Nu går nationalbankdirektøren i rette med minister

Fri rente- og prisfastsættelse er »afgørende for effektiviteten af det finansielle system«, fremhæver Lars Rohde. Det sker efter erhvervsministerens hårde udfald mod »grådige« banker.

Ro på. Vi har haft negative renter i årevis, og fri rente- og prisfastsættelse er et afgørende instrument.

Sådan lyder budskabet fra nationalbankdirektør Lars Rohde, der nu går i rette med Simon Kollerup (S), efter at erhvervsministeren i hårde vendinger har angrebet bankernes »grådighed«, som ifølge ministeren er opstået ved, at bankerne pålægger stadig flere danskeres indeståender negative renter.