Ministerium har modtaget tre ansøgninger om højttalerforstærket bønnekald fra moskéer

Muslimske bønnekald har været debatteret i den seneste tid. Et forbud er dog sandsynligvis i strid med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Kirkeministeriet har modtaget tre henvendelser fra to anerkendte muslimske trossamfund om muligheden for at udsende bønnekald over højttalere. Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at et forbud vil være i strid med Grundloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil kigge mod udlandet for at se, hvordan andre nationer håndterer et emne om religion, der i de seneste måneder har været til debat.

Det sker, efter at Kirkeministeriet har modtaget tre henvendelser fra danske moskeer, som gerne vil have lov til at sende bønnekald over højttalere.

Ikke overraskende falder emnet Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige for brystet. Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har stillet et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til ministeren.

»Er ministeren enig i, at der fra muslimske menigheder i Danmark er et ønske om, at man kan få lov til at lave elektrisk forstærket bønnekald? Det har blandt andet Dansk Islamisk Trossamfund anmodet om hos kirkeministeren og udlændinge- og integrationsministeren,« skriver hun.

Kirkeministeriet har oplyst, at man har modtaget og besvaret i alt tre henvendelser om bønnekald fra to anerkendte trossamfund i perioden fra 1. april til 12. maj 2020, herunder fra Dansk Islamisk Trossamfund, svarer Mattias Tesfaye.

I maj i år rapporterede flere medier om bønnekald fra Aarhus, hvor en gruppe unge muslimer samledes til bøn ved Gellerup Kirke, og en episode, hvor andre unge muslimer kørte med kroppen ud ad vinduerne i biler med hornet i bund til lyden af bønnekald.

Episoderne var angiveligt en moddemonstration mod den indvandrerkritiske bevægelse Generation Identitær, som i Aarhus havde ophængt et banner på en facade i boligområdet Gellerup med teksten »Stop bønnekald!«.

At stoppe muslimske bønnekald ved lov er imidlertid ikke lige til, oplyser Mattias Tesfaye.

Kirkeministeriet har ikke lovhjemmel til at regulere bønnekald fra moskeer og har ikke »kompetence til at godkende, at der foretages bønnekald fra trossamfundenes moskeer«.

Diskriminationsforbuddene i Grundlovens paragraf 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gør det umuligt at forbyde bønnekald, idet et sådant forbud ville rette sig mod én specifik religion. Vil man indføre forbud, må man altså forbyde over en bred kam.

Dansk Folkepartis Marie Krarup stillede tidligere i juni et spørgsmål til Mattias Tesfaye, idet hun ønskede svar på, om et forbud mod bønnekald også ville rette sig mod kirkeklokker.

Dette er et spørgsmål, som skal afklares nærmere, svarede ministeren 12. juni.

»Regeringen har generelt ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion. Samtidig mener jeg, at den slags bønnekald, vi har set i Aarhus under covid-19, er voldsomt og anmassende for de borgere, der bor i nærheden, og som skal høre på det,« skriver Mattias Tesfaye i svaret.

Derfor vil Tesfaye nu med hjælp fra Udenrigsministeriet se på, om der er indført lovgivning i andre europæiske lande, som Danmark muligvis kunne lade sig inspirere af, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er imidlertid hans vurdering, at decideret regulering ikke er nødvendig endnu.

»Regeringen mener umiddelbart ikke, at vi med det enkeltstående eksempel har et problem af et sådant omfang, at lovgivning er nødvendig,« skriver han.