Netanyahus allierede udpeges som skurke på niveau med Hamas og Hizbollah: De minder om Israels egne værste fjender

Konflikten i Mellemøsten er trådt ind i en ny kritisk fase efter Israels seneste offensiv i Gaza. Det har udløst stærk debat i Berlingske om den israelske premierminister Benjamin Netanyahus rolle og ansvar for krigen.

Presset vokser på Benjamin Netanyahu. Men mens én historiker og journalist i Berlingskes spalter mener, at Israel står ved en korsvej, mener en anden historiker og journalist, at fremstillingen af den israelske premierminister i både danske og internationale medier er for ensidig. Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Ingredienser som islamistisk jødehad, terrorisme, ulovlige bosættelser og civile dødsfald gør debatten om Israel og de palæstinensiske territorier til en af de mest giftige samfundsdebatter, der findes.

En samfundsdebat, der lige så ofte fører til ophidsede gemytter som til ensidige fjendebilleder.

Ikke desto mindre er det en debat, der er nødvendig at tage, hvis udsigterne til fred i Mellemøsten skal vise sig som andet end et flimrende fatamorgana.

Mens den israelske regerings udvidede offensiv i Gaza fortsætter, hagler kritikken ned over premierminister Benjamin Netanyahu. Også i Berlingskes debatspalter.

  • For at holde sig selv ved magten har den israelske premierminister giftet sig med religiøse højreekstremister, der kan måle sig med nogle af de mest skurkagtige grupperinger i Mellemøsten, mener journalisten og historikeren Adam Holm denne uge i Berlingske:

    »De hylder en politik, som er illiberal, racistisk og baseret på voldelige doktriner, alt sammen pakket ind i religiøse gevandter. Hvis ikke de havde et jødisk trosgrundlag, ville de passe fortrinligt til deres egne værste fjender; Hamas, Hizbollah og Irans Revolutionsgarde. Det er denne beske cocktail af teologisk fanatisme og militant aktivisme, som øver kraftig indflydelse på premierminister Benjamin Netanyahu.«

  • Men visse vestlige mediers fremstilling af den israelske premierminister som konfliktens altoverskyggende skurk er for unuanceret, mener til gengæld historikeren og journalisten Bent Blüdnikow i en kronik om Israels uafsluttede krig mod Hamas:

    »Hvis man imidlertid læser og hører andet end DR, det venstreorienterede The New York Times, det venstreradikale The Guardian eller hjemlige aviser som Politiken og Berlingske, så kan man få et mere nuanceret billede, der dog på ingen måde undlader kritik af Netanyahu.«

  • Debatten om konflikten i Mellemøsten udspiller sig ikke blot i avisernes spalter. Den præger også hverdagen i de danske skoler, lyder opråbet fra tidligere folketingsmedlem for SF Özlem Cekic. Derfor kalder hun det et udtryk for »berøringsangst«, når Folketingets præsidium vil »bortcensurere« debatten om Israel-Palæstina ved det kommende skolevalg.

Andre debatter, vi taler om

Løgnagtige kvinder
TV 2-dokumentaren »Spillet om Børnene« ser nærmere på, hvordan kvinder i visse tilfælde kan bruge et ophold på landets krisecentre til at skaffe sig fordele i samværssager.

Dokumentaren har fået Berlingskes snarligt tiltrædende debatredaktør, Aminata Corr Thrane, til tasterne. For i kølvandet på metoo-bevægelsen er der opstået en uheldig tendens til at tro, at kvinder har patent på sandheden, når der opstår konflikt i parforholdet, skriver hun i denne uges kommentar:

»Ideen om at kvinder per definition ikke lyver i kraft af deres køn, er i sig selv nedladende. Og ideen om, at man skal kunne bruge sit køn som argument for patent på sandheden, er grotesk. Kvinder lyver om alt mellem himmel og jord. Mennesker lyver om alt mellem himmel og jord.«

Afsked med konventionerne?
Denne uge rejste statsminister Mette Frederiksen til Italien for at mødes med sin kollega Giorgia Meloni. Både i Rom og København er man nemlig trætte af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ifølge regeringslederne for ofte lægger hindringer i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge.

Og det er de ikke ene om.

I en kommende artikel- og kronikserie ser Berlingske nærmere på, om Danmark overhovedet kan gøre sig fri af de internationale konventioner. På debatredaktionen tyvstarter vi med et interview med den tidligere højesteretsdommer Lord Jonathan Sumption, der er en af Storbritanniens bedst kendte fortalere for et opgør med menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

»For få år siden ville de fleste have anset det for utænkeligt at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Nu er der en betragtelig del af opinionen, der ser det som noget, vi bør overveje seriøst,« siger han.

I skriver

For nylig tog Berlingske til Ishøj med Pia Kjærsgaard (DF) og Frederik Vad (S) for at se nærmere på den voksende andel af borgere med ikkevestlige baggrund i den københavnske forstad. 

»Det er jo Pakistan,« udtalte Pia Kjærsgaard ved den lejlighed. 

Det er faldet Berlingske-læseren Carsten Seeger for brystet. I et læserbrev går han i rette med DF-politikeren.

»Jeg har nu boet et halvt år i Ishøj. Og jeg mener afgjort, at Ishøj er Danmark. Måske ikke det Overklassedanmark, som Pia Kjærsgaard kender fra København K og Gentofte. Det er et land med dårligere uddannede og fattigere indbyggere – men dog et Danmark!«

Ugens tegning

… er skabt af altid gode Jens Hage.

Der er fundet mystiske komponenter i importeret elektronik. Tegning: Jens Hage

Tak, fordi du læser med på »Ugens debat«. Hvis du har kommentarer eller selv vil blande dig i debatten, er du velkommen til at sende en mail til os på debat@berlingske.dk.