De sidder med bøjede nakker over deres mobiltelefoner, mens tommelfingrene danser en akrobatisk pas-de-deux henover skærmen. De swiper og scroller og tagger, de er med på GIF-bølgen og jonglerer hjemmevant med hundredevis af apps. De er unge, de er digitalt indfødte, og fummelfingrede voksne tror, de unge har fuld kontrol over fingeren på den digitale puls.
Men det har de ikke.
{embedded type="node/feeditem" id="50318910"}
»Nej, børn og unge er ikke digitalt indfødte. De skal først lære det. De kan ikke det her, og det viser rigtigt mange undersøgelser. Men det er en meget, meget sejlivet myte, at børn og unge forstår at styre de digitale medier, fordi de bruger medierne hele tiden. Men det kan de ikke, og det er derfor, vi ser så mange eksempler på, at det går galt. De behersker ikke medierne på en måde, så de selv forstår konsekvenserne af det, de gør,« siger professor i medievidenskab, Kirsten Drotner fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU.
Berlingske skriver, at gymnasierne i øjeblikket strømmer til undervisningsforløb med IT-Universitetet, hvor eleverne lærer at beskytte deres privatliv på nettet og de sociale medier. Eleverne lærer blandt andet, hvilke tilladelser de selv afgiver for at få lov til at hente en app.
Kirsten Drotner har netop været med til at gennemføre et følgeforskningsprojekt, hvor forskerne har fulgt 600 elever på fynske skoler, der har været udpeget som filmprofilskoler, hvor lærerne fik efteruddannelse i at lære eleverne at ytre sig gennem lyd, billede og tekst.
»Vi fandt to klare resultater. 1) Børn og unge er ikke digitalt dannede, men de kan lære at blive det. 2) Det kræver, at de har veluddannede lærere, og i dag lærer lærerne det ikke på seminariet.«
Hvilken digital dannelse har børn og unge brug for?
»De har brug for to former for digital dannelse. Den ene del har vi rigtigt meget fokus på i Danmark. Den handler om, hvad man skal passe på, og hvordan man undgår krænkelser på nettet. Det fokus skyldes blandt andet, at medierne her ser en rigtigt god blanding af ungdom, sex, billeder og noget grænseoverskridende, og politisk bliver det taget meget seriøst, og strafferammerne skal hæves. Det fokus handler også om, at skolen skal lære eleverne at forholde sig kritisk til kilder og skelne mellem rigtige og forkerte fakta. Det er klassiske journalistiske dyder, som vi nu ser, at helt almindelige mennesker, herunder børn og unge, skal mestre,« siger Kirsten Drotner og fortsætter:
»Den anden del har vi meget mindre fokus på i Danmark, men den er ikke desto mindre fundamental, hvis børn og unge skal opdrages til at blive dannede borgere i et digitalt samfund. Det handler om ytringsmuligheder. Det vigtige i dag er, at du kan ytre dig, så andre forstår, hvad du mener. De behøver ikke være enige, men de skal forstå det. Dannelse har aldrig været et individuelt udviklingsprojekt, men har helt tilbage til oplysningstiden handlet om, at man gennem livet skal udvikle sig til at blive et helt menneske i samspillet med andre mennesker og verden omkring sig.«
Er det ikke en del af dannelse, uanset om man har en smartphone eller ej. Hvad er det særlige ved digital dannelse?
»Det er, at det er blevet meget nemmere at komme til orde, og at det er blevet meget hurtigt at dele det, så rigtigt mange kan se det. Børn og unge har ikke lært at ytre sig på måder, så andre forstår det, og så de også selv forstår de reaktioner, de får. Vi skal lære dem digital dannelse ved at træne dem i, hvordan de kan ytre sig i lyd, tekst og billeder, som er det digitale sprog i dag.«
Det lyder, som om de skal lære at være journalister?
»Ja, digitaliseringen rykker ved magtbalancen mellem, hvem der har mulighed for at ytre sig, og hvem der ikke har. Vi ser shitstorme på Facebook, hvor folk råber og skriger, men det er, fordi ytringsmulighederne demokratiseres, og det er derfor, vi allesammen har brug for at lære digital dannelse. Man er ikke digitalt dannet, fordi man bruger meget tid på Facebook, men det er en kortslutning, vi ofte oplever.«