»Motordrome« er lyden af MØ, der forsøger at rejse sig igen efter at have været tæt på at brænde ud.
Jeg synes godt, at man kan høre, at der er sket noget med MØ. Det er svært at sætte fingeren direkte på det. Hun virker bare mere sårbar. Knap så uovervindelig. Ikke helt så ekstatisk. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Sådan er det bare. Hun er et nyt sted, hvor hun i stedet for at drømme så meget om sin tabte ungdom, tvinger sig selv til at være mere til stede i alle de svære følelser her og nu.
Det betyder så også, at hendes før så kulørte poplyd her antager nogle mørkere former. Det er lidt mere dunkelt i krogene. De elektriske guitarer og kontante trommemaskiner er hårde og beskidte i lyden, synthesizerne let detunede. Det er med til at give noget uro og kant til det, der i overvejende grad stadig er nogle meget fængende popsange. Med MØs karakteristiske flossede stemme som det naturlige fixpunkt.
Lyt til albummet her: