Kendt præst sendt på orlov efter klager fra kvinder

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste overblik på en torsdag, hvor vejrudsigten for den kommende weekend ser blandet ud, men vi kan trøste os med, at vi for alvor er på vej mod sommeren.

Denne morgen byder på en historie om en af verdens mest folkerige nationer, nemlig Rusland, der føler sig gået for nær af en af klodens mindst befolkningstætte, nemlig Grønland. Det kan man læse i overblikkets sidste historie, der stammer fra dagens udgave af Berlingske.

Du kan også lytte til Berlingskes podcast »Morgenposten« her.

Først lægger vi vanen tro fra land med et kig på coronasituationen og de mest friske tal for pandemien:

Hvad med resten af Syrien-børnene?

Vi begynder med en historie, der har delt danskerne i to lejre, nemlig de kvinder og børn, der lige nu sidder i de kurdiskkontrollerede lejre i Syrien. Dagbladet Information har talt med flere eksperter, der mener, at samtlige kvinder og børn med dansk forbindelse bør hentes hjem – ikke bare de tre kvinder og 14 børn, som regeringen nu vil evakuere. Det drejer sig om fem børn, som må blive i lejrene, medmindre deres mødre giver deres samtykke til, at staten henter dem hjem alene.

»Hvis man ikke tager dem hjem, giver man IS en mulighed for at hente dem ud af lejrene og træne dem til at blive en del af deres organisation som børnesoldater og barnebrude. Det er uønskeligt ud fra børnenes tarv og rettigheder, og det er selvfølgelig også uønskeligt fra et sikkerhedsmæssigt hensyn,« siger Maja Greenwood, der er associeret forsker på DIIS og har fokus på fremmedkrigere.

Hun siger til Dagbladet Information, at de fem børn er i stor risiko for at blive tvunget ind i organisationen Islamisk Stat, hvis man lader dem blive i lejrene. Hun påpeger, at det også er vurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det samme mener Milan Obaidi, der er radikaliseringsforsker ved det psykologiske fakultet på Oslo Universitet. Ifølge ham må risikoen for radikalisering antages at være lige stor blandt alle børnene, hvis de bliver i lejrene.

Flere eksperter peger i dag på, at det ikke giver mening at skelne mellem de 14 børn, der i øjeblikket står overfor at blive hentet til Danmark og de øvrige fem børn, hvis mødre ikke har dansk statsborgerskab. Arkivfoto fra al-Hol-lejren i Nordsyrien, hvor børnene befinder sig. Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix

Unge og vaccinationer

I denne uge begynder mobiltelefonerne at brumme hos de 16-19-årige i Region Hovedstaden, skriver Politiken i dag på sin forside. Ligesom den ældre del af befolkningen bliver de unge nu også inviteret til coronavaccination – på Sundhedsstyrelsens anbefaling. Også de 20-24-årige vil snart modtage besked om, at de kan få det frivillige stik i armen.

Flere eksperter ønsker nu en grundigere debat om fornuften ved at lade unge vaccinere mod covid-19. De mener ikke, at det er helt klart om den enkelte unge entydigt kan få gavn af vaccinen.

»Jeg har fagligt svært ved at se grunden til, at danske unge under 18 år skal vaccineres. Jeg forstår ikke, at de er med i vaccinestrategien, og jeg er virkelig i tvivl om rationalet bag en vaccinestrategi, der ret diskussionsløst nu rulles ud også til unge under 18 år,« siger dr.med. Lone Graff Stensballe, overlæge på Rigshospitalet, til Politiken.

