Imens regeringen med sin ghettoplan lægger op til at fordoble straffen for forbrydelser begået i udsatte boligområder, går det tilsyneladende den rigtige vej med kriminaliteten i netop de udsatte boligområder.
Det fremgår af tal fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Målt på antallet af anmeldelser er kriminaliteten i perioden 2013-2017 faldet med 30 procent de steder i landet, der af Rigspolitiet identificeres som »socialt udsatte boligområder«.
Til sammenligning er antallet af anmeldelser af kriminalitet på landsplan faldet med 12 procent i samme periode.
De hårde kriminelle er nok ret ligeglade med, om de skal to eller fire måneder i fængselJan Poulsen, ejendomsleder i Avedøre Nord
Med ghettoplanens forslaget om »skærpede strafzoner« vil regeringen lade straffen for udvalgte forbrydelser som »eksempelvis hærværk, tyveri og trusler« stige markant, og regeringen lægger op til »en fordobling af straffen«.
Men skyder regeringen med forslaget ved siden af i lyset af faldet i kriminaliteten i de pågældende områder?
Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der kalder regeringens forslag for »virkningsløs symbolpolitik, der underminerer princippet om lighed for loven«.
»Det er helt grundlæggende i vores retssamfund, at vi straffer ens uanset klassemæssige tilhørsforhold, og det er det, man piller ved,« siger Pernille Skipper:
»Regeringen taler med deres ghettoplan nogle områder ned, som i virkeligheden bør tales op. Jeg anerkender, at der er problemer i de udsatte boligområder, også med kriminalitet, men det hjælper ikke at fremstille dem som en krigszone i medierne.«
Minister: Dobbeltstraf skal afhjælpe utryghed
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ønsker ikke at stille op til et interview, men i en e-mail til Berlingske påpeger han, at færre beboere i de udsatte boligområder ifølge den seneste måling føler sig trygge i deres nabolag.
Forslaget om skærpede strafzoner vil ifølge ministeren »give politiet endnu et redskab til at sætte ind i et område, der plages ekstraordinært af utryghedsskabende kriminalitet«.
»Vi har gennem tiden desværre set eksempler på situationer, hvor grupper af utilpassede unge dominerer et udsat boligområde og skaber utryghed for beboerne ved massiv brug af trusler, vold og afpresning, udøvelse af hærværk og åbenlyst salg af narkotika. Det skal der sættes en stopper for,« skriver Søren Pape Poulsen.
Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, kan det »i princippet« godt lade sig gøre at skrue loven sammen, så kriminalitet begået i bestemte områder straffes hårdere end andre steder.
»Men det afgørende må ikke være, om kriminaliteten er begået af gerningspersoner fra et såkaldt ghettoområde, for så er der jo tale om diskrimination. Ligesom med forslaget om det såkaldte tildækningsforbud kan man have en begrundet mistanke om, at formålet er at ramme en bestemt befolkningsgruppe, selv om reglerne rent teknisk får en generel udmøntning,« lyder det fra strafferetsprofessoren.
Uanset vil regeringens forslag få den modsatte effekt af den tiltænkte, mener sociolog Aydin Soei, der har forsket i københavnsk bandekriminalitet.
»Dobbelt straf og alle politikker, hvor du forskelsbehandler folk, bekræfter en fortælling om, at man er andenrangsborger, fordi man bor i et bestemt område,« siger han og forklarer, at det er denne fortælling, de kriminelle bander puster til, når de rekrutterer i de udsatte boligområder.
»Samtidig får områdernes dårlige ry de positive forbilleder til at flytte ud, og derfor mener jeg, at hele ghettoretorikken i virkeligheden har den stik modsatte virkning,« siger Aydin Soei og påpeger, at banderelaterede kriminalitet i forvejen bliver straffet dobbelt så hårdt.
»Straf dem ind i helvede«
Et af de områder, politiet karakteriserer som et »socialt udsat boligområde«, er de omkring 2.500 boliger i Avedøre Stationsby i Hvidovre sydvest for København.
Her er antallet af anmeldte forbrydelser de seneste år faldet med mere end 50 procent.
»Jeg tror, at det er et resultat af, at vi sammen med nærpolitiet og kommunen er lykkedes med ret hurtigt at sætte ind over for ballademagere,« siger ejendomsleder i Avedøre Nord Jan Poulsen.
Området har stadig ry for at være et »farligt sted«, men virkeligheden er en anden, fortæller han.
»Dem, der bor her, kan ikke genkende billedet af, at der er meget kriminalitet her. Faktisk ligger vi under gennemsnittet sammenlignet med resten af Hvidovre,« siger Jan Poulsen, som mener, det er en dårlig idé med dobbelt straf:
»Vores justitsminister sender måske et signal til borgerne om, at man vil gøre noget ved tingene, men de hårde kriminelle er nok ret ligeglade med, om de skal to eller fire måneder i fængsel. Derfor tror jeg simpelthen ikke, at forslaget vil have den ønskede effekt.«
Ligesom i Avedøre Stationsby er antallet af anmeldelser faldet i områder som Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg.
I Tingbjerg nord for København er antallet af anmeldte forbrydelser eksempelvis faldet med 25 procent siden 2013.
Her er der heller ikke opbakning til justitsministerens idé om dobbelt straf.
»Det går faktisk rigtig godt herude. Derfor kan vi slet ikke se meningen med at indføre dobbelt straf. Det er bare en dårlig idé, og det hjælper virkelig ikke på billedet af udsatte boligområder,« siger Pernille Høholt, formand for afdelingsbestyrelsen SAB og beboer i Tingbjerg.
I Mjølnerparkens boligforening er der imidlertid stor applaus til Søren Pape Poulsen. Her er kriminaliteten målt på anmeldelser steget med 114 procent mellem 2013 og 2017.
Formand for Lejerbo København Jan Hyttel er »vældig begejstret« for forslaget om dobbelt straf.
»Det bakker vi 100 procent op om. Nogle misforstår dobbelt straf og tror, at det er Mjølnerparkens beboere, der bliver straffet dobbelt, men det gør de jo ikke, hvis bare de lader være med at gøre noget kriminelt i området. De kriminelle derude må de for min skyld straffe lige ned i helvede,« siger Jan Hyttel:
»Vi ønsker ikke kriminalitet derude, så lad os få dem væk fra Mjølnerparken. Det ville være fint.«