Nu kan Erling være »udbryderkonge« under trygge rammer

Familien er tryg, og Erling kommer ud og bevæge sig hver dag - med hjælp fra personalet på Søstersanatoriet, som er et af stadig flere private behandlingstilbud for borgere med demens.

Erling spiser ny
78-årige Erling er dement, han kommer på Søstersanatoriet på Frederiksberg tre dage om ugen. Her spiser han frokost sammen med 75-årige Grethe der også er dement. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Erling har altid elsket at være udendørs. At komme ud og se sig om i Danmark og verden og opleve naturens og årstidernes skiften. Som selvstændig landinspektør har hans nysgerrighed, oplevelsestrang og udlængsel kun været en fordel.

Men i dag er Erling dement, og så giver hans udlængsel problemer.

»Han er dørsøgende, som de kalder det,« siger Erlings datter, Birgitte.

78-årige Erling er rastløs og kan ikke sidde stille på en stol i en stue ret længe ad gangen. Og den udlængsel er et problem, når man er diagnosticeret med alzheimers og ikke kan finde hjem igen. Derfor passer Erling ikke ind i et almindeligt dagcenter eller plejehjem, og kommunen har ikke nogen ledige pladser på de særligt sikrede plejehjemsafsnit til demente.

Men Erlings pårørende og hjemkommune, Halsnæs, har fundet en foreløbig løsning, som sikrer, at han ikke længere flakker rundt i Nordsjælland uden at kunne finde hjem. Tre dage om ugen kommer han på Søstersanatoriet på Frederiksberg, og de øvrige dage i ugen bliver han passet på skift af sin kæreste og sine tre døtre. Kommunen og Erling deles om betalingen for Søstersanatoriet - kommunen betaler for de to døgn om ugen, mens Erling selv betaler for den ene dag.

»Det kan vi få til at fungere som familie, og det har givet os en helt enorm ro, at vi ikke mere skal være så utrygge. Kommunen har været utroligt fleksible og imødekommende,« siger Birgitte.

Erling er blandt et stigende antal borgere med demens, som gør brug af private behandlingstilbud. På Søstersanatoriet er betalingen 2.000 kroner pr. dag, mens andre betaler mellem 500 og 800 kroner i timen for at få hjælp i deres eget hjem eller på deres plejehjem.

Erling bor stadig alene i sit sommerhus i Nordsjælland, og før han begyndte at komme på Søstersanatoriet, blev han ofte væk.

»Han elskede at gå lange ture, og han kunne også finde på at blaffe, så han kom vidt omkring. Vi vidste aldrig, hvor han var, og jeg har godt nok hentet ham mange underlige steder. Det var meget, meget utrygt.«

78-årige Erling er dement, han kommer på Søstersanatoriet på Frederiksberg hvor de tager sig af demente. Søstersanatoriet er privat, og pårørende betaler for plejen. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

På Søstersanatoriet oplever hun, at hendes far får tid og plads til at være »udbryderkonge« under trygge rammer. Han går med personalet ud at handle, og han er fast deltager på gåturene med hunden »Trolle«.

»Når han kommer ud at opleve og bevæge sig, giver det ham en ro resten af dagen. De behøver ikke at dope ham med medicin for at holde ham i ro. Han virker frisk, han vedligeholder sit sprog, og han er rigtig glad. Det er, som om han bliver ved med at være et normalt menneske. Han bliver behandlet som den, han er, han bliver mødt med ligeværd og værdighed,« siger Birgitte og tilføjer:

»For os som familie giver det en fantastisk ro og sikkerhed.«

Hendes fars sygdom har fået Birgitte til at tænke over, hvordan vi som samfund opfatter demens og alderdom. Det er, som om man kun fokuserer på de dårlige sider, og det er helt skævt, siger hun.

»Det er, som om hele vores liv går ud på, at vi skal klare alting selv, og derfor bliver vi så bange for det kontroltab og den afhængighed, der følger med demens. Men jeg synes, min far har et supergodt liv, fordi han får den nødvendige omsorg fra sin familie og fra Søstersanatoriet.«

Erlings og Birgittes efternavne er kendt af redaktionen, men Birgitte har ønsket, at deres efternavne ikke nævnes.