Lufthavnsansatte får støtte fra stilladsarbejdere: »Frit fagforeningsvalg? Ikke hos os!«

Århus Stilladsarbejderklub har på Facebook delt et åbent brev, hvor man bakker op om en fælles fagforeningen, og derfor ikke, at den enkelte frit kan vælge sin egen fagforening.

2
Foto: Søren Steffen/NORDFOTO Fold sammen
Læs mere

Det er ikke kun i Københavns Lufthavn, hvor det frie valg til foreningsfrihed er truet.

Århus Stilladsarbejderklub har på Facebook delt et åbent brev med overskriften: »Frit fagforeningsvalg? Ikke hos os!«.

»Vi har kollegerne imellem taget en demokratisk beslutning om, at vil man bygge stilladser i Aarhus, ja så er man organiseret i 3F og Århus Stilladsarbejderklub,« står der i brevet.

»Og det er ikke kun i Aarhus, landet ligger sådan,« siger Thomas Strømsholt, formand for Stilladsarbejdernes Landsklub, til TV 2.

Selvom der i brevet står, at stilladsarbejderklubben ikke praktiserer et frit fagforeningsvalg for dets medlemmer, nægter landsformanden overfor TV-stationen, at det er i strid med foreningsfriheden og Grundloven.

»Man kan jo bare lade vær at melde sig ind, men så er du ikke medlem af klubben,« siger han.

Junglelov

Stilladsarbejdernes brev kommer i kølvandet på tre strejker i september, hvor bagageportører i Københavns Lufthavn har strejket.

Medlemmerne af 3F har nedlagt arbejdet efter at være utilfredse med en bestemt medarbejder, som er med i en anden fagforening.

Berlingske har tidligere kunne bringe en lydoptagelse af to medarbejdere i Københavns Lufthavn, som forsøger at presse en vikar til at melde sig ind i fagforeningen 3F.

Her kan man høre en medarbejder fortælle, at man ikke skal følge Grundloven, men »jungleloven«. Det førte senere til en kraftig påtale til den ene af de to 3Fere, der samtidig blev frataget sine tillidsposter i 3F.