Nye detaljer om terrorsag fra Holbæk: »De har været helt klar til at begå et terrorangreb«

Dagens overblik: Berlingske giver dig overblikket over dagens vigtigste historier og begivenheder, så du er klædt på til den første kop kaffe – eller te.

Nu er der nyt om terrorsagen, hvor politiet i februar slog til flere steder i Holbæk på Vestsjælland. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Godmorgen. Det er langfredag og velkommen til dette nyhedsoverblik, hvor vi begynder med at tage cirka 2.000 år tilbage i tiden. Dagen markerer Jesu død, hvor han, efter at være blevet dømt til døden, blev korsfæstet. Og af den grund har du formentlig fri fra arbejde i dag.

Påskevejret denne fredag holder ifølge DMI stort set tørt med nogen eller en del sol. Temperaturerne skulle ligge mellem 6 og 11 grader om dagen.

Inden vi runder nogle nye oplysninger fra den store terrorsag, kaster vi et blik på de seneste coronatal.

Nye oplysninger offentliggjort om stor terrorsag

I februar slog politiet til flere gange i anholdelsesaktioner i Holbæk på Vestsjælland i forbindelse med en stor terrorsag, som omfatter 13 personer i Danmark samt en person i Tyskland. B.T. har fået aktindsigt i sagen og kan fortælle om en række nye detaljer, der handler om syv af de sigtede.

»Der tegner sig et billede af, at de har været fuldstændig klar til at begå et terrorangreb. Det er der ingen tvivl om,« siger tidligere PET-chef Frank Jensen til avisen.

På adressen i Holbæk blev der blandt andet fundet en pumpgun med 117 skarpe patroner. På adressen i Dessau i Tyskland blev der fundet ti kilo krudt. Desuden er der fundet en riffel med kikkertsigte, ISIS-flag, amoniumpulver og sulfurpulver, walkietalkiesæt og andre ting.

Blandt de sigtede er en syrisk familie bestående af fem personer, hvoraf to sønner på henholdsvis 33 år og 36 år er de hovedmistænkte, skriver B.T.

Af sigtelsen fremgår det ifølge avisen, at de to brødre er sigtet for forsøg på terror med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling samt at have forsøgt at bringe en eller flere bomber til sprængning på endnu ukendte steder i Danmark eller Tyskland.

Læs hele historien her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Tre måneder efter politisk aftale har Kollerup stadig ikke nedsat lovet arbejdsgruppe

Berlingske kan fortælle historien om, at en ny arbejdsgruppe lader vente på sig. Ifølge en politisk aftale om den nye epidemilov skal der nedsættes en arbejdsgruppe til at se på, hvordan man fremover kompenserer erhvervslivet ved politiske indgreb. Men her tre måneder senere har erhvervsministeren endnu ikke nedsat arbejdsgruppen.

Det vækker utilfredshed hos både Venstre og Det Konservative Folkeparti.

»Det er utilfredsstillende, at de ikke er videre med det. Det er længe siden, at aftalen blev lavet. Vi synes i forvejen, at det er meget lang tid, at nogen skal bruge et helt år på at kigge på det her i den situation, vi er i. I mellemtiden er der jo stadig det her hjælpepakke-show. Det er faktisk ikke særlig sjovt for virksomhederne,« siger Mona Juul, erhvervsordfører hos De Konservative.

Læs hele historien her.

Britisk terrorforsker: Pas på, hjemvendte børn fra IS-områder kan udgøre terrortrussel. Dansk ekspert afviser.

Børn, der er blevet »brutaliserede« af et ophold i Islamisk Stat-områder i Syrien og Irak, kan udgøre en terrortrussel, når de vender hjem.

Det vurderer Jonathan Hall, advokat, jurist og særlig opmand, som undersøger den aktuelle terrortrussel mod Storbritannien.

»Den kendsgerning, at mange af disse børn er brutaliserede ofre, der har brug for rehabilitering, betyder ikke, at de ikke udgør en aktuel terrorfare, når de vender tilbage, og at de ikke er blevet trænet specifikt til at gennemføre terrorangreb,« anfører Jonathan Hall.

De 19 danske børn, der lever under usle forhold i to kurdiske fangelejre i det nordøstlige Syrien, er under ti år – bortset fra få, blandt andet en dansk dreng på 13 år.

En dansk ekspert anklager de britiske og australske analyser for at komme med »forsimplede« og »farlige« konklusioner og paralleller.

Læs hele historien her.

Mens beboere i nabokommunerne får det meste af gildet betalt, skal Frits selv betale for beskyttelse af kysten

I Berlingske kan du læse om en mand fra Halsnæs, der er godt utilfreds med selv at skulle betale regningen for kystsikring.

Mens Helsingør og Gribskov betaler for størstedelen af omkostningerne ved kystsikringen, skal de, der bor i første række i Halsnæs, selv betale regningen.

»Det er vi alle meget utilfredse med,« siger Frits Thaulow med henvisning til de resterende 87 grundejere i hans kystlaugforening.

En ekspert efterlyser fælles regler.

»Vi risikerer, at regningen afhænger af, om borgmesteren i kommunen lige kender dem, der er blevet ramt. Derfor bliver vi nødt til at have nogle fælles kriterier. Vi piller jo ved værdien af folks ejendom,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, som er professor ved DTU Miljø.

Læs historien her

Afghansk tolk får bank ved EU-grænsen

Politiken har på forsiden en historie om en afghansk tolk, der har hjulpet danske soldater og patruljeret side om side med dem, men nu er i problemer. Han er strandet i en flygtningelejr og får ifølge avisen bank og trues at EUs grænsevagter, når han forsøger at komme videre til Danmark.

Aman, som arbejdede for Danmark fra 2010 og to et halvt år frem, blev lovet af et flertal i Folketinget qua den danske tolkepakke fra 2013, at hverken han eller de øvrige afghanske tolke ville blive ladt i stikken, hvis han skulle komme i fare på grund af det arbejde, han udførte for Danmark.

I den milde afdeling har islamister truet både Aman og hans familie, men der er ifølge avisen også overgået familiemedlemmer værre ting. Alligevel fik han ifølge avisen nej til asyl med henvisning til, at han skulle udgøre en fare for statens sikkerhed.

»Det irriterer mig virkelig, at de siger, jeg er en sikkerhedsrisiko. Det er som at sige: Du er en tyv, en røver. Det er fornærmende,« siger Aman til Politiken.

Ud af knap 200 tolke har højst ni personer fået asyl i Danmark.

Det sker i dag

Formentlig ikke voldsomt meget. Påskefrokoster er i mange kredse ikke velset langfredag, fordi dagen med Jesu korsfæstelse betragtes som en sorgens dag. Og i år er der jo det der med corona.

Det amerikanske »kongetal«, tallet for jobskabelsen, bliver offentliggjort i dag klokken 14.30. Tallet giver en indikation om den økonomiske udvikling i USA.

God dag!