Metan nedbrydes »i sneglefart«, og stoffet har store konsekvenser for vores klode.

Nu er løsningen måske på vej til Københavns Universitet i form af en aflang metalkasse.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Metangas er 85 gange kraftigere end CO2, og mindre udledning af dette stof vil ifølge FNs klimapanel, IPCC, øjeblikkeligt mindske stigningen i de globale temperaturer.

Og nu har tre forskere fra universitetet bygget en prototype, der kan nedbryde metan »100 millioner gange hurtigere end ude i naturen«. 

»En stor del af vores udledninger af metan kommer fra millioner af lav-koncentrations kilder som stalde med køer eller grise. Metanen derfra har i praksis været umulig at opkoncentrere eller fjerne,« siger professor i atmosfærisk kemi Matthew Stanley Johnson, som har ledet studiet, i en pressemeddelelse:

»Vores nye resultat beviser, at det godt kan lade sig gøre i den reaktor, vi har bygget.«

»100 millioner gange hurtigere«

De kalder deres opfindelse for en »metan-renser«, og nøglen til den nye opdagelse er stoffet klor.

Ved hjælp af klor og energien fra lys har forskerne fundet ud af, at de kan fjerne metan fra luften langt mere effektivt, end det sker ude i atmosfæren, hvor det typisk tager 10-12 år.

Faktisk kan de »sætte gang i en reaktion og nedbryde metanen omkring 100 millioner gange hurtigere end ude i naturen«, forklarer Matthew Stanley Johnson.

En aflang kasse med stort potentiale

Helt konkret har forskerne bygget en maskine, der ligner en aflang metalkasse med et hav af slanger og måleinstrumenter. 

Det er hensigten, at kassen skal kobles på ventilationssystemer i en stald med husdyr. Herefter vil en kædereaktion af kemiske forbindelser ske, og reaktoren ender med at nedbryde metanen og fjerne en stor del af den fra luften.

»I det videnskabelige studie har vi bevist, at vores reaktor kan rense 58 procent af metanen ud af luften. Men siden vi indsendte studiet, har vi forbedret vores resultater i laboratoriet, så reaktoren nu ligger på 88 procent,« siger Matthew Stanley Johnson.

Men reaktoren kan også bruges ved blandt andet spildevandsanlæg og biogasanlæg. Flere steder i landet har forskerne bag studiet nemlig kunnet dokumentere, at store mængder metan lækkes ud i atmosfæren fra disse anlæg.

»Danmark er et foregangsland, når det kommer til at producere eksempelvis biogas. Men hvis bare nogle få procent af metanen fra den proces slipper ud, så modvirker det hele klimagevinsten,« forklarer Matthew Stanley Johnson.