Mandag morgen startede en af danmarkshistoriens største sager om digitale krænkelser – de 18.000 fotos og over 500 ofre er et billede på en ubehagelig tendens
I dag startede en af danmarkshistoriens største sager om digitale krænkelser. En 27-årig mand fra Herning er blandt andet tiltalt for uberettiget at have skaffet sig adgang til flere tusinde billeder og videoer af flere end 500 ofre. Manden er også tiltalt for afpresning og forsøg på voldtægt. Sagen er ekstraordinær, men illustrerer en tendens – nemlig at digitalisering har gjort det nemmere at misbruge børn og unge.




