Mange forældre får svært ved at aflevere deres børn: »Det er sådan, det reelt er«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid alle er præget af den omsiggribende coronavirus.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen til endnu et overblik og endnu en dag i coronaens tegn.

Men også en historisk dag, i hvert fald i den foreløbige historie om nedlukningen af Danmark siden 11. marts. For dagen i dag er dagen, hvor landets børn begynder at vende tilbage til skoler og institutioner.

Det er dog ikke alle vuggestuer, børnehaver, andre pasningstilbud og skoler rundt omkring i landets kommuner, der er lige klar til atter at tage imod børnene.

I Københavns Kommune bliver 35 procent af institutionerne nu genåbnet, og nogle af dem endda kun delvist.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Og det er heller ikke alle forældre, der er lige trygge ved at aflevere deres børn til pasning og skole igen. Ligesom alle eksperter ikke er enige om konsekvenserne af at lade børnene vende tilbage til hverdagen nu.

Men først de seneste tal for coronaepidemien herhjemme og i udlandet.

  • Bekræftede smittede: 6.511
  • Indlagte: 380
  • Indlagte på intensiv: 93
  • Heraf i respirator: 80
  • Antal døde: 299
  • Bekræftede smittede verdensplan: 1.981.239
  • Døde verdensplan: 126.681

Mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Og så tilbage til historierne om børnenes genkomst i institutioner og skoler.

Bekymret virolog

Var det rigtigt at begynde med børnene?

Det spørgsmål stiller eksperter i Berlingske i forbindelse med onsdagens åbning af skoler og institutioner.

Professor og virolog på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, er kritisk.

»Jeg har hele tiden været nervøs for, om det var en skrivebordsløsning, for det er svært at holde små børn fra hinanden,« siger han om de retningslinjer, der pålægger skoler og institutioner at sikre, at børnene placeres med meters afstand og at de opholde sig i mindre grupper:

»Rent teknisk har det nok kunnet lade sig gøre at planlægge åbningen for de mindste børn, men i virkelighedens verden bliver det et problem.«

Allan Randrup Thomsen vurderer, at det ville have været nemmere at indlede genåbningen med eksempelvis frisører og restauranter, da der det her er muligt med regler for antallet af daglige kunder.

»Det vil ikke give den usikkerhed, som der er omkring børnene,« siger han.

New Zealands regering går ned i løn under coronakrise

Den newzealandske regering vil gå 20 procent ned i løn over de næste seks måneder.

Det siger New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, på en pressebriefing natten til onsdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lønnedgangen gælder premierministeren, ministre og administrerende direktører i det offentlige.

Beslutningen er truffet i kølvandet på den forværrede økonomiske situation som følge af coronaviruspandemien.

»Det er her, vi kan tage affære, og det er derfor, vi har besluttet at gøre det,« siger Ardern på pressemødet.

Ardern understreger, at lønnedskæringen ikke vil gælde for offentlige servicearbejdere såsom politibetjente eller sundhedsarbejdere.

Ifølge nyhedsbureauet DPA tjener Ardern i øjeblikket omkring 470.000 newzealandske dollar om året svarende til knap to millioner kroner. Ministrene tjener omkring 300.000 dollar om året.

Mandag aften holdt Ardern et telefonmøde med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S).

Her delte de to ledere erfaringer med hinanden, skrev Frederiksen efterfølgende på Facebook.

»Dér, på den modsatte side af Jorden, går det også godt med håndteringen af corona. Derfor taler vi sammen. Bliver klogere sammen. Og reflekterer sammen. Tvivler og taler om løsninger,« skrev Mette Frederiksen.

Tirsdag meldte New Zealand om det dødeligste døgn i landet, hvor fire coronapatienter havde mistet livet. I alt er ni døde med coronavirus i New Zealand.

Børnene i København

Kommuner som Assens, Vallensbæk og Tårnby er klar til åbne alle dagtilbud onsdag.

Men ikke Københavns Kommune.

Her bliver kun 35 procent af institutionerne genåbnet, og nogle af dem endda kun delvist. I enkelte dagtilbud bliver det med en belægning på helt ned omkring ti procent.

Det skaber frustration hos forældrene, der alligevel ikke kan vende tilbage på arbejdet efter påske.

Formanden for Københavns Forældreorganisation, Julie Kyndesgaard, mener ikke, der er tale om en genåbning af daginstitutionerne.

