Ny DNA-sag fra politiet viser, at mand blev fejlagtigt sigtet i hærværkssag

Endnu en sag, hvor en person fejlagtigt blev sigtet som følge af forkert DNA-match er nu kommet frem. Rigspolitiet og Rigsadvokaten ændrer retningslinjer for brugen af DNA-beviser. De nye retningslinjer vil være klar i begyndelsen af 2020.

Allerede tirsdag den 22. oktober udsendte Rigspolitiet og Rigsadvokaten en pressemeddelelse om, at politiet ændrede retningslinjer for brug af DNA som bevismiddel. Det skete på baggrund af en anden konkret sag, hvor et DNA-bevis viste sig at være fejlbehæftet. Men det er sket mere end én gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I en kriminalsag er det endnu en gang sket, at politiet har rejst sigtelse mod en person på et forkert grundlag. På baggrund af DNA-beviser fundet på gerningsstedet mente politiet, at der var begrundelse for at rejse sigtelse mod en person, som efterfølgende blev taget med til afhøring.

Men nu viser det sig, at det igen var politiets systemer, den var gal med. Politiet har derfor opgivet sigtelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Rigsadvokaten.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, at sagen bevidner et »reelt og praktisk problem«.

»Vi har nu endnu et eksempel på, at et DNA-bevis, som vi anser for at være et af de mest sikre beviser, ikke holder stik. Hvem ved, hvor mange andre sager, der findes, hvor personer er blevet sigtet og måske endda dømt på baggrund af dette,« siger hun.

Den pågældende person blev sigtet i en sag, der handler om omfattende hærværk mod et socialt værested i Aarhus. Personen blev sigtet af Østjyllands Politi på baggrund af det såkaldte 10 DNA-system. Men politiet opgav sigtelsen, fordi mandens forsvarsadvokat anmodede om en opdatering af DNA-beviserne baseret på det opdaterede og mere avancerede 16 DNA-system. En ny test blev gennemført og gav ikke samme resultat.

Flere sager

Allerede tirsdag 22. oktober udsendte Rigspolitiet og Rigsadvokaten en pressemeddelelse om, at politiet ændrede retningslinjer for brug af DNA som bevismiddel. Det skete på baggrund af en anden konkret sag, hvor et DNA-bevis viste sig at være fejlbehæftet. Det medførte ligeledes, at en person fejlagtigt blev sigtet i en straffesag.

Rigspolitiet oplyste i oktober til Berlingske, at personen kun var blevet sigtet – og myndighederne bekræftede samtidig, at de kun havde kendskab til denne ene sag på det tidspunkt.

Myndighederne blev altså i første omgang bekendt med én sag, og nu er det kommet frem, at de er bekendt med endnu en.

»Det er fornuftigt, at retningslinjerne nu ændres. Men to konkrete eksempler bør medføre, at man – i lighed med teledatasagen – gennemgår andre sager baseret på det gamle DNA-system,« siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

DNA-beviser kan ikke stå alene i en retssag. Men det gør ikke problemet mindre, mener Mette Grith Stage.

»Et DNA-bevis kan ikke stå alene, men det er tungtvejende, og der skal ikke mange flere beviser til at få en person dømt. Det andet bevis kan eksempelvis være, at den pågældende er tidligere dømt,« siger hun.

Berlingske kunne endvidere 27. oktober fortælle, at et medlem af banden Loyal to Familia (LTF) blev tiltalt og varetægtsfængslet i 12 måneder, men senere blev frifundet, blandt andet fordi DNA-matchet viste sig ikke at holde stik. Under retssagen bad LTFerens forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, om at få foretaget en ny analyse, som siden viste, at der alligevel ikke var tale om et match. Tilfældet med LTF-sagen er dog ikke en del af grundlaget for, at myndighederne ændrer retningslinjer.

Ikke brugt forkert

I Rigsadvokatens pressemeddelelse siger statsadvokaten Rasmus Kieffer-Kristensen dog, at »der er intet, der tyder på, at der har været fejl i konkrete sager, og der er intet, der tyder på, at 10 DNA-systemer har været tillagt forkert bevisværdi i retten.«

»Men debatten har vist, at der er behov for et samlet sæt retningslinjer for, hvordan vi arbejder med DNA i straffesager,« siger han.

Ifølge pressemeddelelsen skal de nye retningslinjer »adressere de generelle problemstillinger, som politi, anklagere, forsvarere og dommere skal være opmærksomme på, når DNA anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager«.

De retningslinjer forventes at være klar i begyndelsen af det nye år.

Berlingske arbejder på at få en kommentar fra Rigsadvokaten.