De 12-15-årige bliver om få dage inviteret til deres første stik, og dermed skal de cirka 273.000 børn i målgruppen tage stilling til et afgørende spørgsmål sammen med deres forældre:
Skal jeg vaccineres imod covid-19?
Sundhedsstyrelsen har anbefalet vaccination af denne gruppe og fremrykket processen med mere end en måned, efter at Danmark modtog et vaccineboost i form af 1,17 millioner doser fra Rumænien.
Men hos Dansk Pædiatrisk Selskab, som repræsenterer børnelæger, er man skeptisk over for fremrykningen af målgruppen:
»Det er vi bestemt ikke begejstrede for. Vi har svært ved at forstå, hvorfor det skal gå så stærkt, og hvorfor Sundhedsstyrelsen har valgt at fremrykke processen, alene fordi man har modtaget nogle rumænske vaccinedoser,« siger Klaus Birkelund Johansen, formand for selskabet og overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
Sundhedsstyrelsen havde oprindelig planlagt at vente med indkaldelsen af denne gruppe, til hele den voksne befolkning var færdigvaccineret til september. Dermed kunne styrelsen nå at blive klogere på eventuelle bivirkninger, lød begrundelsen. Men planen ændrede sig, da aftalen om de rumænske vacciner faldt på plads.
Et studie, som udgør en del af godkendelsesgrundlaget for Pfizer-vaccinen til denne gruppe, viser, at tre procent af 1.131 børn fik mindre alvorlige bivirkninger såsom feber, træthed, kvalme, diarré og hovedpine på grund af vaccinen.
Der er desuden fundet et mindre antal tilfælde af hjertebetændelse og hjernehindebetændelse hos yngre mænd, efter at de har modtaget enten Pfizer eller Moderna, og det europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har konkluderet, at der er en mulig sammenhæng mellem disse bivirkninger og vaccinerne. Det er dog meget sjældent, at disse bivirkninger giver langvarige mén, skriver Sundhedsstyrelsen.
Selvom disse resultater ikke giver anledning til nogen som helst bekymring, kan der være andre bivirkninger, Sundhedsstyrelsen risikerer at overse, når de fremrykker processen, vurderer Klaus Birkelund Johansen:
»Det er klart, at man bliver klogere på eventuelle bivirkninger, desto længere tid man venter, og vi kan ikke afvise, at de vil komme. Bivirkningerne kan vise sig over en længere periode, men dem når man ikke at iagttage, når man fremrykker vaccinationen af denne gruppe,« siger børnelægen.
Han vil dog ikke nødvendigvis fraråde det enkelte barn at lade sig vaccinere, hvis familien finder det hensigtsmæssigt og føler, at det er et besvær at blive testet.
Sundhedsstyrelsen vurderer selv i en opdateret rapport, at vaccinationen af denne gruppe er »sikker og effektiv«.
Efteråret lurer
Sundhedsstyrelsens argument for at vaccinere børn mellem 12-15 år udspringer af ønsket om at opnå højere flokimmunitet – og dermed være bedre rustet til at stå imod et potentielt øget smittetryk til efteråret, hvor mere smitsomme virusvarianter – som deltavarianten – kan sprede sig ifølge Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen er nået frem til, at gruppen vil bidrage med fire procentpoint til det samlede regnestykke. Dermed kan Danmark nærme sig tærsklen for flokimmunitet, lyder det i et notat.
Klaus Birkelund Johansen mener dog ikke, at man kan vide sig sikker på Sundhedsstyrelsens beregning:
»Vi tillader os også at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at vaccinere denne del af befolkningen. For konklusionen er fremkommet på baggrund af nogle teoretiske beregninger, der er forbundet med meget stor usikkerhed.«
Han peger samtidig på, at der er tale om »sunde og raske børn«, der ikke er i betydelig risiko for at blive alvorligt syge af covid-19.
Er der ikke en risiko for, at 12-15-årige vil bære smitten videre til andre grupper til efteråret, hvis man venter med at vaccinere dem til september?
»Alle de sårbare er blevet vaccineret, og de bliver hverken alvorligt syge eller dør af covid-19. Det er ikke et kæmpe problem, hvis de bliver smittet. Det væsentlige er, at de ikke bliver alvorligt syge, og det er der intet, der tyder på, at de vil blive.«
Tvivl om deltavariant
Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen, om styrelsen risikerer at gå glip af en væsentlig viden om bivirkninger, når processen fremskyndes. Avisen har desuden spurgt ind til den smitterisiko til efteråret, som styrelsen adresserer.
Sundhedsstyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelsen, men i en pressemeddelelse udsendt fredag siger vicedirektør Helene Probst følgende:
»Vi anbefaler, at børn på 12-15 år bliver vaccineret mod covid-19. Vi har nu en mere smitsom virusvariant, og vi har derfor brug for den ekstra immunitet i befolkningen, ikke mindst når vi om nogle måneder begiver os ind i efteråret. Ved også at vaccinere børnene kan vi bevare kontrollen med epidemien og beskytte dem, der er i en særlig risiko.«
Sundhedsstyrelsen skriver desuden på sin hjemmeside, at den ikke kan vurdere eventuelle langtidsbivirkninger, som Klaus Birkelund Johansen adresserer som en potentiel risiko:
»Vi har ikke datagrundlaget for at vurdere eventuelle langsigtede bivirkninger ved vaccination af 12-15 årige, da det vil kræve, at man følger de vaccinerede børn over lang tid. Fra andre vacciner ved vi, at næsten alle bivirkninger efter vaccination indtræder inden for de første seks uger, efter at man er blevet vaccineret. Det er meget sjældent, at de indtræder senere.«
Sundhedsstyrelsen ved endvidere ikke på nuværende tidspunkt, om deltavarianten, der lige nu er på fremmarch, kan risikere at gøre vaccinerede personer alvorligt syge:
»Det er endnu uvist, om der kan være nedsat effekt af vaccinerne ift. at forebygge alvorlig covid-19 sygdom ved infektion med deltavarianten. Hvis denne variant, eller andre med lignende egenskaber, bliver dominerende i Danmark, er der risiko for, at antallet af smittede og indlagte kan stige.«
