Lis Zacho underviser på Lindevangskolen på Frederiksberg.
Hun fulgte i dag pressemødet, hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede et forslag til en stor ændring af folkeskolen, som skal »sætte skolen fri«.
Selv er hun dog ikke begejstret. Hun mener, at regeringen prøver at pakke det nye forslag ind som en gave.
»Men det er det ikke.«
Særligt er Lis Zacho bekymret for, at forandringerne vil gå ud over de stærkeste og dygtigste elever.
På pressemødet foreslog Mattias Tesfaye blandt andet, at man:
tilbyder ti procent af eleverne – nogle af de fagligt mest udfordrede elever – fokuseret undervisning i mindre grupper.
gør skoledagene kortere.
bruger flere undervisningstimer på valgfag som håndværk, design og teknologi.
indfører såkaldt »juniormesterlære« for nogle elever i 8. og 9. klasse, så man kun behøver at være til undervisning tre eller fire dage om ugen, mens man de øvrige dage er i erhvervspraktik.
For folkeskolelærer Lis Zacho er det nye udspil mere bekymrende, end det er opløftende.
»De, der er rigtig dygtige, er der faktisk ingen plads til i skolen nu. De ressourcer, der er nu, går allerede til dem, der har det svært.«
Ifølge hende vil det også være de dygtigste elever, der vil »betale regningen«, hvis man, som ministeren mener, skal til at skære i antallet af timer i de fag, der ikke er valgfag.
Særligt hvis det bliver op til skolerne selv at bestemme, hvilke fag der skal være færre timer i, som ministeren lægger op til.
»Jeg føler, at vi står med en frihed, som vi ikke kan administrere,« siger hun og tilføjer, at der i højere grad er tale om en individualisering af folkeskolen end en frigørelse.
»Med det nye forslag vil der ikke være en ensartet kvalitet i skolerne rundtom i landet.«
Udskolingslærer: Hvad skal skæres?
Peter Bugge er også folkeskolelærer i København. Han underviser udskolingen på Heibergskolen på Østerbro i fagene dansk, engelsk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Ligesom Lis Zacho hører han særligt, hvad ministeren ikke siger noget om. Nemlig, hvilke fag der skal skæres ned på, når der skal skrues op for praktik og valgfag.
»Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad det er, eleverne skal have mindre af, når de skal have flere valgfag.«
Peter Bugge er egentlig positivt stemt over for, at man forsøger at tage hånd om de fagligt udfordrede.
»Jeg synes, det er en god idé, at man indfører flere praktiske tilgange til folkeskolen ved at prioritere de her praktiske/musiske valgfag højere.«
Men han understreger også, at det kan virke stressende for de ældre elever, hvis der stadig vil være de samme krav til eksamener og prøver.
»Vi kan knap nok nå at komme omkring pensum med de timer, vi har nu,« siger Peter Bugge.
Ud fra din overbevisning vil folkeskolen så blive forbedret nu?
»Næh. Det tror jeg ikke.«
