Nyt parti vil fjerne det altoverskyggende fokus på corona: »Vi glemmer elefanten i rummet«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

Theresa Scavenius er til daglig klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet. Hun forsøgte i begyndelsen af 2020 forgæves at blive partileder i Alternativet, men den post gik til Josephine Fock. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til denne søndags nyhedsoverblik.

I dag skal vi runde en historie om, at Sundhedsministeriet mørklagde afgørende detaljer om slettede e-mail, der kunne påvirke en undersøgelse af nedlukningen. Vi skal forbi en historie om et nyt parti i Danmark. Og så skal vi runde en historie om, at utilfredse fødende fortæller deres historier i medierne, men ikke klager til sygehusene trods deres oplevelser.

Først dagens coronatal:

Og så til dagens historier.

Sundhedsministeriet mørklagde afgørende detaljer

I sommer kunne B.T. afsløre stærkt opsigtsvækkende detaljer fra det inderste magtrum, da Danmark i foråret blev lukket ned.

Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) på det berømte pressemøde 11. marts sagde, at hun lukkede alt fra skoler til butikker på »myndighedernes anbefaling«, kunne B.T. oplyse, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, blot syv timer før pressemødet havde frarådet at lukke landets skoler.

Da professor Jørgen Grønnegård tidligere i år fremlagde sin ekspertrapport om forårets nedlukning, var der ligeledes en række opsigtsvækkende detaljer fra de dramatiske dage i marts. Interne e-mail viste for eksempel, at Statsministeriets departementschef tog styringen og reelt kørte Sundhedsstyrelsen ud på et sidespor, og at embedsfolk i Justitsministeriet var »halvt i panik over Sundhedsstyrelsens manglende opbakning til regeringens udmeldinger«.

Det er i dette lys, at der i efteråret lød et ramaskrig, da det kom frem, at alle interne e-mail fra Statens Serum Institut (SSI) fra netop foråret ved en fejl var blevet slettet af Sundhedsdatastyrelsen (SDS).

Nu viser en omfattende aktindsigt, Berlingske har fået i sagen, at Sundhedsministeriet forhindrede offentligheden i at få hele sandheden om de mulige konsekvenser af de slettede e-mail.

Ministeriet fjernede flere centrale oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens pressemeddelelse – blandt andet at fejlen kunne gå ud over leverancen af materiale til professor Grønnegårds ekspertudredning, hvilket skabte stor bekymring i SSI.

Ministeriet bliver på den baggrund blandt andet kritiseret for at have viderebragt et usandt billede til offentligheden af de mulige konsekvenser.

Læs hele historien her.

Danmark har fået et nyt parti

Danmark har fået sit fjerde politiske parti med en overvejende grøn profil siden 2013, skriver Politiken i dag.

Momentum hedder partiet.

Det er det tidligere medlem af Alternativet Theresa Scavenius, der står i spidsen for det nye parti, som går efter en plads i Folketinget ved næste valg. Et parti, som Scavenius mener har alle løsningerne på det, hun kalder for »verdenshistoriens største krise«, klimakrisen.

Partiet Momentum og Theresa Scavenius vil sætte »klimaet først«. Eller sagt på en anden måde: Klimaudfordringerne skal løses før alt andet – også før coronakrisen.

»Vi har mange kriser, der skal løses, men hvis man først har løst klimakrisen, er der masser af ressourcer tilovers til også at løse sundhedskriser som den, vi står i nu. Pointen er, at lige nu fokuserer man udelukkende på corona og glemmer elefanten i rummet«, siger Theresa Scavenius til Politiken.

Det skal være slut med fossile brændstoffer, lyder visionen. Store dele af kødlandbruget skal lukkes. Og Danmark skal indstille sig på at leve inden for et såkaldt CO2-budget, som skal sætte begrænsninger for, hvor meget CO2 vi som land må lukke ud i atmosfæren. Hvilket på længere sigt også skal gøre sig gældende for resten af verden.

Læs historien hos Politiken her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Utilfredse fødende går i medierne i stedet for at klage

Stribevis af fødselsberetninger rejst i medierne giver indtryk af, at landets fødeafdelinger er i knæ. Ser man på klagestatistikken, tegner der sig et noget andet billede.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Avisen har fået aktindsigt i officielle klager fra fødende kvinder sendt til Patienterstatningen, Styrelsen for Patientklager og serviceklager til flere fødegange. Antallet af klager har ligget stabilt i flere år, og fødselssager hos Patienterstatningen var i 2020 det laveste i otte år.

Derudover har Jyllands-Posten gennemgået 26 personlige fødselsberetninger fra medierne, hvori kvinder kritiserer hospitalerne for manglende ressourcer og decideret farlige situationer. Af de 26 kvinder har kun to klaget over deres forløb.

»Der er et tydeligt misforhold mellem måden, som kvinderne går i medierne på, og antallet af klager. Det må give anledning til bekymring, for klager bidrager til læring og kan virke præventivt for den enkelte jordemoder eller læge,« siger Kent Kristensen, forsker i sundhedsret på Syddansk Universitet SDU, til Jyllands-Posten.

Ifølge en af kvinderne har hun ikke haft ressourcer eller viden til at klage, fordi systemet ikke gør tilstrækkeligt for at oplyse om, hvornår og hvordan man kan og bør klage, mener kvinden.

Nord for København har mulig nedrivning af villa skabt heftig debat

I Gladsaxe Kommune har nedrivningsplaner for en patriciervilla sat gang i en heftig debat om, hvilke huse der er værd at bevare, og hvad der kan rives ned for at gøre plads til udvikling. En række borgere frygter, at byen mister sin historie, hvis ikke de herskabelige villaer bevares.

»Det ville være ærgerligt, hvis vi fik mere øjebæ. Det er vigtigt, at man holder fast i de gamle ejendomme. Udover at der er historie i de gamle huse, er det også med til at give et helhedsindtryk af byen,« siger Mette Højberg, der bor på villavejen bag det omdiskuterede hus, som snart kan være erstattet af et etagebyggeri.

Sammen med ti naboer på villavejen, har Mette Højberg indledt en underskriftindsamling for at bevare huset, der er erklæret bevaringsværdigt. På lidt over en uge har 194 personer fra lokalområdet skrevet under.

Villaen på Bagsværd Hovedgade er ikke et enkeltstående tilfælde. I andre kommuner har man de seneste år ligeledes set, at gamle herskabelige eller historiske bygninger har måttet lade livet til fordel for nye byggeprojekter.

Læs hele historien i Berlingske her.

Se den nye liste over 275 uddannelser: Så meget får du i løn

Hvis det er pengene, der vejer tungest, når det gælder valg af uddannelse, eller hvis man bare er nysgerrig i forhold til, hvad andre tjener, er det værd at nærstudere den Cepos-liste, som Berlingske offentliggør i dag.

Opgørelsen viser den gennemsnitlige indkomst og medianindkomsten – det vil sige den midterste indkomst – for 275 videregående uddannelser.

Hele listen kan læses her, når den bliver udgivet.

Det sker i dag

Klokken 14 kommer de daglige tal for smittede, indlagte og døde coronapatienter i Danmark. Ellers sker der ikke så meget i dag.

God søndag!