De mange cyklister og bilister, der tirsdag begav sig ud på H.C. Andersens Boulevard, blev mødt af et anderledes syn, hvis de skuede op mod Københavns Rådhus.
I et vindue ud mod den trafikerede vej kunne man nemlig se et israelsk flag.
Vinduet tilhører beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütkens (V) kontor. Han havde selv hængt flaget op.
Han ville vise sympati med det israelske folk, efter at Hamas-bevægelsen iværksatte et terrorangreb på Israel 7. oktober. Det oplyser han på det sociale medie X.
Placeringen af flaget møder kritik fra Kashif Ahmad, der er medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale.
Han mener, at Jens-Kristian Lütken har blæst på kommunens praksis.
Der er nemlig praksis for, at man »drøfter og aftaler« det i gruppeforpersonskredsen på Københavns Rådhus, hvis man »helt undtagelsesvis« skal bruge rådhusets facader – »herunder vinduerne«– til at markere politiske holdninger, og det havde Jens-Kristian Lütken ikke gjort. Det oplyser økonomiforvaltningen til Berlingske.
»Det er meget, meget respektløst over for de regler og rammer, vi har for vores demokrati på rådhuset. Man bør respektere flertalsbeslutninger eller de regler og rammer, som der ellers må være på rådhuset. Men han gik sin egen vej i dette tilfælde, og han blæste på reglerne,« mener Kashif Ahmad.
»Meget, meget ufølsomt«
Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren hængte flaget op, efter at det var blevet afvist at lyse Københavns Rådhus op i de israelske farver.
I oktober foreslog De Konservative at gøre netop det, og det blev efterfølgende drøftet i gruppeforpersonskredsen. Det blev i den forbindelse understreget, at der ved beslutninger som denne skal være enighed blandt alle gruppeforpersonerne.
Det var der ikke, og derfor blev rådhuset ikke oplyst i Israels farver. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) oplyste i den forbindelse, at Socialdemokratiet »delte ønsket om at vise sympati med det israelske folk i anledningen af angrebet«, men:
»Som overborgmester lægger jeg samtidig vægt på, at når vi i sjældne tilfælde bruger rådhusets facade, sker det i enighed. Så rådhusets facade ikke ender som en kampplads for skiftende flertal i mange og forskellige sager,« skrev overborgmesteren til TV 2 Kosmopol.
Torsdag var det så Borgerrepræsentationens tur til at stemme om, hvorvidt rådhuset skulle lyses op i blå og hvide farver for at vise sympati med Israel efter terrorangrebet 7. oktober. Forslaget blev stemt ned.
Et af de partier, der bakkede op om forslaget, var Venstre, og i går tog partiets borgmester, Jens-Kristian Lütken, altså sagen i egen hånd for at vise sympati med de israelske ofre.
Det er Kashif Ahmad dybt utilfreds med. Han siger, at folk, der gik forbi rådhuset, kunne tolke det som et officielt signal fra Københavns Kommune.
»Jeg stiller mig undrende over for, at en borgmester kan flage synligt i sit vindue, når der er tale om en officiel bygning. Dermed risikerede andre partier på rådhuset at blive taget til indtægt for et budskab, de ikke har stemt igennem.«
Han undrer sig desuden over, at borgmesteren valgte at hænge flaget op i sit vindue, kort efter at et flertal i Borgerrepræsentationen stemte et forslag om oplysning af rådhuset i Israels farver ned.
Du tror ikke, at folk kan regne ud, at det ikke er alle partier, der står bag beslutningen om at flage med det israelske flag, når det hænger i et enkelt vindue?
»Nej, jeg mener, at der er stor risiko for, at det kan blive misforstået og fejlfortolket, og det er meget, meget uheldigt og ufølsomt i disse tider, hvor der er en stor risiko for polarisering. Man risikerer at puste til en polarisering, og det er ikke det, vi har brug for,« siger Kashif Ahmad.
»Noget vrøvl«
Jens-Kristian Lütken køber ikke kritikken. Han kalder sit flag for »en meget, meget stilfærdig markering«.
Har du ikke forbrudt dig med kommunens praksis?
»Jeg var ikke klar over, at gruppeforpersonskredsen eller nogen andre har indflydelse på, hvad jeg må hænge op på mit kontor. Jeg har ikke hængt flaget op ude på facaden, og jeg synes i øvrigt, at der er stor forskel på at lyse rådhuset op og hænge et flag op i sit vindue.«
Borgmesteren siger, at hans kontor blev ringet op af økonomiforvaltningen, der fortalte, at man ikke må have et flag hængende i sit vindue.
»Jeg kan forstå, at økonomiforvaltningen har lavet en meget grundig gennemgang af, hvorvidt man må hænge det op på en væg kontra i vindueskarmen. Jeg tror kun, at det er i Københavns Kommune, at man har så mange jurister, at man kan foretage en skillelinje mellem, hvor man må hænge et flag op henne på sit kontor. Men jeg har noteret mig, at økonomiforvaltningen er nået frem til den konklusion, og jeg kommer ikke til at hænge flere flag op i min vindueskarm.«
Risikerer du at tage andre partier til indtægt for din markering?
»Det er simpelthen noget vrøvl. Flaget hang på mit kontor. Jeg mener ikke, at jeg har taget nogen mennesker til indtægt for det ene eller det andet, og jeg har meget, meget svært ved at se, at andre mennesker ikke kan se sig selv i budskabet om, at de mange mennesker, der bliver holdt fanget af Hamas, skal frigives.«
