Med FE-sagerne er danskerne blevet vækket af tornerosesøvnen og står nu overfor den barske efterretningsvirkelighed

Danskerne har været forskånet for indblik i efterretningstjenesternes metoder, men med sagerne om Forsvarets Efterretningstjeneste er uskylden taget. Det vurderer ekspert i efterretningstjenesters arbejde, der også selv vejer sin ord.

Sagerne om Forsvarets Efterretningstjeneste og den nu varetægtsfængslede chef, Lars Findsen (billedet), har givet danskerne indblik i et efterretningsarbejde, som vi normalt bliver forskånet for, mener forsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix 2017
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Peer Henrik Hansen tænker sig længe om, mens han leder efter de ord, der bedst vægter det, han vil sige.

Han er ekspert i dansk og internationalt efterretningsarbejde, og det er, da vi taler om, at skaden på Forsvarets Efterretningstjeneste kommer på det værst tænkelige tidspunkt – med stigende spionage på dansk jord og optrapning af konflikt med Ruslands – at han afbryder sig selv.

Han tøver og henviser til, at Forsvarets Efterretningstjeneste og PET efter et væld af lækager for nylig tog det højst usædvanlige skridt at minde en række avisredaktører om strafferammen for at viderebringe oplysninger, der kan true nationens sikkerhed.

Det er med det udgangspunkt, at han finder ordene.

»Lad mig sige det sådan, at jeg er blevet yderligere opmærksom på, hvad jeg videregiver i denne her kontekst og har gransket, hvad jeg har sagt, efter at de har været ude at tale med forskellige avisredaktører. Det har skærpet opmærksomheden,« siger han og tilføjer:

»Det kan være, det var formålet. Jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke. Jeg tror, at formålet har været at sætte en stopper for lækager, ikke at intimidere pressen. Jeg tror, at de simpelthen er hamrende bekymrede for den situation, vi har, hvor der kommer informationer ud, som ikke kan styres,« siger Peer Henrik Hansen.

Vækket af tornerosesøvnen

Det er en anelse rystende, indvender jeg, og da han spørger mig hvorfor, svarer jeg, at det virker udansk, at en forsker og museumsleder for Langelandsfortet føler, at han skal passe på, hvad han siger, for ikke at komme i karambolage med vores egen efterretningstjeneste.

»Det er det også,« siger han:

»Men det er, fordi vi har levet i en tornerosesøvn i mange år. I forhold til andre lande, har man i Danmark været meget bevidst om, at danskerne ikke skal bekymre sig om risici mod statens sikkerhed. Det har sparet os for meget bekymring, men også holdt os i en uskyld.«

Han eksemplificerer det med terrortruslen, som vi alle kan forholde os til.

»Det har været samme taktik i forhold til terroranslag. I tidligere PET-chef Jakob Scharfs bog fortæller han, hvor mange mislykkede terrorforsøg, man har interveneret i. Hvis vi havde vidst, at det drejede sig om så mange, var vi nok ikke blevet ved med at stå og vente på toget på Nørreport Station. Efterretningstjenesterne havde styr på det, så det udanske er nok, at vi med FE-sagen er begyndt at tale åbent om de kedelige aspekter ved efterretningsarbejde,« forklarer Peer Henrik Hansen.

Den danske uskyld

Den mest alvorlige af de læk, der begyndte at sive fra efterretningstjenesten, efter at ledelsen i august 2020 blev hjemsendt som følge af alvorlig og meget offentlig kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, omhandler Danmarks kabelovervågningssamarbejde med blandt andet amerikanske NSA.

»Mange danskere har holdt fast i, at sådan noget gør danskerne ikke, men selvfølgelig gør vi det. Hvis man kender den internationale forskningslitteratur om efterretningstjenester, er det tydeligt, at vi har været meget langt fremme i bussen, og at vi inden for NATO er rangeret som en af de bedste efterretningsnationer,« siger Peer Henrik Hansen.

