Jonas Herby, specialkonsulent i den liberale tænketank Cepos, undrer sig gevaldigt over Venstres krav om tvangsisolation og politibesøg hos smittede. Der er statistisk sandsynlighed for, at en del af de personer, som er testet positive med covid-19, slet ikke er smittet, siger han.
Gårsdagens forhandlinger om fjerde fase af genåbningen genoptages fredag, men Venstres næstformand, Inger Støjberg, gjorde det onsdag klart, at hun mener, at tvangsisolation og stikprøvekontrol af smittede skal på banen for at bekæmpe smitten.
Det krav nød bred opbakning blandt de borgerlige, og både de Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance så muligheder, mens blandt andet Enhedslisten og SF mener, at det er en drastisk indgriben i borgernes retssikkerhed.
Nærmere betegnet drejer Støjbergs krav sig om, at politiet gennem stikprøvekontroller skal aflægge besøg hos danskere, som er smittet, for at se, om de overholder deres hjemmeisolation. Nægter en smittet person at overholde sin karantæne, skal de kunne isoleres med tvang.
Hos den liberale tænketank Cepos klinger forslaget fra Danmarks liberale parti imidlertid særdeles hult. Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, ville ikke bryde sig om at få politiet på besøg, hvis han var smittet.
»Jeg synes, det er voldsomt det her. Det synes jeg virkelig. Jeg har ikke noget problem med det danske politi overhovedet, men at man vil sende politiet ud for at kontrollere folk, der er testet positive – dét synes jeg er ubehageligt,« siger Jonas Herby.
Muligheden for stikprøvekontroller og tvangsisolation blev der åbnet for i en udvidelse af den såkaldte epidemilov, der trådte i kraft 17. marts, som et enigt folketing stemte igennem.
Overholder en smittet person ikke retningslinjerne for karantæne, »må vi jo skride til tvangsindlæggelse, som der også er mulighed for i lovgivningen«, som Inger Støjberg sagde til Ritzau onsdag.
Jonas Herby fra Cepos undrer sig over, at borgerlige politikere i så bredt omfang bakker op om kravet.
»Jeg er bekymret over det retssikkerhedsmæssige i det, men også over hele teststrategien. De fleste mennesker ønsker ikke at udsætte deres medborgere for en farlig sygdom. De fleste af os vil gerne passe på, at vores naboer og venner ikke bliver smittet. I den sammenhæng er test et super vigtigt redskab. Jeg frygter, at hvis man begynder at straffe folk, vil det afskrække mange fra at lade sig teste,« siger han.
I en artikel i Berlingske onsdag sagde Liberal Alliances sundhedsordfører, Henrik Dahl, at selvom der er tale om et »voldsomt« forslag fra Venstre, vejer folkesundheden tungest. Adspurgt, om ikke liberale grundprincipper som personlig frihed burde veje tungest, sagde han:
»Ej, det nytter ikke noget. Dér skal man bare slå til. Hvis der er krig, er man også nødt til at skyde fjenden. Det her er virkelig alvorligt, for vi kan se, at der er en kæmpe trussel mod folkesundheden. Så er det altså ikke tid til de liberale skåltaler.«
Et argument, som Jonas Herby har svært ved at se fornuften i.
»Henrik Dahl siger, at i krig skyder man fjenden, men hvem er det, der er fjenden her? Det er jo ikke borgerne i Danmark, der er fjenden. Det er jo virussen, så man burde hjælpe borgerne med at bekæmpe virussen ved at gøre test og isolation så nemt og så attraktivt for dem som overhovedet muligt,« siger han.
Ved manøvren er der også en risiko for, at en utilsigtet slagside melder sin ankomst, mener Jonas Herby. Det er mørketallet omkring de personer, der bliver testet falsk-positive.
Hvor mange der bliver testet positive for covid-19 uden at være det, ved man ikke, og man ved heller ikke nøjagtigt, hvor sikker coronatestene er.
Sundhedsministeriet mener, at testene er »tæt på 100 procent« sikre, og at der ikke bør være falsk-positive svar.
I Norge mener man derimod, at »der er høj sandsynlighed for, at et positivt svar er falsk«, som Information skrev 29. juni.
»Hvis man tester 10.000 personer, er der altså omkring 50, der testes positive. Men selvom testen er 99,9 procent sikker, vil der stadig være 10 ud af 10.000, der testes falsk-positive. Så man har altså en relativt høj andel, som er falsk-positive,« siger Jonas Herby.
Det er anelse kompleks, erkender Jonas Herby, men humlen er, at hvis testen er 99,9 procent sikker, betyder det ikke nødvendigvis, at en person, der testes positiv, med 99,9 procent sikkerhed er smittet.
»Det afhænger af, hvor mange, der er smittet i befolkningen samlet set. Har man meget få smittede, er der relativ stor sandsynlighed for, at dem, der testes positive, faktisk ikke er smittet,« siger han.
For Cepos at se ligger der hermed et behov for, at politikerne får gjort det muligt at teste flere og teste dem hurtigere, samtidig med at man overvejer risikoen for, at personer, der måske slet ikke reelt er smittede, får besøg af ordensmagten.
