Da Hans Engell for et par måneder siden satte sig for at tippe en 13er om kommunalvalget, betegnede den politiske kommentator undervejs quizzen som den nok mest udfordrende, han endnu havde deltaget i hos Berlingske.
Kommunalvalget 16. november viste sig da også uhyre uforudsigeligt. Og da Berlingske efter valgdagen åbnede tombolaen med læsernes mange svar, måtte vi konstatere, at Hans Engell havde fået sig en overmand i kunsten at spå om vælgernes kryds – i hvert fald til dette valg.