I seks år kæmpede en lille dreng fra Skjern-egnen for sit liv.

Han blev kørt ind og ud af hospitalerne. Hans familie frygtede at miste ham. Blodet forsvandt lige så hurtigt ud af hans krop, som det blev dannet. Lægerne forstod det ikke, men udstyrede ham med en kombination af diagnoser, som han var den eneste i verden, der havde.