Hun forstår ikke, at der nu lægges pres på at få unge og unge voksne vaccineret nu, hvor de ældste og de sårbare borgere er vaccineret og således beskyttet.

epa09198577 A 14-year-old girl is hugged by her mother after receiving a dose of COVID-19 vaccine during a vaccination drive organized by the Annenberg Foundation and Mickey Fine Pharmacy for teenagers aged between 12 and 15 at the Annenberg Foundation in Los Angeles, California, USA, 13 may 2021. The Pfizer vaccine was cleared on 13 May to be inoculated in people of 12 years of age and older. EPA/ETIENNE LAURENT ETIENNE LAURENT

Kendt præst sendt på orlov efter klager fra kvinder

Kristeligt Dagblad har en historie om, at fem forskellige kvinder har klaget til Københavns Stift over uønskede tilnærmelser fra sognepræsten Flemming Pless. Tidligere på ugen skrev Kristeligt Dagblad, at den kendte sognepræst Flemming Pless var gået på orlov, efter at der er blevet klaget over ham til biskoppen over Københavns Stift. Han bekræfter over for avisen og antyder, at orloven altså ikke er frivillig.

»Jeg kan bekræfte, at der foreligger en klage, som for lidt mere end to måneder siden er sendt til biskoppen over Københavns Stift. Jeg er blevet præsenteret for klagen, men kan ikke fortælle om indholdet, da det ville overskride min tavshedspligt,« sagde han.

Flemming Pless, sognepræst i Christians Kirke på Christianshavn, bekræfter, at der er blevet klaget over ham, men understreger, at han ikke kan fortælle mere om sagen uden at overtræde sin tavshedspligt. Thomas Lekfeldt

En usædvanlig bekendelse

Det var en drøm, der i det tidlige forår, fik Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen til at træffe en alvorlig beslutning, nemlig at stoppe i politik. Ikke en »politisk drøm«, men en rigtig drøm som dem, man har, mens man sover. Det forklarede han i et interview med Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist. I drømmen køber han en ramponeret guitar, som han istandsætter og begynder at spille på.

»Med den guitar kan jeg alt. Den er fortryllet. Anderledes kan jeg ikke forklare det. Jeg spiller for min familie, og de kan også se farver og får følelser af varme og kærlighed fra min musik. Venner oplever det samme. Og så er det, jeg vågner af drømmen,« fortæller den åbenhjertige Ahrendtsen, der herefter besluttede sig at for at forlade politik.

Drømmen har vist ham, at han har brug for et job, der i højere grad gør andre mennesker glade end jobbet på Christiansborg.

»At være folketingspolitiker gør ikke ret mange mennesker glade. Tværtimod gør det de fleste vrede, sure, kede af det, irriterede. Det kunne være rart at få et arbejde, hvor man gør folk glade,« siger Alex Ahrendtsen.

På sin post som Dansk Folkepartis kulturordfører var Alex Ahrendtsen i perioder næsten den eneste i Folketinget, der for alvor talte kulturpolitik, så det kunne ses og høres i medierne. Han har i en længere periode været sygemeldt med alvorlig stress og depression, men beslutningen om at sige farvel til politik har ingen direkte sammenhæng med sygdommen, siger han.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har besluttet sig for at forlade politik. Thomas Lekfeldt

Rusland rasler med en arktisk sabel

I dagens Berlingske kan man blandt andet læse om, at Rusland nu også blander sig i de seneste dages debat mellem danske og grønlandske politikere. Grønland kan nemlig ikke uden videre tillade flere amerikanske styrker i Grønland og Arktis, idet Danmark dermed svigter sit »ansvar for at sikre Arktis som et lavspændingsområde«. Det siger Ruslands ambassadør i København, Vladimir V. Barbin, der i en skriftlig kommentar har understreget, at der ingen plads er til NATOs militære oprustning i Arktis.

Udmeldingen fra Barbin kommer, efter at den nyslåede grønlandske minister for udenrigsanliggender, Pele Broberg, fremlagde sine tanker om en »islandsk model« for Grønlands forsvar forud for den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinkens, besøg. Island har en bilateral aftale med USA om garanti for den militære sikkerhed.

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken besøgte Danmark i mandags. Saul Loeb/Pool via REUTERS POOL