Ny lov sendt i høring: Advokater frygter »betydelig risiko« for misbrug

Et lovforslag, der betyder, at stalking kan give op til tre års fængsel, kan blive misbrugt af den ene forælder i sager om samvær eller forældremyndighed. Det mener Landsforeningen af forsvarsadvokater.

Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af forsvarsadvokater, kritiserer forslag til en ny stalkingbestemmelse for at kunne misbruges i forældremyndighedssager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stort folketingsflertal står bag en aftale om et nyt lovforslag, der skal straffe gerningsmænd, der begår stalking.

Stalking har til dels allerede været strafbart ved overtrædelse af et polititilhold, men i august blev politikerne på Christiansborg enige om, at en selvstændig stalkingbestemmelse bør føjes til straffeloven.

Stalking rammer tusindvis af danskere. En undersøgelse fra 2018, som Justitsministeriets forskningskontor stod bag, viste, at mellem 67.000 og 98.000 voksne danskere har oplevet stalking i løbet af et år.

Men reglen om stalking vækker kritik fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der netop har afgivet et høringssvar.

»Jeg finder den nye bestemmelse ret problematisk,« siger foreningens formand, Kristian Mølgaard.

Hovedproblemet er, mener foreningen, at der er tale om en slags gummiparagraf.

Frygter misbrug

»Det er en uklar bestemmelse, og uklar lovgivning er et problem. Det er ikke præcist defineret, hvornår en henvendelse bliver kriminel. En henvendelse kan være lovlig i første, andet, tredje, fjerde tilfælde, men så lige pludselig kan den blive kriminel. Det er svært at navigere i,« siger Kristian Mølgaard.

Omvendt er et polititilhold meget nemt at tolke, mener han.

Foreningen frygter, at uklarheden kan føre til, at den nye stalkingbestemmelse vil blive misbrugt i samværssager.

»Man kan frygte, at anmeldelser om stalking vil blive endnu et middel, herunder med betydelig risiko for misbrug i for eksempel sager om samvær og forældremyndighed til børn,« skriver foreningen i høringssvaret.

Forslaget til stalkingbestemmelsen lyder:

»Den, som krænker en anden persons fred ved på systematisk og vedvarende vis over en periode at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.«.

Kristian Mølgaard, kan du uddybe mere konkret, hvordan du mener, at reglen kan blive et problem i samværssager?

»Problemet er, at fordi denne nye bestemmelse er uklar og op til fortolkning, så kan en forælder nemt bruge bestemmelsen som et redskab i tvisten mellem forældrene til at forsøge at afskære samvær, selvom der måske blot er tale om dagligdags henvendelser. Den slags har vi set i sager, hvor en forælder netop bruger en anmeldelse for at opnå en fordel eller afskære den anden part i form af mere samvær med barnet,« siger Kristian Mølgaard.

Udelukker ikke præcisering

Advokatformanden opfordrer derfor til, at lovforslaget bør formuleres mere præcist, så det fremgår klart, hvori det strafbare består. Der skal være et tydeligt kriterium for, hvornår der er tale om stalking, lyder det.

I lyset af, at en undersøgelse har vist, at op mod 100.000 af danskerne oplever stalking årligt, så det er vel helt legitimt at forsøge at løse det problem?

»Min kritik går ikke på, at man gør en indsats mod stalking og indfører en ny lovbestemmelse. Min kritik går på kvaliteten af den lovbestemmelse. Min bekymring går på, at man risikerer at straffe nogle forkerte. Det mener jeg, at der er en risiko for på grund af den uklare formulering,« siger Kristian Mølgaard.

Hos Dansk Folkeparti vil socialordfører Karina Adsbøl gerne tage advokatforeningens bekymringer med videre i behandlingen af lovforslaget.

»Vi ser naturligvis med alvor på de bekymringer, der bliver fremsat. Vi skal have med i overvejelserne, om reglen kan misbruges. Det er klart, at de her nye regler jo skal beskytte ofre for stalking, og at de ikke skal være et redskab for eksempelvis forældre, der ligger i konflikt med hinanden. Jeg skal ikke kunne udelukke, at noget kan præciseres. Det må vi se på, når lovforslaget behandles,« siger Karina Adsbøl.

»Men jeg vil også sige, at jeg selv har kæmpet for, at vi skulle have den paragraf, fordi der omvendt er rigtig mange mennesker, der har været udsat for stalking, hvor der er stærke beviser,« siger hun.

Retsordfører for Socialistisk Folkeparti, Karina Lorentzen, mener, at det giver god mening at beholde bestemmelsen, som den er.

»Det er meningen, at paragraffen skal være rummelig. Det ville ikke virke, hvis vi definerede stalking snævert som at komme med uønskede røde roser ti gange. Hvis mennesker involveret i forældremyndighedssager vil udnytte det, så stoler jeg på, at politi og domstole kan fange det,« siger hun.

»Falske anmeldelser er et vilkår. Men vi fjerner jo heller ikke voldtægtslovgivningen, fordi der er et mindre antal falske anmeldelser. Jeg tror, at falske anmeldelser i forældremyndighedssager vil være et ret lille problem set i forhold til, hvor mange mennesker der oplever stalking,« siger Karina Lorentzen.