Regionsrådsformand fik hjælp af embedsmænd til job, hun selv tjente penge på: »Det er en uberettiget berigelse af sig selv på statskassens bekostning«

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har trukket på det skatteyderbetalte embedsværk i forbindelse med en række opgaver, hun selv tjente penge på. Problematisk, siger ekspert. Overborgmesterkandidaten har betalt pengene tilbage, men embedsmand tager ansvaret: »Det er mig, der har klokket i det.«

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har valgt at betale 18.000 kroner tilbage, efter at det er kommet frem, at hun trak på sine embedsmænds arbejdskraft i forbindelse med et job, som hun selv tjente penge på. Her ses hun i forbindelse med et pressemøde på Rigshospitalet i København tirsdag den 22. december 2020. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden og kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), har uberettiget modtaget hjælp fra sine embedsmænd til at forberede en række arbejdsopgaver til et privat bijob, som hun selv har tjent penge på.

Det fremgår af et svar fra Region Hovedstadens administration, som er blevet bedt om at undersøge, om Sophie Hæstorp Andersen har brugt regionens medarbejdere til at løse opgaver, som »hun har modtaget betaling for privat eller i sit parti«.

Administrationen har ikke fundet eksempler på, at formanden har modtaget hjælp til partipolitiske aktiviteter. Den når imidlertid frem til, at embedsfolk har hjulpet formanden med en række opgaver i hendes arbejde som facilitator for virksomheden Samuelsen, der arrangerer politiske netværksmøder – i dette tilfælde om det digitale sundhedsvæsen.

Et arbejde, som hun har modtaget 18.000 kroner for.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, finder det stærkt problematisk og usagligt, at Sophie Hæstorp Andersen i princippet har brugt skattekroner til at skaffe sig selv en indtægt:

»Det er en uberettiget berigelse af sig selv på statskassens bekostning, fordi det er embedsmændenes arbejde, hun i princippet lukrerer på.«

Administrationen skriver i svaret, at Sophie Hæstorp Andersen har deltaget i fem netværksmøder, der har fundet sted i perioden december 2019 til december 2020.

Hun har nu valgt at betale pengene tilbage, efter at administrationen var færdig med at undersøge sagen til bunds i løbet af maj. Hun har desuden besluttet at droppe arbejdet som facilitator i netværket, indtil administrationen har undersøgt, under hvilke vilkår hun må deltage i arrangementet.

»Jeg kan godt forstå, at Sophie Hæstorp Andersen har valgt at betale sit honorar tilbage. Det er det helt rigtige at gøre i situationen,« vurderer Frederik Waage.

Klar og beklagelig fejl

Sagen kommer, samtidig med at Berlingske har kunnet afsløre, at finansminister Nicolai Wammen (S) fik bistand af sit embedsværk til at lave et oplæg til et møde i Socialdemokratiets erhvervsklub, Erhvervsforum Vækst DK.

På møder i erhvervsklubben deltager erhvervsledere, der betaler 20.000 kroner for fire-seks årlige møder med ministre. På den måde har det neutrale embedsværk indirekte bidraget til at tjene penge til partikassen, og det har mødt kritik fra flere eksperter.

Netværksmøderne, som regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har deltaget i, har ikke partipolitisk karakter, men privat karakter, konstaterer administrationen i Region Hovedstaden.

Ifølge administrationen har embedsmændene fortalt regionsrådsformanden, at hun gerne måtte modtage et honorar for opgaverne som facilitator. De har imidlertid ikke informeret hende om, at der i så fald ville være tale om et privat job, og det må embedsmændene ikke bidrage til.

»Dele af administrationen har heller ikke været opmærksom på dette og har efterfølgende ydet assistance til nogle af møderne i netværket i form af en drejebog, deltagerliste og evt. faglige bemærkninger,« skriver administrationen, der mener, at der er tale om »en klar og beklagelig fejl«.

Frederik Waage siger, at administrationens beskrivelse tyder på, at hun er blevet rådgivet forkert af sine embedsmænd:

»Det er ikke nogen enkel problemstilling, for embedsmændene må gerne medvirke i alle mulige andre aktiviteter, hun udfører. Det, der gør denne sag anderledes fra andre arbejdsopgaver, er, at hun tjener pengene på det.«

DFs Finn Rudaizky, der er medlem af Borgerrepræsentationen, mener, at Sophie Hæstorp Andersen burde være bekendt med reglerne:

»Enhver regionsrådsformand, der har siddet på posten i otte år, ved, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt. Jeg ved, at Sophie Hæstorp Andersen er flittig, og at hun som regel er godt inde i alle detaljer. Så selvfølgelig ved hun, at hun ikke både kan modtage honorar og hjælp fra embedsmændene.«

På grund af sagen har administrationen i Region Hovedstaden besluttet at spørge Ankestyrelsen om, hvordan medlemmer af regionsrådet må optræde i faglige netværk – og om de overhovedet må deltage.

