Offentligt ansatte er markant mere syge end private: »Det er uforklarligt«

Sosu-medarbejdere er i gennemsnit sygemeldt fra jobbet mere end tre uger om året. »Der er helt uforklarlige forskelle i sygefraværet,« siger innovationsminister Sophie Løhde. Kommunalt ansatte var i gennemsnit syge to en halv uge i 2017.

Offentligt ansatte social- og sundhedshjælpere er mere syge end deres privatansatte kolleger. Modelfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

»Desværre chef, jeg kommer ikke på arbejde i dag.«

Sådan lød det i 2017 næsten dobbelt så mange gange fra ansatte i danske kommuner som fra ansatte i private virksomheder.

I gennemsnit havde ansatte i landets kommuner i 2017 12,8 sygedage, mens de privatansatte kun havde 6,8 dage i løbet af året.

Selv når man stiller sammenlignelige offentlige og private brancher over for hinanden inden for madlavning, kultur og fritid og social- og sundhedsområdet, er sygefraværet højere i det offentlige end i de tilsvarende private brancher. Det offentlige har omkring fem sygedage flere.

Det fremgår af en ny rapport, »Sygefravær i den offentlige sektor«, som er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

»På en række områder er det uforklarligt, at sygefraværet er højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige arbejdspladser. Derfor er der et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Udspil mod sygefravær på vej

Rapporten, som offentliggøres om kort tid, danner baggrund for et udspil fra regeringen, som skal nedbringe det offentlige sygefravær.

Også i staten og i regionerne ligger sygefraværet højere end på de private arbejdspladser. Her var de ansatte i gennemsnit fraværende henholdsvis 11,8 og 7,8 dage i 2017.

Selv når der korrigeres for forskelle i køn, alder og uddannelse er sygefraværet stadig højere i den offentlige sektor end i den private sektor, viser rapporten, som også har beregnet, at en reduktion af det gennemsnitlige sygefravær i den offentlige sektor med bare én dag vil svare til omkring 1.000 flere sygeplejersker og 1.200 sosuassistenter ekstra i kommuner og regioner.

De to ministerier bag rapporten skønner, at omkring 790 millioner kroner årligt kan frigøres ved at nedbringe sygefraværet med én dag svarende til en forbedring af de offentlige finanser på 420 millioner.

»Sygefraværet skal ganske enkelt ned,« fastslår beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

»Det kan ikke passe, at man er syg i fem dage mere i kommunerne end i staten. For hver krone, en kommune investerer i at nedbringe sygefraværet, kommer de mange gange igen. Der er ikke et eneste argument for ikke at have en offensiv politik på sygefraværet,« siger Troels Lund Poulsen.

Offentligt ansatte mere syge i samme job

Men selv om en lang række kommuner i mange år har arbejdet intensivt med at nedbringe sygefraværet, så fortsætter det med at være højt.

Den væsentligste forklaring på, at de kommunalt ansatte lærere, pædagoger, hjemmehjælpere og plejepersonale har et højere sygefravær, har især været, at de, der er i tættest berøring med borgerne, også er mest udsat for at blive smittede af virus og andet.

Dansk Industri har derfor undersøgt to identiske grupper af ansatte – nemlig omsorgspersonalet, som udfører det samme arbejde i kommunerne og enten er offentligt eller privat ansat.

Resultatet viser, at omsorgspersonalet ansat i kommunerne er syge tre dage mere om året end deres private kolleger, når der er korrigeret for, at kvinder er mere syge end mænd.

»Bringes sygefraværet for de offentligt ansatte omsorgsmedarbejdere i kommunerne ned til et niveau svarende til den private sektor for ansatte i samme arbejdsfunktioner, vil det kunne frigøre betydelige ressourcer,« konkluderer Dansk Industri.

Branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff peger på, at der i de kommende år kommer til at mangle tusinder af hænder i den kommunale omsorgs- og plejesektor, fordi der bliver flere ældre danskere.

»Vi må dreje på alle de skruer, vi har, og sygefraværet er et af de steder, vi kan sætte ind. De private har et markant lavere sygefravær,« siger Jakob Scharff.

