Mette Frederiksen om Syrien-mødrene, der nu skal hjem: Det er ikke en beslutning, vi er glade for

For første gang udtaler statsminister Mette Frederiksen sig om regeringens beslutning om at hjemtage tre danske mødre og deres i alt 14 børn fra Syrien.

Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen og Statsminister Mette Frederiksen under møde i Folketingssalen på Christiansborg tirsdag. Søren Pape Poulsen er en af de borgerlige politikere der har kritiseret regeringens beslutning om at hente tre af de kvinder der sidder i fangelejr i Syrien til Danmark. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Onsdag aften udtalte statsminister Mette Frederiksen sig for første gang om sin regerings beslutning om at hjemtage tre af de kvinder, der i dag sidder i fangelejre i Syrien, samt deres 14 børn.

Beslutningen kommer, efter at Danmarks efterretningstjeneste har vurderet, at sikkerhedsforholdene og de humanitære forhold har ændret sig til det værre i lejren, hvorfor kvindernes og deres børn nu skal evakueres. Det drejer sig om tre kvinder, som har dansk statsborgerskab, og som regeringen har erkendt, at det ikke er muligt at fratage deres statsborgerskab som følge af deres tilslutning til den islamistiske terrorbevægelse IS.

»Det er ikke en beslutning, vi har været glade for at træffe, idet det jo handler om kvinder, der har vendt Danmark ryggen, men virkeligheden har indhentet os,« sagde Mette Frederiksen til DR.

Tirsdag aften i denne uge meddelte regeringen, at den nu vil arbejde for at hente tre danske mødre og deres i alt 14 børn hjem til Danmark.

Meddelelsen har fået flere borgerlige partier til at kritisere regeringen for slingrekurs. Venstre har kaldt den nye linje en »kovending«, mens De Konservative og Dansk Folkeparti kalder det »et løftebrud«.

Flere har henvist til en folketingsdebat den 3. marts, der begyndte som følge af en hasteforespørgsel om syrienkrigerne. Under debatten sagde Mette Frederiksen, at fremmedkrigere er »uønskede« i Danmark, og understregede at regeringen ikke aktivt vil hente fremmedkrigere til Danmark.

»Vi vil tværtimod gå langt for at sikre, at fremmedkrigere bliver holdt på afstand af de danske grænser. Vi har med bred opbakning i Folketinget – herunder forespørgendes parti, Dansk Folkeparti – gennemført lovgivning, der kan afskære fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand, og vi har således sikret, at myndigheder kan fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab,« sagde Mette Frederiksen.

»Derudover arbejder vi aktivt på at finde internationale løsninger, så fremmedkrigere kan retsforfølges i de områder, hvor de har begået deres forbrydelser. Det er ikke nogen let opgave, men vi bliver ved.«

»Lad mig knytte et par ord til de sager, der omhandler fremmedkrigeres børn. Børnene er bragt i en ulykkelig situation. Ingen tvivl om det. Fremmedkrigerne har givet deres børn den værst tænkelige start på livet. De har valgt, at deres børn skal vokse op hos et brutalt terrorregime. Det gør ondt, og jeg tror, det gør ondt på os alle sammen, netop fordi der er tale om børn.«

»Men børnene er blevet bragt i denne situation af deres forældre. Ingen andre. Det valg må de som forældre selvfølgelig også tage det fulde ansvar for.

Statsministeren sagde ved samme lejlighed, at der kunne opstå helt særlige tilfælde, hvor den helbredsmæssige situation for et barn kunne betyde en evakuering. Det vil i så fald kræve, at moderen ville give sit samtykke til adskillelse fra sit barn, medmindre der var tale om en mor til et spædbarn, der ammes.

De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, har tidligere karakteriseret regeringens nye linje som »løftebrud«.

»Regeringen har gennem så lang tid været fuldstændig stålfast på, at mødrene ikke skulle til Danmark, idet de kan udgøre en terrorrisiko og har vendt Danmark ryggen. Nu siger den så det modsatte. Vi bakker op om, at det er et løftebrud,« siger han.

I videoen her kan du møde Nadia, som er en af de i alt syv danske kvinder, der i øjeblikket befinder sig i de kurdiske fangelejre i det Nordøstlige Syrien. Video: Asger Ladefoged.