Der er lagt op til store ændringer i den danske folkeskole.
På en skole i Greve præsenterede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i dag et nyt folkeskoleudspil.
Det skal sætte større fokus på praktiske fag og skabe øget frisættelse af skolerne og lærerne.
Der er i alt 35 tiltag fra regeringen.
Nogle af de tiltag skal allerede træde i kraft næste år, mens en stor del af de nye forslag kan virke fra august 2025.
Her er de væsentlige ændringer i udspillet:
Kortere skoledage
Skolerne skal have mulighed for at gøre skoledagen mærkbart kortere, hvilket vil betyde, at en folkeskoleelev skal gå cirka 190 klokketimer mindre i skole fra 0. – 9. klasse.
Videre kan skolerne selv lave endnu kortere skoledage, hvis ressourcerne i stedet bruges på eksempelvis undervisning med to lærere.
Flere valgfag
Regeringen vil indføre ét nyt valgfag kaldet teknologi samt afsætte dobbelt så mange timer til nuværende valgfag i udskolingen.
»Det kan være arbejde med robotteknologi eller kodning,« siger Mattias Tesfaye.
Regeringens folkeskoleudspil afsætter også 2,6 milliarder kroner til nye faglokaler, og der tilføjes et nyt valgfag, teknologi, til de fire eksisterende.
Krav og mål skal fjernes
Flere krav skal fjernes. Det tæller blandt andet:
Kravene om bevægelse i 45 minutter dagligt.
Lektiehjælp på skolerne.
En obligatorisk projektopgave for eleverne.
Derudover vil regeringen fjerne 9 ud af 10 bindende og vejledende mål, så lærerne får mere frihed. Det svarer til mere end 3800 mål, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) til Folketingets åbning.
Juniormesterlære
Regeringen ønsker en ordning for juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse kan komme ud på en arbejdsplads 1-2 dage om ugen og være i skolen resten af skoledagene.
»Vi vil som noget nyt lave en særskilt afgangsprøve for de elever, som giver adgang til erhvervsuddannelserne, men som ikke giver adgang til gymnasiet, fordi man ikke går op i alle fagene,« siger Mattias Tesfaye.
Alle elever skal som minimum i fem dages erhvervspraktik i 7., 8. eller 9. klasse.
Intensiv undervisning for nogle elever
Regeringen lægger op til, at 10 procent af eleverne–omtrent to per klasse i gennemsnit–kan få »intensiv« undervisning på mindre hold. Det vil rettet mod de bogligt svageste elever.
Det skal være undervisning i dansk og matematik.
Fokus på begrænsning af Aula
Det skal tydeliggøres, at skolebestyrelser kan fastsætte lokale principper for brugen af Aula, viser regeringens udspil.
Det skal mindske mængden af kommunikation, der tager tid fra lærere og pædagogers kerneopgave.