37.000 unge hænger fast i ledighed. Innovationsminister Sophie Løhde og Beskæftigelsesminister Troels Lund fortæller om en stribe initiativer der er på vej for at få unge i job. LINDA KASTRUP

Hvis sygefraværet blandt omsorgspersonalet kunne nedbringes til det private niveau, så vil man kunne frigøre 1.500 omsorgsmedarbejdere svarende til mellem 15 og 20 i hver kommune, viser analysen fra Dansk Industri.

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde lige før jul de nyeste tal for sygefraværet i kommunerne, som viser, at social- og sundhedspersonalet er den gruppe, der har det højeste sygefravær i kommunerne – over tre arbejdsuger (15,7 dage).

Sygefraværet for lærerne var 10,7 pr. fuldtidsansat, mens det for pædagoger er 13,1. Dog er der store forskelle mellem kommunerne.

»Hvordan kan det være, at der på det ene plejehjem dufter af nybagte boller, er masser af aktiviteter og lavt sygefravær, mens de ældre på plejehjemmet ved siden af er henvist til at sidde og kigge ind i væggen. Det handler om ledelse,« siger Sophie Løhde.

Uanset om man ser på sygefraværet for alle ansatte, lærere, social- og sundhedspersonale eller pædagogisk personale, er der store forskelle mellem kommunerne.

Sammenhæng mellem sygefravær og arbejdsmiljø

Forbundssekretær i fagforbundet FOA Jens Nielsen mener, at det halter med arbejdsmiljøet både i den offentlige og private sektor. Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær.

Og på flere af NFAs mål er vurderingen, at arbejdsmiljøet er bedre blandt de privatansatte sosuer end de offentlige.

De offentligt ansatte hjemmehjælpere oplever i højere grad, at de ikke har tid nok til arbejdsopgaverne, at tempoet er højt, at der er svære tidsfrister, og at der er uventede opgaver. Desuden oplever de mindre anerkendelse og involveres mindre end de private, viser undersøgelsen.

Hvordan kan det være, at der på det ene plejehjem dufter af nybagte boller, er maser af aktiviteter og lavt sygefravær, mens de ældre på plejehjemmet ved siden af er henvist til at sidde og kigge ind i væggen. Det handler om ledelse

»Det er en vigtig parameter, at man har indflydelse på sit eget arbejde og oplever anerkendelse, hvis man skal have et bedre arbejdsmiljø, og der kan vi se, at der er problemer især i det offentlige. Mange af vores medlemmer arbejder hjemmefra, og mange arbejder over uden at notere overarbejde, kan vi se af vores undersøgelse. Og hvis det er noget, der sker systematisk, så er man i farezonen for at få stress, fordi man har svært ved at adskille privatsfæren fra arbejdslivet,« siger forbundssekretær Jens Nielsen.

Det er især det langvarige sygefravær, der er højere i det offentlige end det private, og det kan hænge sammen med, at risikoen for alvorlig stress er højere i det offentlige. En ny undersøgelse fra tænketanken Kraka, som offentligggøres i projektet Small Great Nation viser, at den alvorlige stress er markant større i det offentlige end i det private.

»Samtidig ser forskellen mellem de to sektorer ud til at vokse, da stigningen har været større i det offentlige siden 2009,« siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.

Rapporten fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet viser desuden, at der udover offentlig-privat også er store uforklarlige forskelle i sygefraværet mellem stat, regioner og kommuner.

»Enhver kommune med respekt for sig selv arbejder med at nedbringe sygefraværet,« siger Sophie Løhde og nævner Viborg, København og Esbjerg som kommuner, hvor det er lykkedes at nedbringe fraværet markant.

Hun mener dog ikke, at man kan sige, at offentligt ansatte er mere tilbøjeligt til at pjække fra arbejdet end privatansatte.

»Det tror jeg ikke, man kan sige noget entydigt om på tværs af den offentlige og private sektor. Den enkelte offentligt ansatte har et ansvar, men det er vores ansvar som arbejdsgivere at have en aktiv indsats målrettet sygefraværet, og det har vi ikke haft,« siger Sophie Løhde.

Som led i ledelses- og kompetencereformen, som præsenteres om kort tid, vil regeringen blandt andet afsætte 100 millioner kroner til initiativer rettet mod offentlige arbejdspladser, som har højt sygefravær og et særligt belastet arbejdsmiljø.

Regeringen vil desuden oprette et rejsehold mod sygefravær og aftale med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at sygefraværet i det offentlige skal falde år for år frem mod 2022.