Kristian Jensen: »Jeg mener ikke, at mine kristne værdier er truet«

Søndag var finansminister Kristian Jensen til gymnastikopvisning. Indmarch med fane, fællessang, så dansk som det kan være. Nede på gulvet stod en række lyshårede, danske piger. Og så en enkelt med tørklæde om hovedet.

»Og i stedet for at sige, at det er ikke dansk, at hun står dér med tørklæde på, så tænkte jeg: Hvor er det dog fedt, at hun kommer med i et fællesskab, der er så værdibåret og traditionsrigt som den danske gymnastiktradition,« siger Kristian Jensen.

»Hun lærer ikke gennem undervisning, men ved selv at være med, hvad fællesskab kan give i Danmark. Det skal vi da hylde i stedet for at pege fingre ad hende og sige, at det tørklæde ikke skal være der.«

Venstres næstformand står fast på grundlæggende liberale frihedsidealer og mener også, at der stadig er grund til at råbe »Hurra for Globaliseringen«, som er titlen på den bog, han skrev i 2003. Selv om der er tegn på, at verden er på vej den modsatte vej, så hylder han ubetinget den frie bevægelighed, frihandel, frihed til at gå klædt, som man vil, og han støtter varmt EU, globaliseringen, menneskerettighederne og de frie, åbne samfund. Også selv om Dansk Folkeparti er imod, og at nogle af hans partifæller sender helt andre signaler.

»Globaliseringen, et stadigt tættere samarbejde mellem borgere, virksomheder og lande, er ikke en lineær udvikling. Den har fremgang og tilbageskridt. Men gradvist arbejder den sig fremad, fordi den skaber velstand, samarbejde og forbindelser i stedet for fjendskaber,« siger Kristian Jensen.

Flere har kaldt valget af Donald Trump, Brexit og de stærke nye højrebevægelser i Europa for begyndelsen på en ny verdensorden. Globaliseringens tid rinder ud. Kristian Jensen mener, at der snarere er tale om en nyfortolkning. »Kernen er i live,« mener han.

»At den kinesiske præsident i sin tale i Davos siger »liberal« over 30 gange og kun »kommunistparti« én gang, ville være utænkeligt for ti år siden. Han overtog defensoratet af den verdensorden, vi kender, fordi Kina har fået øjnene op for, at den også er til gavn for dem,« siger den tidligere udenrigsminister.

Når man lytter til debatten, er det dog som om, at der bliver færre og færre af Kristian Jensens slags. Hvor man vender sig hen, så vokser modstanden.

»De, der har haft interesse i at forsvare de åbne samfund, har taget dem lidt for givet, at de vil vedblive med at være åbne. Man har tænkt, at nu har vi vundet den verdens­omspændende liberale markedsøkonomi. Nu behøver vi ikke at slås for den, men ligesom folkestyre og demokrati er noget, der skal genfortælles for hver eneste generation, så er betydningen af internationalt samarbejde, og at arbejdskraft kan flytte sig også nødt til at blive fortalt,« siger Kristian Jensen og tilføjer:

»Der er brug for, at alle de stemmer, der har interesse i den åbne økonomi, blander sig i koret. Der har aldrig i verdenshistorien været færre fattige i verden. Og vi kan sige med næsten 100 procents sikkerhed, at om ti år vil der være endnu færre. Fortæl dog den gode historie. Fortæl at danske virksomheder tjener på en åben verden. At danske arbejdspladser er afhængige af, at vi arbejder sammen. Hvis ikke man forsvarer den åbne økonomi, så forvitres den.«

Konkurrencen fra østarbejdere har i Danmark, Storbritannien, Frankrig og andre lande givet anledning til stor modstand mod EU og den frie bevægelighed. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne arbejder på at begrænse ordninger for import af arbejdskraft.

