Nøgletal for radioudbud blev fastsat i sidste øjeblik

I nye svar fra Radio- og TV-nævnet fremgår det, at nævnet først i allersidste øjeblik lagde sig endeligt fast på et helt afgørende tal i forbindelse med udbuddet af den nye DAB-kanal. Det åbner muligheden for, at man har regnet baglæns. Metoden er dybt kritisabel, problematisk og usædvanlig, lyder kritikken.

Radio24syv lukkede efter otte års taleradio fra Vester Farimagsgade natten til fredag. Her ses Mads Brügger og Mikael Bertelsen på taget af radioens bygning kort før sendeophør. Beslutningen om at tildele konkurrenten, radio Loud, den nye DAB-kanal har vakt hård kritik - ikke bare fra Radio24syvs ledelse, men også fra eksperter. Ida Marie Odgaard

Først på selve dagen, hvor Radio- og TV-nævnet udråbte Radio Loud som vinder af den nye DAB-kanal, fastsatte Radio- og TV-nævnet et helt afgørende tal i det pointsystem, der blev brugt til at kåre vinderen af udbuddet.

Det fremgår af nævnets uddybende svar til de tre kandidater, som blev offentliggjort fredag.