Frederiksbergs borgere går en fremtid med højere kommuneskat i møde.

Af budgetforliget for 2023 fremgår det, at kommuneskatten skal hæves med 0,67 procent.

Derved stiger kommuneskatten fra 22,8 procent til 23,47 procent, oplyser Frederiksberg Kommune.

Skattestigningen medførte blandede reaktioner, da Berlingske foran Frederiksbergs Centret spurgte en række borgere i kommunen til deres reaktion på den nye aftale:

»Det er tragisk. Det viser ikke ordentligt sympati for borgerne,« siger Lærke Schierup, der mener, at det havde hjulpet Frederiksbergs borgere mere at beholde den lave skat.

Hendes vurdering er, at det bliver mere træls at bo på Frederiksberg for dem, der har boet der i lang tid, og at det ikke er det rette tidspunkt for skattestigninger, givet de højere leveomkostninger.

»Det er trist og synd for dem, der ikke har mange midler«, siger en anden borger, Melanie Heller, der også er af den opfattelse, at skattestigningerne kommer på et dumt tidspunkt samtidig med de nylige prisstigninger.

Var de kommunale skattestigninger kommet på et andet tidspunkt, havde det ifølge hende været mere okay.

Hun har ellers været tilfreds med systemet, som det har været indtil nu, og spørger, om man ikke i stedet kunne spare på nogle af kommunens udgifter – uden at det går ud over velfærden.

Her har Frederiksberg Kommune på trods af skattestigningen varslet besparelser og effektiviseringer på 69 millioner kroner for 2023.

Besparelserne betyder blandt andet sommerferielukning i daginstitutionerne, en midlertidig ændring til en 50/50-andel mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere og energibesparelser i byrummet, fremgår det af budgetforliget.

Ikke længere kommunen med den laveste skat

Melanie Heller er stolt af, at Frederiksberg Kommune havde den laveste kommuneskat i  Danmark.

Modsat mener borgeren Jørn Hanghøj, at det ikke bør være et mål i sig selv at have den laveste kommuneskat i landet.

Selvom han og hans kone har fået en lavere kommuneskat af at flytte fra Vestjylland til Frederiksberg, gør det ham ikke noget, at skatten stiger:

»Hvis skattemidlerne bliver brugt på en god måde, er det ikke et problem,« siger Jørn Hanghøj, der er glad for mange af kommunens tilbud.

Fremover vil kommunen have den fjerdelaveste kommuneskat. De laveste er i Rudersdal (23,09 %), Tårnby (23,10 %) og Vejle (23,40 %).

Historisk med budgetforlig uden De Konservative

Forhandlingerne om budgetforliget er ikke gået stille af sig, da De Konservative valgte at melde sig ud af budgetforhandlingerne i protest mod de varslede kommuneskattestigninger.

Det meddelte Laura Lindahl, konservativ rådmand og formand for beskæftigelsesudvalget på Frederiksberg,  9. september på Facebook.

Det er første gang i 112 år, at partiet ikke er repræsenteret ved forhandlingerne.

Også De Konservatives beslutning om ikke at indgå i budgetforliget har affødt forskellige reaktioner.

Lærke Schierup, der kalder skattestigningen for tragisk og usympatisk, kan godt forstå, at De Konservative har valgt at trække sig fra forhandlingerne om budgetforliget.

Modsat mener Jørn Hanghøj, at det er godt, at De Konservative denne gang ikke indgår i budgetforliget:

»Det med, at pengene ligger bedst i borgernes lomme, passer ikke«, siger han.

Den hævede skatteprocent vil betyde en ændring på 34 kroner om måneden, hvis man har en indtægt på 100.000 kroner om året, skriver Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), i et Facebook-opslag om budgetforliget. Ved en indtægt på 250.000 om året betyder skattestigningen en månedlig ændring på 114 kroner.

Budgettet udarbejdes for de kommende fire år, men der er kun taget stilling til det første års skatteudskrivning. Det vil sige, at det kun er for selve budgetåret, at budgettet er bindende. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Venstre og Radikale Venstre er med i forliget. Budgettet skal vedtages 10. oktober.