Kritisk situation tvinger Region Hovedstaden til at udskyde 120.000 kræftundersøgelser: »Det er fuldstændig uacceptabelt«

På grund af akut lægemangel må Region Hovedstaden udskyde 120.000 screeninger, der skal opdage eventuelle kræfttilfælde på et tidligt stadie. Bekymrende, siger Kræftens Bekæmpelse. Ansvarlig politiker erkender, at regionen løber en risiko.

Det er ikke i orden, at Region Hovedstaden må udskyde tusindvis af kræftundersøgelser, lyder det fra flere kanter. Arkivfoto: Sonja Iskov/BAM/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Raske kvinder mellem 50 og 69 år skal hvert andet år indkaldes til en screening, der skal vise, om de er ved at udvikle brystkræft.

Det er afgørende, at undersøgelsen bliver foretaget regelmæssigt og inden for tidsfristen, for den kan øge chancerne for at opdage nye kræfttilfælde, inden sygdommen bliver livstruende.

Alligevel har Region Hovedstaden set sig nødsaget til at svække screeningsprogrammet markant. Det rammer nu mere end 100.000 kvinder i hovedstadsområdet, der kommer til at vente for længe på at få foretaget den afgørende undersøgelse – som i visse tilfælde kan være forskellen på liv og død.

Region Hovedstaden oplyser til Berlingske, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse.

I et notat, som Berlingske har set, skriver regionen selv, at forsinkelsen vil betyde, at »nogle« kvinder først vil få kræftdiagnosen på et senere tidspunkt.

Det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, hvor overlæge Janne Bigaard vurderer, at 600 kvinder ud af de 120.000 kvinder kan have kræft og derfor vil få en forsinket diagnose:

»Det er en bekymrende glidebane. Vi ved, at tid spiller en afgørende rolle for kvindernes overlevelseschancer, når det kommer til kræft, og screeningsprogrammet bidrager også til at finde nogle mere alvorlige kræftknuder på et tidligere tidspunkt. Derfor er det vigtigt, at kvinderne bliver undersøgt til tiden.«

Kvinderne kan komme til at vente op til to år og seks måneder på undersøgelsen, hvilket er tre måneder længere, end hvad Sundhedslovens paragraf 85 tillader. Det betyder, at de ventende kvinder, der får udsat deres screening, vil have ret til erstatning, hvis de senere får konstateret brystkræft.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), forklarer, at regionen er ramt af en akut mangel på en bestemt type personale. Derfor har regionen valgt at nedprioritere screeningsprogrammet for i stedet at fokusere sine ressourcer på patienter, der har symptomer på brystkræft og derfor skal gennemgå en mere dybdegående undersøgelse kaldet klinisk mammografi.

Argumentet for den valgte model er, at det er mere hensigtsmæssigt at prioritere patienter, der har symptomer på brystkræft, fremfor patienter der som udgangspunkt er raske.

Men med udskydelsen af screeningerne risikerer I at opdage kræfttilfælde på et senere tidspunkt. Hvordan forholder du dig til det?

»Jeg synes, at det er en rigtig, rigtig kedelig situation, men jeg synes, at det er den rigtige løsning, for det ville være forkert at nedprioritere de patienter, hvor der er en konkret mistanke, på bekostning af dem, der som udgangspunkt er raske.«

Rammer særligt udsatte kvinder

Regionens administration kalder selv de nuværende udfordringer på kræftområdet for »akutte« og »kritiske«. Den pressede situation skyldes blandt andet en mangel på såkaldte mammaradiologer, som både undersøger kvinder med symptomer på brystkræft og aflæser billeder af kvinders bryster fra det nationale screeningsprogram.

Siden marts i år har der desuden været »et ekstraordinært stort antal nyhenvisninger« til klinisk mammografi. Det har medført, at regionen ikke har kunnet udrede alle kvinder med symptomer på brystkræft inden for de maksimale ventetider på 14 dage. Den 1. juli var der en »pukkel« på 120 kvinder, og den kan været steget til 350 patienter efter sommerferien.

Region Hovedstaden håber derfor, at nedprioriteringen af screeningsprogrammet kan frigøre hænder til at undersøge de kvinder, der rent faktisk har symptomer på brystkræft.

Overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard, anerkender, at Region Hovedstadens prioritering er nødvendig, men hun mener dog, at løsningen risikerer at »udvande« screeningsprogrammet.

Hun finder det samtidig »helt urimeligt«, at forsinkelsen også rammer 17.500 kvinder, der tidligere har været ramt af brystkræft:

»Vi ved, at disse kvinder er i større risiko for at få et tilbagefald eller blive ramt af en ny kræftknude, end raske kvinder er. Derfor skal vi holde ekstra øje med disse kvinder, men det bliver svært, når de også er omfattet af forsinkelsen,« siger Janne Bigaard.

»Det er ingen trøst«

Regionen opfordrer kvinder, der måtte opleve symptomer på brystkræft, til at kontakte egen læge, så de kan blive henvist til klinisk mammografi uden om det nationale screeningsprogram.

Overlæge Janne Bigaard mener dog, at det er helt og aldeles utilstrækkeligt at komme med sådan en opfordring:

»Kvinder, der har været syge tidligere, kan have svært ved at undersøge brystet selv, hvis de har arvæv efter operation eller strålebehandling, fordi hårdt brystvæv er sværere at føle på. Så det er ingen trøst, at man selv skal holde øje, hvis man tidligere har haft kræft. Der er en grund til, at man laver en opfølgning i et screeningsprogram.«

»Fuldstændig uacceptabelt«

Martin Geertsen, der både sidder i Folketinget og regionsrådet i hovedstaden for Venstre, begræder, at Region Hovedstaden har været nødsaget til at udskyde screeningerne:

»Det er fuldstændig uacceptabelt, for det er helt inde i kernen af velfærdsstaten. Men det er en sundhedsfaglig beslutning, som er truffet administrativt. Havde man ikke gjort dette, kunne situationen muligvis have udviklet sig endnu mere dramatisk. Men der er ingen tvivl om, at det er et valg mellem pest eller kolera set med politiske briller.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har valgt at nedsætte en politisk taskforce, som skal gøre noget ved problemet. Region Hovedstaden har samtidig forsøgt at løse problemet ved at sende kvinder til Region Nordjylland og Skåne for at blive undersøgt tidligere.

Samtidig forventes en ny teknologi, der kan aflaste mammaradiologerne, at være klar omkring årsskiftet.