Ideen om at indføre militær værnepligt for kvinder mødes af kvindeorganisationer med blandede følelser.

Reaktionerne kommer, efter at Socialdemokratiet torsdag pludselig vendte på en tallerken og erklærede sig enig i, at der skal gælde en værnepligt for kvinder.

Torsdag morgen afviste forsvarsordfører Simon Kollerup (S) at indføre kvindelig værnepligt.

Man sikrer ikke bedre ligestilling »ved at tvinge flere kvinder ind i Forsvaret via værnepligten«, lød argumentet.

Men tidligt torsdag eftermiddag erklærede Simon Kollerup sig enig i ideen.

Dermed er partiet på linje med Moderaterne og Venstre.

Kvinder i dag har værneret, men ikke værnepligt. Hvis de melder til gruppen af værnepligtige, kan de stoppe igen, hvilket ikke gælder mænd.

Berlingske har været i telefonisk kontakt både torsdag og fredag med Yildiz Akdogan, som er forkvinde i Kvinderådet, der arbejder for kvinders rettigheder. Men hun ønsker ikke at stille op til interview om, hvorvidt det er en god idé med værnepligt til kvinder. I en skriftlig kommentar skriver hun:

»Lige værnepligt skal gå hånd i hånd med en indsats for at gøre Forsvaret til en ligestillet arbejdsplads. Vi kan se i dag, at kvinder ikke bliver i forsvaret (i lige så høj grad som mænd) efter endt værnepligt«.

Berlingske har desuden forsøgt at få Dansk Kvindesamfund til at stille op til interview, men det har ikke været muligt.

I et skriftligt svar skriver organisationen:

»Værnepligt er et ofte tilbagevendende spørgsmål i forhold til ligestilling. For går man ind for ligestilling, så bør det jo gælde alle steder og erhverv. I Dansk Kvindesamfund ser vi sådan på det, at vi allerhelst så værnepligten afskaffet, da vi har en drøm om en verden uden vold og krig. Men hvis værnepligten er noget, man finder nødvendigt i Danmark, så kan denne ikke kun være forbeholdt det ene køn.«

»Vi går ikke ind for, at der skal være en kvote for, hvor mange kvinder der skal være i militæret, for det viser sig ikke at være nødvendigt. Flere og flere kvinder melder sig nemlig frivilligt, hvilket er en generel tendens,« skriver Dansk Kvindesamfund.

God idé

Glæden over det politiske flertal er til at fornemme hos foreningen for Kvindelige Veteraner, som er en lokalforening under landsforeningen Danmarks Veteraner.

»Det er en rigtig god idé med værnepligt for kvinder. Det er meget, meget positivt,« siger næstforkvinde Marie Sihm.

Spørger man Kvindelige Veteraner, eksisterer der en række problemer i dag. Kvinder skal i højere grad bevise sig selv og starter »i minus«, når de begynder i Forsvaret, mener Marie Sihm.

Og en del af årsagen er netop, at kvinder og mænd rekrutteres forskelligt, mener hun.

»Så længe det er sådan, så signalerer man, at kvinder ikke hører til i Forsvaret i samme grad som mænd. Så hvis man ligestiller værnepligten, som der er politisk flertal for, så rykker man også ved den forestilling.«

Og nu kommer forkvinden til det lille men.

»Men det er vigtigt, at understrege at en ligestilling af værnepligten ikke i sig selv og alene skaber ligestilling. Det bliver nødt til at gå hånd i hånd med andre ligestillingsfremmende initiativer for at sikre trivslen for alle,« siger Marie Sihm.

»Der findes masser af beretninger og sådan set også forskning, som viser, at kvinder er lige så gode soldater som mænd,« siger hun.

Her tænker mange nok, at militæret kræver styrke, og kvinder er gennemsnitligt fysisk svagere end mænd. Hvad tænker du det argument?

»I gennemsnit, ja. Men der er også mænd, som ikke er egnede til at være soldater. Det gælder både mænd og kvinder. Hvis man tager de allerbedste af begge køn, så er både mænd og kvinder velegnede,« siger Marie Sihm.

Fordel for kvinder

Hun påpeger, at kvinder kan have en fordel i militæret frem for mænd.

»Norsk forskning har vist, at mænds og kvinders kroppe responderede på samme måde på fysiske øvelser. Faktisk frem forskerne til, at kvindernes højere fedtprocent var god i længerevarende øvelser, hvor deltagerne kun fik lidt at spise«.

Er det ligestilling, at mænd og kvinder behandles helt ens, eller skal man netop gøre forskel i nogle sammenhæng for, at det er ligestilling?

»Det skal være funktionsbestemt, som det også er i dag, og der skal ikke være forskellige krav til mænd og kvinder. Man skal kigge på opgaven og se på individet og ikke kønnet,« siger Marie Sihm.