Det var en fejl, at Berlingske tidligere på året blev nægtet tilladelse til at interviewe den terrordømte agent Ahmed Samsam.
Det fremgår af en ny afgørelse, som Kriminalforsorgen har sendt til avisen, at fængselsvæsenet i første omgang »har misfortolket« sagens omstændigheder.
»På baggrund heraf har Kriminalforsorgen revurderet din anmodning, og det kan oplyses, at du kan meddeles tilladelse til at interviewe indsatte, dog må interviewet ikke vedrøre den pådømte kriminalitet,« lyder det i den nye afgørelse.
Med andre ord er Kriminalforsorgen vendt på en tallerken.
I marts lød det i afslaget på Berlingskes anmodning om tilladelse til at interviewe den tidligere agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at det ville være en »åbenbar krænkelse af retsfølelsen«, hvis Ahmed Samsam fik mulighed for at bruge sin ytringsfrihed og udtale sig som hovedperson i nyere tids måske største retsskandale.
I spørgsmål om interview med indsatte er det altid – for både medier og Kriminalforsorgen – en overvejelse, i hvilken grad det vil krænke ofre for deres kriminalitet, at de får taletid i offentligheden.
Men i den konkrete sag om Samsam, bemærkede direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, at afslaget med den begrundelse var påfaldende »belejligt«.
Ikke mindst fordi danske myndigheder på intet tidspunkt offentligt har villet be- eller afkræfte, at Ahmed Samsam var agent for PET og FE, som Berlingske på baggrund af fortrolige kilder har afdækket.
»Den her sag rejser væsentlige spørgsmål, og der kan komme elementer frem (i et interview med Ahmed Samsam, red.), der kan pege på, at vedkommende har arbejdet for den danske stat. Derfor er det uheldigt, at han ikke får lov til at udtale sig,« sagde Jacob Mchangama.
Berlingskes chefredaktør Tom Jensen betonede, at afslaget »til forveksling« lignede »et system, der forsøger at beskytte sig selv mod, at den sande historie kommer frem«.
Derudover viste det sig, at selv Kriminalforsorgens egne jurister vurderede, at et afslag kunne være et brud på Ahmed Samsams grundlovssikrede ret til at ytre sig.
»Som jeg ser det, er det svært at begrunde et afslag sådan som reglerne (Grundloven, EMK og paragraf 56) er,« skrev en områdechef 1. februar i en intern korrespondance om Berlingskes forespørgsel.
Men nu viser det sig altså, at afslaget beroede på en misfortolkning af, hvad »det ønskede interview skal vedrøre«, som det lyder i den nye afgørelse.
Kriminalforsorgen vurderer dog fortsat, at »der vil være tale om en åbenbar krænkelse af retsfølelsen (...), såfremt indsatte interviewes« om »den pådømte kriminalitet«.
Ahmed Samsam blev i 2018 idømt otte års fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejser til Syrien. Ifølge Berlingskes oplysninger tilsluttede han sig dog på intet tidspunkt Islamisk Stat, men var derimod i Syrien som udsendt agent for danske efterretningstjenester.
I december stævnede Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, PET og FE for gennem retssystemet at få tjenesterne til at be- eller afkræfte oplysningen om hans tilknytning som agent – og dermed rense hans navn.
Ifølge Erbil Kaya ligger sagen nu hos Østre Landsret, som skal tage stilling til en anmodning fra både Kayas og Kammeradvokaten – som repræsenterer PET og FE i sagen – om at lade sagen begynde i landsretten.
»Kammeradvokaten og vi er enige om, at sagen er af så principiel karakter, og at den har generel betydning for retsudviklingen og væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Derfor mener vi – begge parter – at den bør starte i landsretten. Det venter vi nu på, at landsretten tager stilling til,« siger Erbil Kaya.
Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere den revurderede afgørelse yderligere.
Læs søndag Berlingskes interview med Ahmed Samsam.
