Kristian har altid hadet at gå i skole – nu har han gennemført gymnasiet på fem måneder

Kristian Dam Pedersen har aldrig følt sig tilpas i folkeskolen. Han blev mobbet, mistrivedes, pjækkede fra skole og droppede efterfølgende ud af gymnasiet to gange. Nu har han gennemført HF med et snit, som de færreste kan præstere.

Det har aldrig ligget i kortene, at Kristian Dam Pedersen skulle blive student på kun fem måneder. Tobias Kobborg

Kristian Dam Pedersen har haft travlt de seneste måneder.

Siden januar har han afleveret mellem 16 og 19 opgaver om ugen. Oven i afleveringerne har der været undervisning både fysisk og online, fremlæggelser og en kæmpe mængde læsestof, som han skulle igennem.