Vores børns hjerner er »på ingen måde bygget« til det. De tager skade.
Og forældre, der forsøger at begrænse deres børns adgang, kan intet stille op imod verdens giganter og algoritmer, designet til at fastholde opmærksomheden.
Derfor må begrænsningerne komme andetsteds fra, lød det tidligere på året fra debattør og speciallæge Imran Rashid. Han og en række debattører, forskere og psykologer fremsatte 28. marts et borgerforslag, som skal tvinge politikerne til at tage stilling.
Hans opråb har givet genlyd i den danske befolkning. Tirsdag denne uge – præcis seks uger senere – rundede forslaget den magiske grænse.
Over 50.000 borgere har nu skrevet under på, at børn og unge skal beskyttes mod techfirmaernes vanedannende platforme.
Næste fase er at »få samtlige 179 folkevalgte til at samarbejde om at gøre beskyttelse af børn og regulering af techindustrien til en tværpolitisk vindersag«. Sådan skriver Imran Rashid på Facebook:
»Det er de kommende generationers mentale trivsel og sammenhængskraften i samfundet, der er på spil. Intet mindre.«
Vil begrænse mindreåriges adgang
Borgerforslaget, som Folketinget nu er tvunget til at tage stilling til, indeholder ni konkrete forslag til, hvordan man kan ændre lovgivningen.
Blandt andet vil forslagsstillerne begrænse mindreåriges adgang til de sociale medieplatforme og stille krav til techfirmaerne om at blokere mindreåriges adgang, medmindre forældrene giver udtrykkelig tilladelse.
Men det handler ikke så meget om de enkelte forslag, har Imran Rashid tidligere sagt til Berlingske.
Det handler om, at Christiansborg skal »tage problemet alvorligt«.
Han er bekendt med, at opgaven ikke er let at løfte. Men lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien har vist vejen og er lykkedes med eller i færd med at lovgive på området, sagde han til Berlingske i marts:
»Hvis det kan gøres i andre lande, så kan Danmark også. Vi er klar over, at der kan være nogle af de her forslag, der kan være problematiske at løse. Men vi vil bare gerne have, at de tager stilling til de her problematikker.«
Algoritmerne har større indflydelse end forældrene
Berlingske har i månedsvis afdækket konsekvenserne af og fordelene ved skærmen.
Skoleforsker Louise Klinge kaldte skærme »totalt ødelæggende« for børns koncentration. Et studie fra Singapore viser, at stor skærmeksponering for spædbørn kan svække deres kognitive evner år senere, og forskeren Dorte Ågård nævnte, at de mange skærme i ungdommen kan have konsekvenser for trivslen.
Psykolog Morten Fenger sagde blandt andet, at han føler sig »desperat« og »i voldsom afmagt« i forhold til sine børn, når det kommer til deres brug af skærme.
Samme pointe kom fra Imran Rashid:
»Det er en umulig opgave for forældrene, fordi de er oppe mod verdens mest ressourcestærke firmaer og techgiganter, hvis algoritmer har mere indflydelse på opdragelse, end forældrene selv,« sagde han, da han fremsatte borgerforslaget.
Langt fra alle er enige om, at skærmene skader vores børn.
Medieforsker Jesper Tække sagde til Berlingske, at mennesket og teknologien er »vokset sammen«, og vores opgave som samfund er at lære børn at begå sig i et digitalt samfund.
Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker, mener, at vi først vil se en reel ændring i samfundet, når vi får forskning, som endegyldigt kan vise, »hvad der sker«.
Minister: Vi har et politisk ansvar
Fra digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) lyder det, at hun forstår »de bekymringer, som borgerforslaget rejser, til fulde«.
Vi skal som samfund have en diskussion om, hvordan vi passer på vores børn og unge på sociale medier, udtaler hun til Politiken:
»Forældrene har et ansvar for at bestemme, hvornår deres børn får en telefon, hvor meget tid de må bruge på telefonen, og hvilke apps de bruger. Men der er også et samfundsansvar, som ligger ud over forældreansvaret, og som denne regering tager meget alvorligt. Vi har et politisk ansvar for at regulere, hvad vi tillader techgiganterne og de sociale medier.«
Ministeren påpeger over for avisen, at regeringens ekspertgruppe om techgiganter vil komme med sine første anbefalinger, som blandt andet handler om regulering af sociale medier, til sommer.
Det, mener hun, er et godt grundlag at stå på, når politikerne skal tage stilling til, hvordan udfordringerne skal håndteres.