»Men vi har jo haft perioder, hvor vi har været lykkelige for, at vores overskud af arbejdskraft kunne tage til Norge og Tyskland, når de havde byggeboom. Og lige nu skal vi være lykkelige for, at der er tyskere, polakker og andre østeuropæere, der vil tage til Danmark. Hvis man siger, at en østeuropæer er lig med en arbejdsplads mindre, så er det en klar negativ trend, men hvis en østeuropæer er med til at skabe grundlag for, at man kan have en dansk arbejdsplads mere ved siden af, så er det positivt for begge.«

Tillid ved grænsen

I bogen »I Danmarks Tjeneste«, som Kristian Jensen skrev sidste år om sin tid som udenrigsminister, skriver han, at den frie bevægelighed i Norden og Østersøområdet bør genetableres. Han indrømmer dog, at det ikke ligger lige for.

»Det er jo ikke et spørgsmål om, at der er en grænse mellem Danmark og Tyskland. Den vil altid være der. Spørgsmålet er, om der skal være kontrol. Man har kontrol, fordi der ikke er tillid til dem, der er på den anden side af grænsen. Tyskland er vores tætteste samarbejdspartner. På mange områder. Så jeg vil meget nødig have et permanent setup, hvor vi siger, at vi har mistillid til Tyskland og tyskerne. Jeg vil hellere sende det signal, at vi har tillid til hinanden, så vi ikke skal kontrollere på grænsen,« siger Kristian Jensen og mere end antyder, at Dansk Folkepartis mærkesag heller ikke virker.

»Når man spørger politiet om, hvordan den mest effektive bekæmpelse af vores udfordringer er, så er det ikke mange, der siger, at det gøres ved at stå stationært fast et bestemt sted. Det er ved at være mobile og efterforskningsmæssigt følge efter de bevægelser, der sker. Lad os nu gøre det, der er mest effektivt,« siger Kristian Jensen.

»Hurra for Globaliseringen« var i høj grad skrevet op imod den venstreorienterede anti-globalisering i blandt andet den internationale protestbevægelse ATTAC. I dag kommer modstanden især fra den anden fløj.

»Den borgerlige side i Danmark er i dag delt i en liberal og en nationalkonservativ del med alle mulige ting ind imellem. Flygtningestrømmen i september 2015 kom til at markere et skel. Når man kigger tilbage, vil man se, at der er et før og et efter. Begivenhederne satte turbo på en udvikling, hvor nogle meget kraftigt føler, at deres værdier er truede i Danmark,« siger Kristian Jensen.

I bogen »I Danmarks Tjeneste« skriver Kristian Jensen, at der er masser af problemer med islam, når der gælder krav om underkastelse, social kontrol, indbygget ulighed mellem mænd og kvinder og meget andet.

»Men mange muslimer lever et liv på afstand af disse dogmer. Et liv hvor de – trods islamisternes krav om at vælge hele pakken – kun vælger de elementer, der tiltaler dem – faste, bøn og deslige – og dropper resten. Denne udogmatiske tilgang er vel ikke så fjern fra de fleste danskeres forhold til Bibelen,« hedder det i bogen.

I flere måneder har debatten om danskhed, kristendom, islam og danske værdier raset. Kristian Jensen siger:

»Jeg mener ikke, at mine kristne værdier er truet. Jeg er vokset op i et grundtvigsk-koldsk friskolemiljø i Vestjylland. Mine værdier og holdninger omkring ytringsfrihed, ligestilling og retten til at tro og sige, hvad man vil, er stærke og bliver ikke knægtet af nogen.«

Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke er masser af problemer at tage fat på?

»Er der udfordringer og social kontrol i Danmark? Ja, det er der. Men lad os så angribe det i stedet for at angribe de frihedsrettigheder, der egentlig er danske. Dansk kultur har fået mange påvirkninger gennem tiden. Det klassiske danske juletræ blev for 200 år siden set som en abnormitet, noget udenlandsk pjat. Vi har bevaret en dansk ånd gennem hundredvis af år ved at kombinere og udvikle den med input udefra undervejs, og det skal vi fortsætte med at gøre. Hvis man låser dansk kultur fast i et snapshot fra 2017, så bliver vi løbet over ende af virkeligheden. Vi er nødt til at følge med, hvis vi skal have den danske kultur til at være levende,« siger Kristian Jensen.

