Næsten hver fjerde under 19 år ses kun med venner virtuelt

Næsten hver fjerde barn og unge har rykket sociallivet helt online, og det giver ensomhed, viser ny rapport. Men det virtuelle rum kan blive et vigtigt værktøj, hvis man bruger det rigtigt, mener eksperter.

Sammenligner man med børn og unge i andre europæiske lande, er danske 11-15-årige børn ifølge HBSCs skolebørnsundersøgelse væsentligt mindre sammen med deres venner fysisk. Men trods den hurtige stigning fra fysisk til virtuelt samvær finder forskningen ikke, at børn og unge af den grund mister fortroligheden med deres venner. Det konkluderes derfor, at »ændringen i samværsform ikke nødvendigvis har betydning for kvaliteten af børns relationer til jævnaldrende«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Instagram, Snapchat, Facebook, Twitter og Messenger – foruden diverse online computerspil.

Unges samvær med hinanden foregår i dag i stigende grad på de virtuelle platforme i stedet for i det fysiske rum. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

I rapporten er det 23 pct. af svarpersonerne mellem tre og 19 år, som falder i kategorien af børn og unge, der er i virtuel kontakt hver uge, men ikke mødes fysisk uden for skoletid. Det er ifølge Karen Margrethe Vendelbo Dahl, der er medforfatter til rapporten, et lidt større antal end  hidtil.

Men er det et problem, når legeaftaler og teenagehygge rykkes online?

Rapporten peger på, at ensomhed i nogen grad er fremherskende hos dem, der ikke får suppleret det virtuelle samvær med en fysisk kontakt. Men Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet, peger på, at det virtuelle samvær kan bruges på forskellige måder.

»Det kan give ensomhed, men det virtuelle rum kan også være et sted, hvor unge med sociale vanskeligheder lærer at netværke. Hvis man nu har svært ved at overskue sociale situationer, så er der nogen, som godt kan lide at bruge det digitale som en løftestang, hvor man eksempelvis kan øve sig i smalltalk,« forklarer Jon Kristian Lange.

Han får opbakning af Niklas Alexander Chimirri, som forsker i mennesker og teknologi ved Roskilde Universitet. Han understreger, at man ikke nødvendigvis bliver asocial af at bruge teknologien. Man bliver blot social på en anden måde. Det, der tæller, er, hvordan man bruger teknologien.

»Man kan bruge sociale platforme på en meget social måde, og man kan bruge det til at fremstille sig selv uden at være interesseret i dialog med andre. Det kommer i mindre grad an på, hvilken teknologi man bruger, og handler mere om, hvordan man bruger det.«

Ser man eksempelvis fjernsyn sammen, kan man vælge at gøre fjernsynskiggeriet til en social aktivitet ved at skabe en dialog om det, man ser, i stedet for bare at sidde i samme rum og se på den samme skærm uden samtale. Forskellen er, om man bruger teknologien socialt.

Tal med dit barn om sociallivet

Der, hvor man skal holde øje som forældre og sætte ind, er, når det virtuelle bliver den altoverskyggende måde at finde samvær på.

»Det handler om at interessere sig for ens børns sociale liv generelt. Og hvis man så hører, at de er mere sammen med andre online, end de er i den fysiske verden, så synes jeg godt, at man kan anspore til – sammen med de unge – at lægge en plan for, hvordan man kommer ud i den fysiske verden,« siger Jon Kristian Lange, der jævnligt taler med børn og unge om deres virtuelle vaner og trivsel.

Niklas Alexander Chimirri supplerer desuden ved at minde om, at det kan være en god idé som forældre at se på, hvordan man selv benytter sociale medier, da børn lærer meget af forældrenes og andre voksnes adfærd i hverdagen.