»Beskeden fra Københavns Kommune har været, at der nu vil ske en gradvis genåbning af institutionerne. Men der mangler at blive sagt, at der stadig er brug for, at rigtig mange forældre holder deres børn hjemme. For det er sådan, det reelt er. Nogle steder har de normalt plads til 45 børn, og nu er der måske kun plads til 15,« siger hun.

Berlingske har set breve fra en lang række københavnske dagtilbud, der kun åbner delvist de kommende dage, eller som endnu ikke kan melde en åbningsdato ud. Begrundelsen fra institutionerne er, at de ikke er i stand til at åbne, hvis de skal følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

I et skriftligt svar til Berlingske skriver børne- og ungeborgmester, Jesper Christensen (S), at kommunen »har valgt at genåbne løbende i takt med, at det kan ske inden for sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

»København er en storby, hvor der ikke er store udearealer til alle institutioner. Vi har et godt samarbejde med de andre forvaltninger om at finde plads. Vi er klar til at bruge alle muligheder fra legepladser, idrætshaller, kulturhuse og andre steder som f.eks. tomme undervisningsinstitutioner,« skriver han.

Trump standser USAs økonomiske bidrag til WHO

USAs præsident, Donald Trump, indstiller finansieringen til Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Det sagde han på sin daglige pressebriefing ved Det Hvide Hus natten til onsdag dansk tid.

Trump sagde, at han har givet sin administration besked på at stoppe finansieringen som minimum midlertidigt.

»Med udbruddet af Covid19-pandemien er vi dybt bekymret for, om Amerikas generøsitet er blevet brugt bedst muligt,« siger Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsidenten har flere gange kritiseret WHOs håndtering af coronasituationen. Han mener, at organisationen burde have betegnet virusset som en pandemi tidligere.

Han mener også, at WHO har været partisk for Kina og fremmet Kinas »misinformation« om virusset, hvilket ifølge ham har ført til et større udbrud end nødvendigt.

WHO er et FN-organ, og dets største indtægt kommer fra USA. Sidste år stod USA for et bidrag på 400 millioner dollar – svarende til 2,7 milliarder kroner.

Lær af Norge

I Norge har en ekspertgruppe bestående af økonomer, sundhedseksperter og embedsmænd netop fremlagt udførlige beregninger af scenarier for genåbningen af det norske samfund i forbindelse med coronakrisen. Lige fra prisen på et liv til de økonomiske konsekvenser frem til 2030.

Det samme har ikke været tilfældet i Danmark. Men det burde Danmark have gjort, lyder det fra en række topøkonomer til Berlingske.

»Det er klart en styrke i den norske model, at man samler de forskellige videnskaber og åbent lægger frem, hvad de langsigtede konsekvenser af de enkelte tiltag er. Så kan regeringen tage stilling på dette informationsgrundlag,« siger overvismand og professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer.

Mens den norske ekspertgruppe har offentliggjort en 90 sider lang rapport, er det sparsomt med beregninger herhjemme.

»Det bliver mere lukket og uigennemskueligt, hvad der foregår, når beregningerne ikke bliver lagt frem. En fordel ved det norske arbejde er, at offentligheden kan se, hvilken metode man har brugt, hvad man er nået frem til, og hvilke afvejninger der er, så det er en meget transparent og inkluderende beslutningsproces,« siger Michael Svarer.

Professor i økonomi og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, siger, at »det norske eksempel er interessant, da det både har involveret økonomer, sundhedsfolk og embedsmænd«.

Dagens opdatering: Kl. 16 holder verdenssundhedsorganisationen WHO pressemøde om den seneste udvikling i coronapandemien.

Dagens nøgletal: Amerikanske myndigheder offentliggør i eftermiddag antallet af nytilmeldte ledige i USA den forløbne uge. I ugen før mistede 6,6 millioner amerikanere deres job og søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse. De to uger før denne havde ti millioner amerikanere meldt sig ledige i forbindelse med coronakrisen, skriver Ritzau.

Dagens dødstal: Franske myndigheder oplyser tirsdag, at der det seneste døgn blev registreret 762 nye coronarelaterede dødsfald. Et døgn tidligere var der 574 dødsfald blandt landets coronasmittede. Søndag var tallet 561. Fra Italien er meldingen tirsdag 602 dødsfald det seneste døgn relateret til covid-19, over 40 mere end det foregående døg.

Og sidst, men ikke mindst, dags dato (der ikke handler om coronavirus): For et år siden, 15. april 2019, brændte Notre Dame. Skaderne ved branden var så omfattende, at bla. spiret på katedralen i Paris gik tabt. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lovede, at kirken vil være genopbygget efter fem år.