I »Hurra for Globaliseringen« skriver Kristian Jensen, at den personlige frihed skal gå begge veje.

»Hvis muslimske piger frivilligt ønsker at gå med tørklæde, så skal det være lige så tilladt og accepteret som for danske piger at gå med blottet og piercet navle.« Senere i bogen hedder det: »Udfordringen for dansk kultur består ikke i at bekæmpe islam og muslimer, men i at bekæmpe fundamentalismen uanset, hvad den udspringer af.«

I dag siger Kristian Jensen:

»Jeg ser også ting i Danmark, som jeg er bekymret over. Parallelsamfund, social kontrol og manglende respekt for myndigheder, som vi er nødt til at reagere på. Men om folk har tørklæde eller turban, kalot eller kors i deres påklædning, det er ikke et problem. Det er en frihedsret at kunne gå klædt, som man vil. Hvis man begynder at pådutte andre, hvad de skal gøre eller ikke må, så får vi et problem, som går mange veje.«

»Jeg synes ikke, det er svært«

I mange år har muslimers og etniske danskeres forhold til svinekød, badeforhæng, bederum og svømmeundervisning været genstand for en voldsom værdidebat.

»Jeg synes ikke, at det er svært. Der skal ikke være noget forbud mod svinekød i nogen dansk institution. Svinekød er en del af dansk kultur og tradition, og selvfølgelig skal det kunne tilbydes. Men vi skal ikke tvinge nogen til at spise det. Det vil vi jo aldrig byde jøder, så hvorfor i alverden skulle man sætte det som et krav, fordi det nu er en anden trosretning, der også har holdninger til svinekød. Jeg har ikke noget imod bederum, men det er dæleme et problem, hvis nogle elever begynder at føre social kontrol med, om andre elever kommer i bederummene. Ledelsesmæssigt er der en kæmpe opgave på de institutioner, men det er ikke stof for lovgivning,« siger Kristian Jensen.

Det, der kan bekymre ham, er, når nogen mener, at vi i Danmark skal indrette os efter andres kultur og religiøse krav.

»Det er for mig ikke tolerance, det er svaghed. Den danske kultur er stærk, hvis vi holder fast i den,« siger han og tilføjer:

»Historisk set har Danmark været fristed for rigtigt mange forfulgte mennesker.Herrnhuterne måske som de mest oplagte. De blev anset for at være en religiøs sekt, og derfor havde de brug for et frirum. Kongen inviterede dem herop og bad dem om at etablere en ny by baseret på deres værdier. Når de passede så godt ind i Danmark, så var det fordi, de holdt fast i deres måde at leve på. Men de missionerede ikke og blandede sig ikke i, hvordan andre skulle være. Og det, tror jeg, er kernen. Vores helt legitime krav på, at andre, som kommer til Danmark, respekterer, hvad vores samfund er bygget op på – og vores værdier. Og hvis ikke man respekterer det, så kan man for min skyld rejse, hvor pokker hen man vil, så har man ikke en plads i Danmark. Men respekterer man vores ret til vores kultur, så har man i mine øjne også retten til sin egen.«

En stor del af modstanden mod strømmen af flygtninge og migranter er sendt i retning af Bruxelles og Schengen-samarbejdet om de åbne grænser.

»Hvis ikke vi havde haft EU til at gøre en indsats omkring Grækenland og Tyrkiet, så ville vi se ting, som var endnu værre. Vi havde også flygtningestrømme til Danmark før Schengen. Nogle har et billede af, at hvis bare vi ikke havde Schengen, så ville der slet ikke komme flygtninge til Danmark. Men prøv lige at læse op på historien og se, hvad der var af flygtningestrømme til Danmark i 1990erne, inden vi trådte ind i Schengen, og grænserne blev åbne. Grænser og grænsekontrol er ikke et værn mod flygtninge. Det er samarbejde derimod,« siger Kristian Jensen.

