Et naturområde i Nordsjælland har stået uberørt i 70 år. Nu er det blevet gravet op af en gruppe mountainbikere: »Det er voldtægt af naturen«

Arboretet i Hørsholm har fået lov til at stå uberørt i mere end 70 år. Men under coronakrisen har en gruppe mountainbikere bygget en omfattende bane i det fredede naturområde. Arboretmester Ole Byrgesen er både grædefærdig – og en smule imponeret.

Arboretmester Ole Byrgesen overvejer at politianmelde to drenge for i ly af coronakrisen at have bygget en mountainbikebane i et fredet skovområde i Hørsholm, som han bestyrer. Asger Ladefoged

Uden for Hørsholm ligger Arboretet. En fredet botanisk have, der har været uberørt i mere end 70 år, og som indeholder Danmarks største samling af træer og buske.

Arboretmester Ole Byrgesen har til opgave at passe på naturområdet, og det har han nu gjort i 42 år. Men da Ole Byrgesen kom tilbage på arbejde efter coronalukningen, lignende haven ikke længere sig selv. Han troede næsten ikke sine egne øjne, da han så det.