Statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Trine Bramsen og Udenrigsminister Jeppe Kofod har netop holdt pressemøde om Afghanistan.

Her er de vigtigste nedslag.

  • 15 personer landede onsdag morgen i lufthavnen i København. Yderligere 84 personer – lokalansatte og tolke, der har arbejdet for den danske stat, samt deres familier – er onsdag formiddag blevet evakueret fra Afghanistan. Tidligere er en tredje gruppe af diplomater blevet hjulpet ud.

  • Danske soldater på jorden beskyttede de danske fly.

  • Der er omkring 70 danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark tilbage i Afghanistan. Det samlede antal af evakuerede eller tilbageværende vil ministrene ikke sætte tal på.

  • Konkret har Danmark arbejdet på at skabe en luftbro mellem Kabul i Afghanistan og Islamabad i Pakistan. Den er nu operationel. Der står flere danske fly klar i Islamabad.

  • Danmark har indsendt tilsagn til NATO, FN og EU om, at Danmark vil tage en såkaldt solidarisk del af de ansatte fra andre lande, der skulle være i fare.

  • Evakueringen fortsætter, og regeringen evakuerer hellere en for meget end en for lidt, hvorfor der ikke er nogen garantier for, at der kommer nogen med ud, som ikke skulle have været med, lyder det. Også personer, der potentielt udgør en sikkerhedsrisiko.

  • Danmark støtter andre lande med evakuering ud af Kabul.

  • Regeringen mener ikke, at den kunne have handlet hurtigere, men vil gerne drøfte processen på et senere tidspunkt.

  • Tre gange nægtede statsminister Mette Frederiksen at tage stilling til en mulig stigning i antallet af flygtninge fra Afghanistan.