Centerdirektør tog skraldet

Da Berlingske skrev denne historie, forsøgte avisen at få en kommentar fra Sophie Hæstorp Andersen selv, men hun henviste i første omgang til svaret fra administrationen. Direktør i Center for Politik og Kommunikation i Region Hovedstaden, Marie Kruse, tilbød imidlertid at forklare sagens substans for Berlingske, nu hvor regionsrådsformanden ikke ønskede at gøre det.

»Det er mig, der har klokket i den – eller i hvert fald mine folk,« siger Marie Kruse:

»Vi vil altid gerne have rene linjer, og det er aldrig sjovt at rode sin formand ud i en situation, hvor der ikke er rene linjer. Jeg synes, at vi bærer skylden for sagen.«

Marie Kruse forklarer, at fejlen bunder i, at to dele af administrationen ikke har koordineret opgaven godt nok. Den juridiske del af afdelingen skulle ifølge hende have været bekendt med, at regionsrådsformanden modtog et honorar, men vidste ikke, at hun modtog hjælp fra sine embedsmænd.

Den anden del af afdelingen bidrog med materiale til arrangementerne, fordi de vurderede, at det var fagligt relevant for hendes arbejde som formand i regionen. De vidste imidlertid ikke, at det var problematisk, at hun samtidig modtog penge for opgaven.

Embedsmændene blev bekendt med, at sagen kunne være problematisk, efter at Karin Friis Bach, som er medlem af regionsrådet for De Radikale, spurgte ind til det for snart halvanden måned siden.

Men har Sophie Hæstorp Andersen ikke vidst, at hun både fik embedsmændenes hjælp og modtog et honorar?

»Det må man antage, at hun har vidst, men hun har næppe tænkt, at det var problematisk, fordi hun havde fået et svar fra administrationen om, at hun godt kunne påtage sig rollen og modtage et honorar. Så modtog hun samtidig et spontant fagligt input, og her kan jeg godt forstå, at hun ikke undrer sig, når embedsværket allerede har fortalt hende, at hun godt kan modtage honorar for det. Vi var i hvert fald kommet til at lægge alle de snubletråde ud for hende, vi kunne. Det er vi kede af.«

Svarer på kritik

Det mødte efterfølgende skarp kritik fra en række borgerlige politikere i Københavns Kommune, at Sophie Hæstorp Andersen slet ikke ville forholde sig til sagen. De mente, at den potentielt kommende overborgmester fralagde sig ansvaret ved at lade en embedsmand stå på mål for fejlen.

»Jeg synes, at det er elendig ledelse, for Sophie Hæstorp Andersen har både været bekendt med, at hun har modtaget et honorar for opgaven, og at hun har modtaget hjælp fra embedsværket. Det må hun selv stå på mål for – i stedet for at kaste en embedsmand ind foran bussen,« lyder det fra Jens-Kristian Lütken, medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, der støttes i sin kritik af Jakob Næsager, gruppeformand for De Konservative i København.

Sophie Hæstorp Andersen ville ikke svare på Berlingskes spørgsmål, da avisen henvendte sig til regionsrådsformanden første gang. Kritikken fra Finn Rudaizky, Jakob Næsager og Jens-Kristian Lütken har dog efterfølgende fået regionsrådsformanden til at forholde sig til sagen i et skriftligt svar:

»Jeg skal være den første til at beklage fejlen, og derfor betalte jeg også de 18.000 kroner tilbage øjeblikkeligt,« skriver hun:

»I toppolitik tager man selv og ens administration stilling til mange sager dagligt, og der bliver desværre også begået fejl. Det er jeg sikker på, at Finn, Jakob og Jens-Kristian nok også har erfaret i deres karriere – og hvis ikke, ville jeg være nervøs. Menneskelige fejl er desværre uundgåelige, derfor er det til gengæld altid vigtigt for mig at handle, når jeg er blevet  gjort opmærksom på en fejl. Og det har både administrationen og jeg gjort i denne sag.«