Mødre i syriske fangelejre kan godt dømmes for terror i Danmark – hvis de har passet børn og lavet mad til IS-jihadister

Et af regeringens centrale argumenter bliver nu pillet fra hinanden af strafferetsekspert. Danske kvinder, der opholder sig i syriske fangelejre, kan nemlig godt blive retsforfulgt og dømt for terrorisme hjemme i Danmark – alene hvis de har fået børn med og lavet mad til IS-jihadister.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Et af regeringens centrale argumenter for ikke at hente danske kvinder og deres børn hjem fra fangelejre i det nordøstlige Syrien – at det er vanskeligt eller umuligt at få dem dømt for terrorisme – holder ikke.

Tværtimod er dansk terrorlovgivning så »rummelig« og vidtgående, at kvinderne »uden problemer« vil kunne dømmes for terrorisme.

Selvom de aldrig har kæmpet for Islamisk Stat, deltaget i træning, haft våben i hånden eller formelt har tilsluttet sig Islamisk Stat – så kan alene det, at de har levet sammen med en IS-kriger, lavet mad til ham og passet børn, være tilstrækkeligt til en dom for terrorisme.

Det vurderer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, som er den danske fagperson, der mest intensivt har forsket i spørgsmål om straf for IS-terrorisme.

»Straffeloven i Danmark indeholder rigeligt med paragraffer, der kan bringes i anvendelse, hvis kvinderne stilles for retten her i landet. Det er retspraksis – i forhold til allerede domfældte IS-sympatisører – et klart bevis på,« siger han.

Den norske IS-kvinde

I Oslo forsøger anklagemyndigheden i disse dage at få terrordømt en 30-årig norsk-pakistansk kvinde, der i januar 2020 blev hentet til Norge fra en af de to kurdiskkontrollerede fangelejre i det nordøstlige Syrien sammen med sine to børn.

Sagen ligner på mange måder de danske sager med udrejste kvinder, der i Syrien har fået børn med IS-jihadister – eller har taget børn med til Syrien – og som nu er endt i de to kurdiske fangelejre al-Hol og al-Roj.

Det opsigtsvækkende ved den verserende retssag i Norge er, at de norske myndigheder mener, at alene det, at kvinden har passet de børn, hun har fået med tre IS-krigere, og løst opgaver i hjemmet, er tilstrækkeligt til, at hun kan dømmes for terrorisme.

Af anklageskriftet fremgår det, at hun under ophold i Syrien tre gange blev gift med IS-jihadister, og at kvinden »ved at passe deres fælles børn og løse forskellige opgaver i hjemmet, har gjort det muligt for (mandens navn) at tage aktiv del i kamphandlingerne for ISIL«.

Hvis en dansk kvinde har født børn og lavet mad til en IS-Jihadist, kan hun, ifølge strafferetsekspert Jørn Vestergaard, godt blive dømt for terrorisme i en retssag i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix.

Professor Jørn Vestergaard mener, at den danske terrorlovgivning ret ubesværet kan bruges til at dømme kvinder for at »lave mad og passe børn« i Syrien, idet den centrale danske bestemmelse, straffelovens paragraf 114e, er en såkaldt »udvidet medvirkensregel«.

På dansk: Der skal meget »lidt« medvirken til at få en dom for terrorisme.

»I den norske sag er det springende punkt, om kvinden kan siges at være »aktiv« i en terrorbevægelse, når hun alene har opvartet mændene og født børn. Den tilsvarende danske bestemmelse er faktisk formuleret så vagt, at den giver endnu mere vidtgående muligheder – sammenlignet med de norske regler – for at dømme,« siger Jørn Vestergaard og tilføjer:

»I lyset af forarbejderne til dansk terrorlovgivning og retspraksis er jeg ikke i tvivl om, at den omfatter enhver form for bistand til, at mændene kan deltage aktivt i væbnet kamp og udøvelse af terrorhandlinger, herunder at lave mad og føde børn.«

Tore Hamming, der er ph.d. i jihadisme ved European University Institute og forsker i radikalisering, peger også på, at de danske kvinder kan blive dømt for terrorisme ved en retssag i Danmark.

»Det er ikke sikkert, at kvinderne vil få høje domme. Mange af kvinderne vil få omkring fire år – men de skal nok kunne blive dømt,« siger Tore Hamming.

Retten i Esbjerg har allerede dømt hårdt

I 2018 idømte Retten i Esbjerg – på samme måde – en finsk-somalisk mand fire års fængsel for terrorisme og udvisning for bestandigt efter samme, vidtgående paragraf i straffelovens § 114e, der gør det muligt at straffe personer med fængsel i indtil i seks år, hvis de »fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger«.

Det centrale – og vidtgående – udtryk er her »fremmer virksomheden«.

Det kan altså, vurderer Jørn Vestergaard, omfatte kvinder, der laver mad til IS-mænd, og i tilfældet fra Esbjerg ramte det den unge muslimske mand, der hverken – formelt set – havde tilsluttet sig Islamisk Stat, havde kæmpet for IS, været i kamptræning, eller på anden vis tilskyndet til terror.

