Mand nægtede at give hånd på Københavns Rådhus og blev ikke dansk statsborger

Ved en stor ceremoni tirsdag, der skulle cementere flere hundrede personers danske statsborgerskab, måtte én mand gå derfra uden statsborgerskabet, da han ikke ønskede at give hånd.

Roxana Christina Jensen underskriver erklæringen ved grundlovsceremonien på Københavns Rådhus, tirsdag den 25. februar 2020. Knap 500 nye statsborgere kom i løbet af dagen forbi Københavns Rådhus, hvor beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) byder velkommen på kommunens vegne, og hvor der skal udveksles håndtryk med en repræsentant fra kommunen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Tirsdag stod flere end 500 mennesker klar til at modtage deres danske statsborgerskab ved en ceremoni på Københavns Rådhus, men én person måtte gå derfra uden sit statsborgerskab. Det skriver Jyllands-Posten.

Manden nægtede nemlig at give hånd som led i den ceremonielle afslutning, og det fik konsekvenser.

Det fortæller medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet, Badar Shah, til Jyllands-Posten:

»Manden sagde klart og tydeligt, at han ikke ville tvinges til at give hånd. Det var en stille protest. Han hverken råbte eller skreg – og der var ingen medier til stede. Han afleverede bare det dokument, som alle ansøgerne har fået udleveret fra Udlændingeministeriet – og så gik han.«

Debatten om håndtryk ved dansk statsborgerskab har kørt siden 2018, da det 20. december samme år blev vedtaget ved lov, at et håndtryk til en borgmester eller repræsentant skulle være en integreret del af at modtage statsborgerskab.

Kravet kom fra daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

»Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni,« sagde Inger Støjberg 31. august til Jyllands-Posten.

Debatten opstod, efter at et muslimsk par fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi de nægtede at give hånd til det modsatte køn.

Badar Shah, som selv blev dansk statsborger i samme ombæring, fortæller til Jyllands-Posten, at det i episoden fra Københavns Rådhus intet havde at gøre med køn. Håndtrykket var nemlig mellem to mænd.

Den pågældende mand har nu to år til at gennemføre en ny grundlovsceremoni, hvis han vil have dansk statsborgerskab. Gør han ikke det, skal han ansøge helt forfra.

Socialdemokratiet stemte blankt til forslaget om at indføre en håndtrykslov, og nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) meldte i september 2018 ud, at hun ikke støttede Inger Støjbergs forslag. Der var alligevel et flertal for forslaget, og det blev stemt igennem i folketingssalen.

Regeringen har modtaget kritik fra flere S-borgmestre, som mener, at loven skal droppes, og Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) kaldte det slet og ret »udansk« i en artikel på dr.dk.

Han bakkes op af Hans Stavsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn, Ulla Vestergaard (S), borgmester i Thisted, Ole Bollesen (S), borgmester i Syddjurs, samt Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj.