erkendte også, at gruppen af patienter smittet fra hospitalets bygninger kunne være endnu større. Det kan du læse her.

Ud over Aspergillus flavus, som har angrebet over tyve patienter, lever andre typer af skimmelsvamp også i Rigshospitalets gamle, slidte bygninger. Disse kan også gøre patienter syge Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
  • Herefter viste det sig, at det ikke kun var kræftsyge børn, som blev smittet med alvorlig skimmelsvamp. Svampene fra bygningerne ramte også ganske usædvanligt og til Rigshospitalets forbavselse en ansat, der var en del af overvågningen af skimmelproblemet på hospitalet. Sagen er meldt som en arbejdsskade. Det kan du læse her.

  • Interne e-mail fra Rigshospitalet blotlagde, at ansatte på Rigshospitalet har undret sig, efter at de blev bedt om slet ikke at tale med pressen om sagen. En overlæge trådte frem med kritik af Rigets ledelse, der beklagede. Det kan du læse her.

  • Afdækningen førte også til markant kritik fra politikerne i Region Hovedstaden. Efter at have stået skoleret i et par timer, sendte sundhedsudvalget Rigshospitalets delegation hjem med en opsang. Udvalget erklærede sig »utilfredse« med den information, Rigshospitalet havde givet om sagen. Det kan du læse her.

  • Godt tre måneder efter at Berlingske havde bragt de første artikler om skimmel-sagen, gav Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum et interview. I det beklagede han både kommunikationen og de konsekvenser, skimmel i Rigshospitalets bygninger havde for patienter. Samtidig tog vicedirektøren det fulde ansvar for sagen. Det kan du læse her.

  • Det er den specifikke type af skimmelsvamp Aspergillus flavus, der har ført til alvorlige infektioner hos patienter på Rigshospitalet. I en omfattende 3d-model kan du dykke ned i konsekvenserne af smitten med skimmelsvamp på hospitalet. Den kan du scrolle dig ned igennem her.

Camilla Hagelund Olsen, mor til Villads, der døde efter en svampeinfektion i december 2022. Villads døde i hjemmet, kort efter at han var blevet udskrevet og var erklæret kræftfri. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
  • Børn er ikke kun blevet syge af skimmelsvamp på Rigshospitalet. 11-årige Villads Hagelund Olsen betalte den ultimative pris for Rigshospitalets omfattende problemer med skimmelsvamp. 19. november 2022 fik han konstateret en infektion med skimmelsvamp, mens han var indlagt med leukæmi i den afsluttende fase. 10. december 2022 døde drengen som kræftfri og i bedring. Skimmelinfektionen var med til at slå ham ihjel. Det kan du læse her.

  • Stadig flere berørte patienter og pårørende har søgt erstatning som følge af problemerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet. I begyndelsen vidste de berørte mennesker slet ikke, at hospitalet havde et medansvar i infektionerne. Det kan du læse her.

  • Selvom børnekræftafdelingen har været centrum for opmærksomheden om skimmelsvamp på Rigshospitalet, har problemerne også rykket sig til andre nærliggende afdelinger. Der er blandt andet fundet skimmel på en afdeling, hvor sårbare og syge børn er indlagt med luftvejsinfektioner, nyresvigt og planlagte transplantationer. Det kan du læse her.

  • Rigshospitalets massive problemer med skimmelsvamp er også udtryk for en større hovedpine for regionerne og regeringen. Der er nemlig ikke kun problemer med skimmel på Riget, men også på de nybyggede sygehuse. Hvis det samlede danske hospitalsvæsen skal bringes op til en acceptabel stand, vil det 27 milliarder over de kommende år, viser en analyse. Det kan du læse her.

Aspergillus flavus Petriskål med prøve af skimmelsvamp. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
  • I en redegørelse fra Rigshospitalet fik regionsrådet endelig overblik over, hvor omfattende problemerne med skimmelsvamp på hospitalet er. Den særligt alvorlige skimmelsvamp Aspergillus flavus var fundet i 39 af 50 undersøgte rum, og Rigshospitalet kan ikke selv stoppe problemet. Det kan du læse her.

  • I en 3D-model kan du dykke ned i de mange fund af skimmelsvamp. Flere af stederne er der mere skimmelsvamp, end Rigshospitalet selv accepterer generelt. Det kan du se nærmere på her.

  • Rigshospitalet er flere gange blevet anklaget for at give misvisende oplysninger i sagen. Hospitalet blev det igen efter at vicedirektør Jannick Brennum medvirkede i P1 Morgen og tre gange gav et forkert billede af hospitalets mulighed for at række ud til patienter. Det kan du læse her.

  • I løbet af dækningen vokser antallet af smittede. Efter en gennemgang af prøver, viser det sig, at 28 patienter er blevet smittet af skimmelsvamp fra hospitalets gamle bygninger. Det kan du læse her.

  • Samtidigt viser nye oplysninger, at voksne også er blandt de smittede. Og at de voksne er indlagt klos opad de syge børn. Det kan du læse her.

  • Derefter viser det sig, at Rigshospitalet i halvandet år mørklagde sagen om, hvordan skimmelsvamp havde ramt kræftsyge børn på trods af, at den øverste ledelse fik en klar pejling om netop at orientere familierne. Det kan du læse her.

Henriette Egede Andersen fik Skimmelsvamp i hjernen under leukæmi-forløb på Rigshospitalet. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske
  • Men det er ikke kun patienter, der er ramt af svampen Aspergillus flavus, der kan være smittet af hospitalets mure. 55-årige Henriette Egede Andersen blev ramt af en hidtil ubeskrevet og livsfarlig skimmelsvamp i hjernen under et leukæmiforløb på Rigshospitalet. Det kan du læse her.

  • Herefter viser det sig, at man i hidtil ubeskrevne mødereferater kan læse, at Rigshospitalet allerede for fem år siden havde mistanke om, at man var skyld i kræftsyge børns livsfarlige infektioner. Det kan du læse mere om her.

  • I september kan Berlingske igen afsløre, at Rigshospitalets alvorlige problemer med skimmelsvamp også mistænkes for at være skyld i en voksen kræftpatients død. Patienten, der havde lymfekræft, døde i 2023. Det kan du læse her.

  • I november steg sagen om skimmelsvamp på Rigshospitalet igen i alvorlighed. Her blev endnu et dødsfald knyttet til Rigshospitalets syge bygninger. De nye oplysninger samt nye fund af skimmelsvamp på børnekræftafdelingen fik overlæge Ole Hilberg til at udtrykke bekymring for patientsikkerheden.

Læs mere:

Du kan læse mere fra Berlingskes gravegruppe her.