Øresundsbroen lukket på grund af cyklist

Trafikken blev standset på Øresundsbroen torsdag morgen.

Øresundsbroen var lukket i morges kl 06:30. (ARKIVFOTO) Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS MØLLER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morgenfriske øresundspendlere måtte vente lidt ekstra tid ved Øresundsbroen i morges. I ti minutters tid omkring kl. 06.30 var broen nemlig lukket for trafik, fordi en cyklist tog turen over broen. Det skriver Kvällsposten.

Ifølge Malmøs politis hjemmeside blev det opmærksom på cyklisten kl. 06.26. Vedkommende cyklede på en gangbro langs togsporet i retning mod Sverige. Derfor standsede politiet al trafik på Øresundsbroen, indtil cyklisten var sikkert ovre broen kl. 06.34.

Ifølge Kvällsposten sker det med jævne mellemrum, at cyklister tager turen over broen.

Blandt andet i 2016, hvor Johan Lundquist fra Limhamn så en cyklist i biltunnellen, som også var på vej mod Sverige.

»Vi så noget, der blinkede. Det lignede et cykellys. Siden så vi reflekserne og begyndte at skrive: »Det er en cykel«,« sagde Johan Lundquist dengang til Kvällsposten.

Politiet i Malmø oplyser til Berlingske, at cyklisten blev overleveret til grænsepolitiet i Sverige, men at det ikke ved, om hændelsen fører til en sigtelse.