Det handler om retssikkerheden.

Derfor er politiet i gang med at tjekke 8.500 straffesager for at være absolut sikker på, at DNA-beviserne i de pågældende sager var korrekte, efter at blandt andet Berlingske har beskrevet, hvordan der har været rejst tvivl om DNA-bevisers sikkerhed.

Og nu skal politiet i gang med undersøge yderligere 3.850 sådanne sager.

De nye sager er dukket op i forbindelse med den igangværende undersøgelse af de 8.500 sager.

Dermed bliver arbejdet med at gennemgå de mange sager forsinket.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Samtidig oplyser politiet, at der på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet er begået det, der bliver kaldt »en menneskelig fejl i afdelingen«.

Afdelingen analyserer bl.a. DNA-spor for politiet.

»Retsgenetisk Afdeling har lavet en forkert beregning af den bevismæssige vægt i en DNA-erklæring fra 2018,« fremgår det af en orientering til Folketingets retsudvalg fra justitisministeren.

En orientering, hvor politikerne ud over fejlen også bliver orienteret om de 3.850 nye sager, der nu skal gennemgås.

Den ene eller den anden

I den konkrete sag fra 2018 havde Østjyllands Politis anklagemyndigheden rejst tiltale i en indbrudssag, som nu »er opgivet og videre påtale i sagen indstillet«.

I maj 2018 konkluderede Retsgenetisk Afdeling i en DNA-erklæring til Østjyllands Politi, at »en sammenligning mellem et spor i sagen og en mistænkt i sagen med en sandsynlighed på mere end 1.000.000 viste, at dele af den undersøgte dna stammede fra den mistænkte«.

Men i juli 2020 måtte afdelingen konstatere, som det hedder i orienteringen, at »erklæringen fra 7. maj 2018 ikke var korrekt, og at det blev konstateret, at det rettelig er med en sandsynlighed på 23.100, at dele af den undersøgte dna stammer fra den mistænkte«.

Som det hedder i orienteringen »taler lige meget« efter nye og korrekte beregninger »for og imod, at en del af den undersøgte dna stammer fra den mistænkte i sagen frem for en tilfældig anden person«.

»Justitsministeriet kan tilføje, at der i den konkrete sag var rejst tiltale, og at sagen var sendt i retten med henblik på berammelse af retsmøde. Anklagemyndigheden trak, i lyset af den nye erklæring fra Retsgenetisk Afdeling, sagen fra retten og har påtaleopgivet sigtelsen for indbrud over for den pågældende,« står der.

»Meget beklageligt«

Retsgenetisk Afdeling har kendskab til yderligere to sager med sammen form for fejlberegning. Men fejlen »har vist sig ikke at have betydning for resultatet af (DNA-)erklæringen«.

Afdelingen har dog valgt se nærmere på i alt 12.000 DNA-sammenligner, »som kan være fejlbehæftede«.

Retsgenetisk Afdeling understreger, at »der er en meget lille sandsynlighed for fejl i de enkelte sager«.

På samme måde understreger afdelingen, at 12.000 sammenligninger ikke er det samme som 12.000 straffesager.

»Eksempelvis kan de 12.000 sammenligninger (...) omfatte en sammenligning mellem et dna-spor udfundet på et gerningssted og dna fra den forurettede eller et vidne i sagen, uden at der er blevet rejst sigtelse i sagen,« står der at læse i orienteringen til Retsudvalget.

I pressemeddelelsen siger rigspolitichef Thorkild Fogde om de 3.850 sager, at det er »meget beklageligt, at alle relevante DNA-sager ikke blev identificeret straks fra undersøgelsens begyndelse, og at tidshorisonten for den derfor nu må forlænges med tre måneder«.

»I gennemgangen af sager prioriteres fortsat verserende sager og sager med fældende afgørelse, hvor straffen endnu er ikke er udstået,« hedder det i pressemeddelelsen.