Alene det, at han i 20 måneder opholdt sig i Syrien og havde undervist på en koranskole, gjorde, at retten fandt, at han ønskede at bidrage til den »statsopbygningsproces«, som IS havde sat i gang i Syrien, hvorved han kunne straffes, fremgår det af dommen.

Dommen er et godt eksempel på, hvor hårdt domstolene går til de udrejste, mener professor Jørn Vestergaard:

»Retspraksis viser klart, at bestemmelsen om at »fremme« terrorisme kan bruges i sager om tilslutning til IS, selvom der på ingen måde er tale om en person, der selv deltager i væbnet kamp eller terrorhandlinger. Det er i sig selv strafbart at tilslutte sig IS, og det skal forstås i meget vid betydning.«

Professor Jørn Vestergaard nævner også sagen om fire danske unge, der i 2018 blev idømt tre års fængsel – tre blev dertil udvist – efter samme paragraf i straffeloven, selvom de aldrig var nået til Syrien.

De blev anholdt, inden de rejste ind i landet fra Tyrkiet – én nåede end ikke ud af Danmark – alligevel blev de dømt for at ville slutte sig til Islamisk Stat.

Samme paragraf, der altså straffer enhver, der »fremmer virksomheden« for en terrorgruppe, blev i 2018 brugt i sagen mod en ung mand med somalisk baggrund, der havde opholdt sig som »sympatisør« hos terrorbevægelsen al-Shabaab. Også han blev idømt tre års fængsel, selvom han ikke have modtaget hverken terrortræning eller været i kamp.

»I en halv snes sager er der faktisk idømt forholdsvis strenge straffe, uden at det har været nødvendigt at dokumentere deltagelse i egentlige terrorhandlinger,« siger Jørn Vestergaard.

Beviserne er »vanskelige at fremskaffe«

Danske politikeres argumenter for ikke at hjemtage især mødrene fra de syriske lejre er i første omgang, at de har »vendt Danmark ryggen«, men også at det vil være svært eller direkte umuligt at retsforfølge kvinderne hjemme i Danmark.

Beviserne er »vanskelige at fremskaffe«, og risikoen for, at de »vil gå fri«, er stor.

Derfor er det bedre at lade dem blive og gennemføre en retsproces i nærområdet. Sådan har det blandt andet lydt fra udlændingeordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund, flere gange, og senest i DRs program »Debatten« 18. marts.

»Det er nyt for mig, at det er helt uproblematisk at dømme kvinderne for terrorisme i Danmark. Vi har hele tiden sagt, at de garanteret godt kan dømmes for noget, men det kan være svært at få dem dømt for det hele. Fordi gerningssteder, vidner og ofre stadig befinder sig 3.000 kilometer væk,« siger Rasmus Stoklund.

Han peger på, at regeringen har et »spor sammen med allierede« om »at prøve at etablere et tribunal« i området, hvorved kvinderne skal dømmes.

Han kan dog ikke svare på, hvordan man rent praktisk skulle kunne gennemføre retssager i sådan et tribunal: »Det må du spørge nogle eksperter om.«

Rasmus Stoklund står fast på, at vurderingen om, at det vil være »uden problemer« at dømme de danske kvinder i en retssag hjemme i Danmark, ikke rykker ved hans argument:

»Det ville være forkert af mig at aflyse den proces, vi har sammen med vores allierede om at etablere et tribunal. Det ville ikke være passende, at jeg konkluderede, at vi ikke skulle gøre det alligevel. Vi skal gå efter at få dem dømt for de forbrydelser, de måtte have været med til at begå. Det mener jeg stadigvæk bedst, at man kan, hvis det foregår i området.«

Begrundelsen for at overlade retsforfølgelsen til et tribunal er, at bevisførelsen for begåede forbrydelser bedst kan foregå lokalt, forklarer professor Jørn Vestergaard.

»Men der vil ikke være kapacitet til at efterforske og løfte nogen bevisbyrde mod hver enkelt. Tværtimod er udsigten til at kunne gennemføre retsforfølgning langt mere realistisk, hvis det sker i Danmark. For her skal der ikke meget andet til end dokumentation for, at den enkelte er udrejst og har tilsluttet sig IS som sympatisør,« siger han og tilføjer:

»I øvrigt er der ikke nogen realistisk udsigt til, at man nu efter flere år forgæves tilløb vil få etableret et tribunal inden for en overskuelig årrække. Imens opholder de pågældende sig på ubestemt tid i fangelejre under mere eller mindre umenneskelige forhold, hvilket i hvert fald for nogens vedkommende er i strid med grundlæggende forestillinger om proportionalitet i forhold til, hvad de måtte have begået. Hertil kommer, at et internationalt tribunal i givet fald vil være nødsaget til at prioritere sager mod hovedmændene og aldrig vil kunne magte at retsforfølge de tusindvis, som sidder i de kurdiske fangelejre.«