Retten i Viborg har onsdag taget det danske statsborgerskab fra en mand på baggrund af en lovstramning fra 2018. En dommer og to domsmænd har vurderet, at statsborgerskabet blev tildelt på et forkert grundlag.

Da en i dag 58-årig mand tilbage i 2013 søgte om at blive dansk statsborger, erklærede han på tro og love, at han ikke havde gjort sig skyldig i kriminalitet. På det tidspunkt var han hverken dømt eller sigtet.

I 2015 blev manden meddelt indfødsret og var nu dansk statsborger. Men året efter blev han sigtet i en sag om overgreb mod en mindreårig. Overgrebene strakte sig helt tilbage til 2006, og i 2017 afsagde Østre Landsret endelig dom i sagen: tre års fængsel.

Med landsretsdommen lå det altså fast, at manden havde begået kriminalitet forud for sin ansøgning i 2013, hvilket han jo ellers hævdede ikke at have gjort.

Siden er indfødsretsloven blevet strammet flere gang, og 1. maj i år trådte en bestemmelse i kraft, hvor det fremgår, at man skal miste statsborgerskabet, hvis man i forbindelse med ansøgningen har afgivet urigtige oplysninger.

Og havde manden i den konkrete sag tilbage i 2013 fortalt, at han havde begået en forbrydelse, så havde han aldrig fået statsborgerskabet, har påstanden lydt fra myndighedernes side.

Selvom reglerne var anderledes, dengang manden søgte om at blive dansk statsborger, så virker loven med tilbagevirkende kraft.

Det fortæller senioranklager Linette Lysgaard, som har ført sagen på vegne af Midt- og Vestjyllands Politi. Og ifølge hende har Højesteret tidligere fastslået, at lovgivning af denne type godt kan have tilbagevirkende kraft.

»Man kan ikke straffe med tilbagevirkende kraft, men her er der ikke tale om en straf – selv om det måske kan føles sådan – men en administrativ afgørelse, og så har loven tilbagevirkende kraft,« fortæller Linette Lysgaard.

Dagbladet Politiken fortalte i sidste uge, at sagen er den første i en række af sager, som er blevet rejst, efter at udlændingemyndighederne efter en lovstramning i 2018 iværksatte en gennemgang af 21.000 sager om statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst til Politiken, at man har indstillet til politiet, at syv af sagerne bliver indbragt for retten med krav om frakendelse af indfødsretten.

/ritzau/