I »Hurra for Globaliseringen« skriver han:

»Et lands kultur skabes ikke af politikerne, men af de indbyggere, der bor i landet. Hvis befolkningen ønsker at udskifte en kultur med en anden, så er det ikke en politisk opgave at bremse befolkningen.« Et andet sted hedder det: »Vi kan ikke tillade os at stoppe borgernes frihed til at ændre vaner for at holde dem fast i et levende museumsliv.«

I takt med at globaliseringen tager til, vil modsætningerne mellem Venstre og Dansk Folkeparti vokse, mente finansministeren i 2003.

»Jo mere globale og internationale spørgsmål kommer til at præge den danske politiske dagsorden, desto mere vil Venstre og Dansk Folkeparti komme til at stå som repræsentanter for modstående synspunkter,« heder det i bogen, som forholder sig kritisk til Dansk Folkeparti:

»Partiet har opbygget en terminologi mellem »dem« og »os«, en terminologi, der skelner mellem de gode på den ene side, nemlig os, der har bygget det nuværende samfund med dets goder og fordele op, og de onde på den anden side, nemlig dem, der ønsker at grave sig ind på vores goder og nyde vores fordele uden at have bidraget til dem. Ud fra det synspunkt kommer alle forstyrrelser af det kendte og bestående til at fremstå negativt og skadeligt for det sunde danske,« skriver han.

Stadig optimist

I dag siger Kristian Jensen om de voksende modsætninger til det parlamentariske støtteparti:

»I forhold til at finde fælles løsninger er det lykkedes langt bedre, end jeg troede i 2003. Også i Venstre har vi været nødt til at erkende nogle af de udfordringer, der er i dagligdagen. Dér er der en fællesmængde mellem Venstre og Dansk Folkeparti, men i den måde, vi går til det globale, er vi stadig forskellige. Det er vi meget åbne omkring.«

Globaliseringen betyder udfordringer for Danmark, men de er ikke større, end at de kan håndteres, mener finansministeren.

»Vi er nok i øjeblikket mere udfordret, end vi har været tidligere, på grund af de store flygtningestrømme, og fordi den integrationsindsats, der hidtil har været, ikke har været succesfuld. Man har fået områder i Danmark, hvor danske værdier og normer ikke eksisterer. Og det skal vi håndtere. Men vi skal håndtere det på den måde, at vi erkender, at det er huller. Det er ikke helheder eller en overvældende mængde. Det lykkedes os undervejs at få bekæmpet ghettodannelsen, så der i dag er færre og færre steder, der kan betegnes som ghettoer, heldigvis. Det skal vi blive ved med at arbejde på, og jeg tror, at det kan lade sig gøre,« siger Kristian Jensen.

På trods af Trump, Brexit, en voksende nationalkonservativ bevægelse i Europa, er han fortsat optimist både på Danmarks og globaliseringens vegne. Geert Wilders i Holland og Alternative für Deutschland står ikke helt så stærkt som tidligere, og alle meningsmålingerne tyder på, at Front Nationals Marine Le Pen taber anden runde af det franske præsidentvalg, påpeger han.

»Så når 2017 rinder ud, vil vi se et Europa der er fast committed på en international dagsorden, at det internationale retssamfund stadig vil være den dominerende trend. Og en lang række lande, som troede at USA skulle være deres samhandelspartner, vender sig mod EU og spørger: Skal vi ikke lave aftaler? Jeg er faktisk optimist,« siger Kristian Jensen.

Men optimisme gør det ikke alene. Er Kristian Jensen så skuffet over, at de positive globaliseringskræfter ikke står stærkere i blandt andet hans eget parti?

»Jeg er ikke skuffet eller sur. Folk må selv prioritere deres indsats. Men hvis man ønsker en samfundsudvikling, er man nødt til at gøre en indsats selv. Min mor sagde til mig og mine brødre, at der ikke er nogen, der kan læse vores tanker og vide, hvad vi drømmer om, frygter og håber på. Hvis vi vil skabe forandring, må vi fortælle, hvad vi mener og gøre en indsats selv. Og hvis man ønsker, at den åbne frie verdensorden, som vi kender, skal bevares, så skal alle gøre en indsats,« siger Kristian Jensen.