Da spansk politi arresterede Ahmed Samsam i 2017, fortalte han en utrolig historie. Ja, han var syrienkriger. Ja, han havde været afsted flere gange for at kæmpe i den syriske borgerkrig. Og ja, han havde da set diverse morderiske propagandavideoer fra Islamisk Stat.

Men han var på ingen måde terrorist. Tværtimod havde han på de seneste rejser været afsted for de danske efterretningstjenester for netop at hjælpe med at forhindre terror, hævdede han.