En 32-årig kvinde, som i 2014 rejste til terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien og nu sidder i fangelejren al-Roj, får ikke sit danske statsborgerskab igen.

Sådan lyder dommen mandag fra Østre Landsret, som har taget stilling til, om det var berettiget, at Udlændinge- og Integrationsministeriet 26. november 2019 fratog hende sin danske indfødsret.

Landsretten, lyder det i dommen, finder det »godtgjort«, at kvinden og hendes nu afdøde mand »i december 2014 tog til Tyrkiet og frivilligt indrejste i Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, og at de rent faktisk gjorde dette og på hver deres måde medvirkede til at opretholde kalifatet«.

Retssagen, som Østre Landsret nu har sat første punktum i, begyndte i november sidste år og er usædvanlig af flere grunde.

Det er første gang, retssystemet tager stilling til en administrativ fratagelse af et statsborgerskab.

Den 32-årige kvinde er – lige som flere andre kvinder, som også befinder sig i al-Roj-lejren – blevet ramt af en ny lovgivning.

Siden 2019 har den siddende udlændinge- og integrationsminister fået beføjelse til ved en ministeriel beslutning at fratage statsborgerskaber, hvis en person »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, medmindre den pågældende derved bliver statsløs«.

En lov, som Folketinget indførte for netop at ramme de personer fra Danmark, som rejste til Syrien for at tilslutte sig nyere tids måske mest brutale terrorbevægelse, Islamisk Stat.

Den principielle retsprøvelse er derudover usædvanlig, idet kvinden selv har deltaget i retsmøderne gennem en videoforbindelse fra den kurdiske fangelejr i det nordøstlige Syrien.

»Som I nok har set i nyhederne og på tv, er der forfærdeligt hernede. Der er ikke trygt. Der er sikkerhedstrusler hele tiden,« sagde kvinden, som mistede stemmen, da hun fortalte om sine børn. Hun håber, fortalte hun, at kunne tage børnene med til Danmark:

»Jeg prøver ikke at bryde sammen. Det har jeg ikke råd til nu. De har det ikke godt. De er trætte, underernærede, stressede. De er bange hele tiden. De er utrygge …«

Og fordi der er tale om en såkaldt civil retssag, hvor sagens kerne er et strafferetligt spørgsmål: Tilsluttede kvinden sig Islamisk Stat vel vidende, hvad hun gik ind til, og skal hun på den baggrund miste sit danske statsborgerskab?

Ifølge Kammeradvokatens processkrift i sagen var Udlændinge- og Integrationsministeriets begrundelse for at fratage kvinden hendes statsborgerskab især – »navnligt, men ikke kun« – den nu 32-årige kvindes udtalelser i et ellers anonymiseret interview bragt i Weekendavisen 8. marts 2019.

I Weekendavisens artikel fortæller den her anonymiserede kvinde, hvordan hun i 2014 blev gift i Danmark med Rawand Dilsher Taher, hvorefter parret rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat. Hun er blandt andet citeret i artiklen for at sige, at hun »aldrig (kommer) til at føle den samme frihed som i kalifatet«.

I Østre Landsret har kvinden ikke bestridt, at det er hende, der udtaler sig i artiklen, men hun afviste at svare på spørgsmål om, hvad hun foretog sig i Syrien, eller hvor hun opholdt sig.

Ikke desto mindre har Østre Landsret altså givet regeringen og Kammeradvokaten ret i, at det var berettiget at fratage kvinden sit danske statsborgerskab.

Yderligere fire sager om administrativ fratagelse af statsborgerskab venter i øjeblikket på at blive prøvet ved retten.

Kvindens »eventyr« i Syrien

Berlingske mødte den dansk-marokkanske kvinde i al-Roj-lejren i marts 2021. Her fortalte hun sin version af historien:

Hun forlod frivilligt sit trygge liv på Frederiksberg i Danmark, hvor hun drømte om at blive sygeplejerske, og rejste til Syrien, hvor hun endte hos en af verdens mest berygtede terrorbevægelser.

I 2014, da kvinden rejste fra Danmark til Syrien med sin daværende mand, dansk-kurderen Rawand Taher, havde Islamisk Stat allerede udråbt sit selverklærede kalifat og udsendt propagandavideoer, hvor vestlige gidsler blev halshugget.

Rawand Taher var i København en del af det islamistiske miljø, som formede en god del af de jihadister, der i de år udrejste til Syriens borgerkrig.

I Syrien endte han ifølge CIA som »betroet medlem af Islamisk Stat med tilknytning til ledelsen«, og han blev dræbt af et missil fra en amerikansk drone, som ramte den bil, han og en anden dansker – fra Valby – sad i, i en gade i Raqqa, Islamisk Stats daværende højborg.

I marts 2021 fortalte kvinden under interviewet i al-Roj-lejren, at hun så rejsen til Syrien som »et eventyr«.

»Jeg havde ingen idé om, at der var krig dernede. Men han overbeviste mig om, at det var bedre dernede, for så kunne vi være muslimer,« sagde hun.

Berlingskes journalist spurgte hende i den forbindelse, om hun ikke kendte sin mands holdninger.

Til det svarede hun:

»Jeg vil sige det sådan, at han ændrede sig i Danmark. Vi snakkede aldrig om sådan noget her i starten. Vi drak te og kaffe og gik i biografen. Nogen tid efter begyndte han at foreslå, om vi ikke skulle prøve at rejse. Og til sidst, da han var fast besluttet, fik jeg et ultimatum, og på det tidspunkt var jeg gravid«.

Hun kendte heller ikke til situationen i Syrien, Islamisk Stat og organisationens mange propagandavideoer, sagde hun i interviewet med Berlingske:

»Jeg anede ingenting. Mit liv var ikke sådan. Jeg så ikke en eneste video, før jeg kom hertil.«

Efter Rawand Tahers død blev den dansk-marokkanske kvinde ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) gift med et afghansk Islamisk Stat-medlem.