Derfor tillægger han det heller ikke betydning, at lande som Tyskland og Sverige har kritiseret oplysninger om den danske efterretningstjenestes overvågning af vores nære allierede.

»Når tyskerne og svenskerne hælder vand ud af ørerne, er det teatertorden. Alle, der kunne slippe afsted med sådan noget som for eksempel kabelsamarbejdet, ville gøre det. Vesttyskerne aflyttede dansk kommunikation i 70erne, indtil bagdøren blev lukket. Alle allierede overvåger hinanden, for i sidste ende handler det om, at ens egen regering skal være klædt så godt på som muligt til at træffe de rigtige beslutninger for rigets sikkerhed, og i den sammenhæng er hensynet til partnere sekundært,« siger Peer Henrik Hansen.

Situationen om Forsvarets Efterretningstjeneste begyndte for alvor, da Tilsynet med Efterretningstjenester – uden at Forsvarsministeriet havde indvendinger – udsendte en pressemeddelelse med alvorlige mistanker mod tjenesten.

Peer Henrik Hansen mener, at tilsynet og ministeriet burde have undersøgt sagen grundigere, inden det blev meldt offentligt ud. Tjenesten blev da også i sidste ende renset af en undersøgelseskommission.

Han har imidlertid vanskeligere ved at svare på, hvordan allierede kunne tolke regeringens tilgang til efterretningsarbejde, når man melder så åbent ud, som det blev gjort med den pressemeddelelse.

»Det er svært at svare på, fordi vi ikke ved, hvad der har været af kontakt til de vigtigste allierede inden. De kan være blevet orienteret om, at der ville komme en sag, men at det var ren indenrigspolitisk og ikke havde noget med dem at gøre. Det er der flere eksempler på – der kan køre alle mulige spil, vi ikke har indblik i,« siger han.

Lag vi ikke kender

Det, Peer Henrik Hansen ved, er, at de rystelser, som pressemeddelelsen satte i gang – med hjemsendelse af ledelsen og derefter detaljerede læk af hemmelige oplysninger og senest varetægtsfængsling og sigtelse af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen – kan udgøre en voldsom svækkelse af dansk sikkerhed.

»Det afhænger af, hvor aktiv man politisk mener, at Danmark skal være i forskellige konfliktsituationer. Nu forstår jeg, at man vil sende fly og skibe til Baltikum, og i ethvert tilfælde, hvor vi har danske tropper i udlandet, er det vigtigt med et stærkt efterretningsnetværk med indsigt i lokale forhold. Man kan frygte, at det netværk vil være mere tilbageholdende over for os,« vurderer Peer Henrik Hansen.

Til gengæld kommer det os til gode, at andre lande ikke er helt så uskyldige i forhold til efterretningsarbejde, som vi er.

»I mange andre lande har man løbende haft efterretningskriser, som vi hidtil har været forskånet for. På den måde ved vores samarbejdspartnere, at noget nogle gange kan blive blæst op i pressen og politisk, Men de er alle bekymrede for, at de pludselig uforvarende ender på forsiden af en dansk avis.«

De fleste iagttagere hælder til, at den ikkeoffentliggjorte sigtelse mod Lars Findsen handler om læk af oplysninger om kabelsamarbejdet med NSA, som Berlingske kunne beskrive detaljeret, kort efter at Lars Findsen blev hjemsendt i august 2020.

Siden da har tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræftet på direkte tv, at et sådant samarbejde finder sted.

Den bekræftelse undrer flere, heriblandt Peer Henrik Hansen:

»Det virker besynderligt. Spørgsmålet er, om det er tegn på, at der foregår noget, som vi ikke ved. Om sagen har forgreninger og lag, som vi overhovedet ikke kender endnu. Det var den tanke, der strejfede mig, da jeg så Claus Hjort Frederiksens udtalelser. Måske kender vi slet ikke denne sags fulde omfang endnu?«