Det virker vanvittigt og umoralsk på de fleste, at de otte rigeste i verden har en formue, som svarer til, hvad den fattigste halvdel af verdens befolkning ejer. Otte mænd mod 3,5 milliarder mennesker. Men den sande historie om de seneste årtiers fordeling af verdens rigdom er langt mere kompliceret. Og mens venstrefløjen har haft de indignerede blik rettet mod globaliseringens suveræne vindere, koncentrerer højrefløjen sig om taberne.

Tallene stammer fra den årlige rapport om ulighed i verden, som den internationale udviklingsorganisation Oxfam offentliggør i forbindelse med World Economic Forums møde i Davos i Schweiz. Ny teknologi kombineret med globalisering - muligheden for at handle, investere, producere i hele verden - har gjort nogle mennesker ufatteligt rige, og de enorme formuer har været genstand for især de venstreorienterede anti-globaliserings bevægelser som Occupy Wall Street, Attac og andre. Socialister i Vesten har brugt den meget synlige ulighed til at mobilisere vælgere, puste til den globale indignation og  tiltrække sig opmærksomhed.

Men det er ikke dem, der har vundet opbakningen fra de vrede vælgere. Og set i et globalt perspektiv er det heller ikke de rigeste, der er problemet i hvert fald kun på et moralsk og etisk plan. Oxfam skriver i sin rapport at uligheden er steget i syv ud af 10 lande i verden de seneste 30 år, men det skyldes først og fremmest, at nogle grupper er blevet rigere.

Ser man på alle verdens lande under et, så er uligheden faldet fra 2003 til 2013. Det viser en analyse udgivet sidste år af de to økonomer Paolo Mauro fra IMF og Tomáš Hellebrandt fra Bank of England. De meget høje vækstrater især i Kina og Indien har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Antallet af mennesker, der lever under Verdensbankens fattigdomsgrænse, forventes at falde fra omkring 850 millioner i 2013 til 300 millioner i 2035.

Som den berømte »elefantgraf« viser, så har globaliseringen rykket godt og grundigt rundt på verdens rigdom. De allerrigeste i verden, som udgør »snablen« er blevet meget rigere, det samme er den store middelklasse især i Asien i lande som Indien og Kina.

Globalisering og frihandel har skabt millioner af job og rigdom i de lande, som har været i stand til at tiltrække globale virksomheder. På den måde har den nye økonomiske verdensorden været den mest omfordelende kraft i historien til fordel for den tredje verden. Det kan man fokusere på eller man kan fokusere på Bill Gates Warren Buffett og alle de andre.

Taberne er den europæiske og amerikanske middelklasse, som har mistet millioner af gode velbetalte industrijob. Og det er dem, der nu gør oprør ved at stemme Storbritannien ud af EU og Trump ind i Det Hvide Hus. Men oprøret er ikke rettet mod de rigeste i verden og den stigende ulighed. I modsætning til venstrefløjens oprør, er højrefløjens anti-globalisering rettet mod de økonomiske kræfter, som har stjålet deres gode sikre job og tilladt import af billig arbejdskraft til de job, som ikke kunne flyttes til Kina og Indien.

På den måde handler venstrefløjens oprør mod globaliseringen om beskatning, omfordeling, lighed og økonomisk retfærdighed. De næste 20 år vil de 500 rigeste i verden ifølge Oxfam overdrage 2,1 billioner dollar til deres arvinger – en sum større end hele Indiens bruttonationalprodukt. De milliarder vil venstrefløjen gerne gøre indhug i.

»Flere hundrede millioner mennesker sulter og lider, alt imens de økonomiske midler, som kunne gøre en forskel for dem, opsuges af de milliardærer, der i forvejen har allermest. Det er helt absurd,« sagde Rasmus Nordqvist, politisk ordfører i Alternativet i en kommentar til Oxfam-rapporten i går. Imens var der tavst fra den anden fløj, Dansk Folkeparti.

Højrefløjens anti-globalisering handler nemlig ikke om de rige, men om at vinde det tabte tilbage. Mens demokraternes præsidentkandidat Bernie Sanders i primærvalgkampen angreb multimilliardærerne, tampede Donald Trump løs på indvandringen, Kina og Mexico, hvor mange af de amerikanske job er havnet. Briterne og de nationalkonservative i hele EU vil sætte en stopper for billig østeuropæisk arbejdskraft, som udkonkurrerer de ansatte på byggepladsen, på hotellerne og mange andre steder. På den modsatte fløj kræver man i stedet en mindsteløn, større lighed  og højere skat.

Verdens 8 rigeste i verden er:

  1. Bill Gates: Amerikansk grundlægger af Microsoft (nettoformue: 75 mia. dollar)

  2. Amancio Ortega: Spansk grundlægger af Inditex, som bla ejer modekæden Zara (nettoformue 67 mia. dollar)

  3. Warren Buffett: Amerikansk CEO og den største aktionær i Berkshire Hathaway (nettoformue: 60.8 mia. dollar)

  4. Carlos Slim Helu: Mexicansk ejer af Grupo Carso (nettoformue: 50 mia. dollar)

  5. Jeff Bezos: Amerikansk grundlægger, bestyrelsesformand og chief executive i Amazon (nettoformue: 45.2 mia. dollar)

  6. Mark Zuckerberg: Amerikansk chief executive officer, and co-founder af Facebook (nettoformue: 44.6 mia. dollar)

  7. Larry Ellison: Amerikansk co-founder og CEO for Oracle (nettoformue: 43.6 mia. dollar)

  8. Michael Bloomberg: Amerikansk grundlægger, ejer og CEO af Bloomberg LP (nettoformue: 40 mia. dollar)