Mor i retten: Erkender sig delvist skyldig i årelang blodtapning af lille søn

Den 36-årige mor, som er anklaget for at have tappet blod fra sin søn gennem fem år, erkendte sig skyldig i vold, da sagen mod hende begyndte i Herning. Moren blev afsløret via politiets kameraovervågning i hjemmet efter tip fra drengens læger.

Den 36-årige sygeplejerskeuddannede mor er tiltalt for at have tappet en halv liter blod hver anden uge i fem år fra sin søn. Drengen led derfor af alvorlig blodmangel, som kan være livstruende. Vi kender familiens historie, idet moren har fortalt den flere gange offentligt. Mishandlingen er ifølge anklageskriftet sket via et indopereret venekateter og stod på fra juni 2012, da sønnen var ti måneder gammel, til september 2017, da sønnen netop var fyldt seks år. Fold sammen
Læs mere

Den 36-årige mor fra Skjern, der er tiltalt for gennem fem år at have udsat sin søn for systematisk blodtapning, erkender sig delvist skyldig.

Det forklarede hendes forsvarsadvokat, René Knudsen, da sagen mandag morgen blev indledt ved Retten i Herning.

»Moren erkender, at blodtapningen er foregået over en periode på to til tre år i et større omfang end nødvendigt (...) Hun erkender samtidig, at tapningen af blod er sket uden lægefaglig begrundelse og under påvirkning af lidelsen Münchhausen by proxy,« hed det i et papir, som blev runddelt i retten, og som beskrev kvindens stillingtagen til anklagen.

Münchhausen by proxy er en personlighedsforstyrrelse. Den kaldes undertiden »medicinsk børnemishandling« og bruges som betegnelse for det fænomen, at en mor eller far mishandler eget barn for at opnå opmærksomhed generelt og især fra sundhedspersonale.

Gik til bekendelse under grundlovsforhør

Moren erkendte allerede blodtapningen under sine grundlovsforhør. Hun erkender sig skyldig i vold, men i anklagemyndighedens øjne er dette ikke en tilstrækkelig karakteristik for sagen.

Anklagemyndigheden mener, at blodtapningen er foregået over hele fem år, fra drengen var knap et år til kort efter hans seks års fødselsdag. Derfor er kvinden tiltalt efter straffelovens paragraf 246 om »legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter« under »særdeles skærpende omstændigheder«, som det hedder i anklageskriftet.

Anklageren har nedlagt påstand om fængsel, ligesom anklagemyndigheden vil have kvinden fradømt retten til at arbejde som sygeplejerske.

Kvindens søn led som spæd af en sjælden tarmsygdom, der gjorde det svært for ham at optage mad. Han gennemgik som baby en lang og krævende behandlingsperiode, men netop som lægerne fik styr på det medicinske problem, dukkede et andet op: Drengens blodprocent faldt uforklarligt. Og da begyndte fem år med over 100 blodtransfusioner, undersøgelser og 100 årlige indlæggelsesdage.

Moren fortalte til flere medier og hjemmesider om at leve med et barn med en uforklarlig kronisk sygdom. Og den uanende øvrige familie fortalte offentligt om den kroniske angst for at miste deres mindste medlem, mens drengen tilbragte børnehaveårene i en specialinstitution for børn med fysiske og mentale handicap.

Overvåget med kamera

I september 2017 sluttede drengens sygdom brat.

Anklager Pia Koudahl fortalte i retten, at læger fra Herning og Skejby Sygehus, hvor drengen har været behandlet hele livet, i 2017 indberettede sagen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Lægerne havde ikke kunnet finde nogen medicinsk forklaring på drengens tilstand, og hans symptomer pegede entydigt på, at blodet simpelthen blev fjernet fra hans krop. De havde en mistanke.

Politiet iværksatte herefter overvågning og aflytning i kvindens hjem i Skjern.

Efter tre tilfælde, hvor politiet havde overvåget kvinden tappe blod fra drengen gennem hans fast isatte venekateter, blev hun anholdt. Hun stod med syv poser blod, da politiet ankom. Der blev desuden fundet spor af drengens blod i affaldsspande ved huset.

Mandag blev en optagelse fra kvindens soveværelse vist i retten. Her så man drengen ligge på sengen og kigge i en Ipad, mens moren tappede blod fra ham.

Kun få fortilfælde i dansk retshistorie

Drengen, som fylder otte år til sommer, er i dag rask. Han og hans to søskende bor hos deres far, og moren har  kun overvåget samvær, viser udskrifter fra de mange grundlovsforhør af kvinden.

Det fremgår også af udskrifterne, at drengen – der formentlig er uvidende om betydningen af morens påståede gerninger – udviser stor kærlighed og tilknytning til sin mor.

Under sine grundlovsforhør har kvinden forklaret, at hun »ikke kunne stoppe« blodtapningen, selv om hun som uddannet sygeplejerske må antages at have haft viden om, at tapningen kunne true drengen på livet. I retten mandag fortalte hun, at det først gik op for hende, at det var »helt forkert«, da politiet dukkede op på hendes adresse.

»Jeg vil jo aldrig skade ham, aldrig. Jeg vil gøre alt for ham,« fortalte moren i retten ifølge Ekstra Bladet.

Berlingske beskrev sagen, da anklageskriftet i efteråret 2018 blev offentliggjort. Den artikel kan læses her.

Der er afsat fem retsdage til den usædvanlige sag. Der ventes dom 7. februar.

Der findes i retshistorien kun få sager herhjemme, hvor Münchhausen by proxy menes at have været en form for motiv.

I 1985 blev en kvinde på Sjælland dømt for at have sprøjtet blomstervand ind i sit barns væskedrop, og i 1990 blev en 30-årig mor dømt for vold mod sine to sønner. Hun havde under et ophold på Kolding Sygehus forsøgt at kvæle sin yngste søn med en plasticpose. Året før døde hendes ældste søn efter et lignende kvælningsforsøg.